Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestfold Fylke - Vestfossen - Vestfronten - West Galloway - Westgate-on-Sea - Vestgoter - vestgotiske Lovbøger - Vestgribbe - Vestgöta-Bjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den vestlige Side og Tjørne og Nøtterøy paa
den østlige. Disse Øer skilte ved Sundet Vrængen.
Parallel med Tønsbergfjorden gaar først
Mefjorden, 7 km, og længere mod V. Langesundsfjorden.
10 km ind mellem nøgne Fjeldknause, og
længere Syd fra den samme brede Fjordmunding
Vigsfjorden med sine mange Øer mod NØ. og
Larvikfjorden mod NV., begge c. 8 km lange.
Mellem Larviks- og Langesundsfjordene er
Kysten fremdeles i høj Grad udtunget og danner
mange mindre Bugter til Dels bekendte som
gode Havne, saasom Fredriksværn,
Nevlunghavn og Helgeraaen. Vasdragene er af mindre
Betydning, naar undtages Laugen, der gaar
gennem Fylkets hele Længde nær den vestlige
Grænse. I den østlige Del mærkes Aulielven,
som ved Tønsberg falder i Tønsbergfjorden.
Farisvandet med Afløb gennem Larvik By er
Fylkets største Indsø. Længere mod N. hører
en Del af den store Ekernsjø til Fylket; de
øvrige Vande er mindre betydelige; nævnes kan
Goksjøen, 8 km lang, i Sandeherred.
Bebyggelsen er som nævnt tættest ud mod Kysten; her
ligger 5 Købstæder, Holmestrand, Tønsberg,
Sandefjord, Horten og Larvik, og Ladestederne
Svelvik og Aasgaardsstrand samt de fleste af
de bymæssig bebyggede Steder som Berger
Fabrikker, Melsomvik, Vallø, Husø, Ormelet,
Sundene, Ula, Østre Halsen, Fredriksværn,
Nevlunghavn og Helgeraaen. Fylket har 20
Herreder, 5 Købstæder og 1 Ladested og deles i
juridisk Henseende i 4 Sorenskriverier:
Nord-Jarlsberg, Mellem-Jarlsberg, Sør-Jarlsberg samt
Larvik. Det deles i følgende Politidistrikter:
Nord-Jarlsberg, Holmestrand, Tønsberg og
Sandefjord; det hører under Oslo Overret og
Borgartings og Agders Lagdømme. I gejstlig
Henseende indbefatter det 3 Provstier og 24
Præstegæld under Oslo Bispedømme; i militær
Henseende rekruterer det Vestfold Bataillon af
Vestre Akershus Infanteriregiment af 1. Division
samt afgiver en Del Mandskaber til Artilleriet,
Ingeniørerne og Matroser til Marinen. I
Stortinget er Fylket repræsenteret af 4
Stortingsmænd fra Landdistrikterne og 4 fra
Købstæderne. Af Jernbaner gaar Jarlsbergbanen gennem
Fylket i dets hele Længde. Af andre
Kommunikationer har Fylket Tertiærbanerne
Holmestrand—Vittingfoss og Tønsberg—Eidsfoss og et
vel udviklet Vejnet. Talrige Dampskibe
vedligeholder Forbindelsen mellem Byerne indbyrdes
og med Oslo, Moss og de vestlige Dele af
Landet. Af Arealet er 548 km2 dyrket Jord, 29,1 km2
naturlig Eng, 1374,4 km2 Skov, 9,9 km2 er
Havnegange, 117 km2 er Ager og 27,8 km2
Kartoffelager. I 1924 havde Kornavlingen en Værdi
af 6,2 Mill. Kr., Kartoffelavlen 3,0 Mill. Kr. Den
samlede Værdi af Kreaturbesætningen var i 1918
50,4 Mill. Kr. Den antagne Formue for 1925
var 335,9 Mill. Kr. og Indtægt 77,7 Mill. Kr.
Antal skyldsatte Ejendomme opgives til 22057
med en samlet Matrikulskyld paa 26922
Skyldmark. Skyldmarkens Gennemsnitsværdi er 7667
Kr., den samlede Jordværdi er saaledes 207
Mill. Kr. Fylkets udnytbare Vandkraft opgives
til 30000 effektive H. K. Der er adskillig
Omsætning af Landejendomme og en stærk
Indflytning af Vestlændiger fra Sogn og Jæderen.
Frugtavl og Fjerkræavl er af voksende
Betydning for Fylket. Kvægavlen er ogsaa af stor
Betydning. Der var i 1917 27 Mejerier, Ysterier
og flere Konserveringsfabrikker, og der
indvejedes i alt 17,5 Mill. kg Mælk. Inden for
Fylket var der i 1925 10300 Heste, 47900 Stykker
Storfæ, 5700 Sauer, 200 Geder og 17800 Svin.
Indtægterne af Fiskerierne var i 1918 1,8 Mill.
Kr., hvoraf 1,1 Mill. faldt paa Makrelfisket. I
1924 var Udbyttet 1010000 Kr. I 1918 opgives
642 Mennesker at have Fiskeri som eneste
Erhverv, i alt var 2167 Personer helt eller delvis
beskæftiget i Fiskeribedriften. Af megen
Betydning for Fylket er Hval- og Sælfangsten, hvori
et stort Antal Personer er interesseret enten som
Aktionærer eller som Deltagere i
Ekspeditionerne. Inden for Fylket var der i 1918 391
industrielle Bedrifter, som beskæftigede 9513
Mennesker. Fylkets Hovednæringsveje er Agerbrug,
Skovdrift, der sysselsætter ikke mindre end 50
Sagbrug, og Skibsfart; Industrien er
repræsenteret ved Anlæg i alle Brancher; navnlig spiller
Skibsværfter og Stenhuggerier en betydelig
Rolle; den store Deltagelse i Sælfangsten i
Nordishavet beskæftiger 5 Trankogerier. (Litt.:
A. Helland, »Topografisk-statistisk
Beskrivelse over Jarlsberg og Larvik Amt« [»Norges
Land og Folk«, VII, 3. Bind, Oslo 1914—15];
A. Th. Kiær, »Jarlsberg og Larviks Amt
1814—1914. Amtets økonomiske Udvikling«
[Tønsberg 1916]; A. Augestad, »Vestfold,
Arkæologi og Historie« [Oslo 1918]).
(J. F. W. H.). M. H.
Vestfossen, se Eker Herred, øvre.
Vestfronten, se Verdenskrigen.
West Galloway, se Wigtown.
Westgate-on-Sea [’wes(t)g(e)it-ən-’si.],
Badested i det sydøstlige England, Kent County, paa
Nordkysten af Isle of Thanet og 3 km Vest for
Margate. Smuk Beliggenhed ved en lille Bugt,
behageligt Klima og gode Golfbaner. Rivaliserer
med Margate. (1911) 4244 Indb.
M. H-n.
Vestgoter, se Goter.
vestgotiske Lovbøger, se Lex Romana,
Visigothorum og Leges
Visigothorum.
Vestgribbe, se Rovfugle.
Vestgöta-Bjergene [-’jø.ta-],
Fællesbetegnelse for Plateaubjergene i Vestergötland.
Hertil hører Kinnekulle ved Vänerns
Sydøstspids, det lille Lugnås mod Ø., Falbygdens
Bjerge (Billingen, Ålleberg,
Mösseberg o. s. v.) mod SØ. samt Halle- og
Hunneberg Ø. f. Vänersborg. V. hviler paa
et plant Underlag (et Peneplan) af Gnejs og
dannes, hvor Lagserien er fuldstændig, af
horisontale, kambriske, ordoviciske og gothlandiske
Aflejringer, til Dels med et Dække af Diabas
øverst. Aflejringernes ulige Modstandsevne over
for Forvitring bevirker, at Bjergenes Profil er
blevet mere eller mindre trappeformet.
Oprindelig har alle V. sikkert dannet et
sammenhængende Hele, som baade før og efter
Diabasens Frembrud har været udsat for stærk
Erosion. Diabasen danner et beskyttende
Dække, og hvor den endnu findes, er Lagserien i
Reglen fuldstændig (som i Kinnekulle og
Billingen), men de øverste Lag kan dog mangle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
