Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westminster, Hugh Lupus, Hertug af - Westminster College - Westminster Review - Westminster-Synoden - Westmoreland - Westmoreland, John Fane, Jarl af - Vestnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nuvæende Hertug af W. (f. 1879). Slægtens
Stamfader fulgte med Vilhelm Erobreren til
England fra Normandiet, hvor han var Grosveneur,
d. v. s. Overjægermester, og blev Jarl af Chester.
Som Ejer af Grunden i et af Londons
fornemste Kvarterer har Hertugen af W. kolossale
Indtægter.
(E. E.). H. J-n.
Westminster College [’wes(t)minstə-’kå-
£idз], det berømteste af de engelske Public
Schools, oprettet 1560 af Dronning Elisabeth,
stod indtil 1868 i Forbindelse med
Westminster-Abbediet og er særlig bekendt ved de aarlige
Opførelser af latinske Lystspil
(Westminster Plays).
Westminster Review [’wes(t)minstə-re’vju.],
et i London siden 1824 udkommende
Maanedsskrift for Politik, Nationaløkonomi, Religion og
Litteratur, af liberal Farve. Det grundlagdes af
J. Bentham og lededes i tidligere Aar af James
og John Stuart Mill, af John Bowring og andre
fremragende Politikere. Nu lægges der særlig
Vægt paa dets Anmeldelser af de nyeste
Litteraturfrembringelser.
Westminster-Synoden [’wes(t)minstə-],
engelsk Nationalsynode (1643—52), blev
sammenkaldt af det lange Parlament for at ordne
de kirkelige Forhold i England i puritansk
Aand, afvise baade Konge- og Bispevælde og
rense Kirkens Lære og Gudstjeneste for
uevangeliske Momenter. Parlamentet udnævnte 121
Gejstlige og 30 Lægfolk til Medlemmer af
Synoden, og den aabnedes 1. Juli 1643 i
Westminster-Abbediet. Skotlands Generalsynode fik
senere 5 gejstlige og 3 læge Repræsentanter i
W.-S. Synoden, der var samlet lige saa længe
som det lange Parlament og aldrig formelt blev
opløst, forfattede en Trosbekendelse,
Westminster Confession of Faith, i 33 Kapitler, som
omfatter alle de kristne Hovedlærdomme. Den er
Presbyterianernes særlige Bekendelsesskrift, og
den blev efter en nøje Prøvelse vedtaget af
Parlamentet. Dernæst forfattede W.-S. en større
og en mindre Katekisme og en Vejledning for
Gudstjenesten, og endelig vedtog den en
Kirkeforfatning. I Læren stod W.-S. paa den strenge
Calvinismes Standpunkt, men i
Forfatningsspørgsmaalene delte den sig i tre Partier,
Presbyterianerne, som holdt paa den skotske
Forfatning med Presbyterier og fælles Synode,
Independenterne, som vilde lade hver enkelt
Menighed styre sig selv, og Erastianerne, som
hævdede Statens Herredømme over Kirken.
Presbyterianerne, der var i Majoritet, sejrede,
og Parlamentet vedtog den skotske
presbyterianske Kirkeordning. Independenternes politiske
Sejre under Cromwell bevirkede imidlertid, at
W.-S.’s Kirkeforfatning ikke blev fuldt
gennemført, og efter Restaurationen 1660 kom
Bispemagten atter frem. Heller ikke W.-S.’s
Trosbekendelse fik nogen afgørende Betydning i den
engelske Kirke, men den skotske Kirke tog den
til sit særlige Bekendelsesskrift. (Litt: A. F.
Mitchell, The Westminster Assembly [1883];
Karl Müller, »Die Bekenntnisschriften der
reformierten Kirche« [1903]).
A. Th. J.
Westmoreland [’wes(t)må.ə£and eller
-mə-£ənd], County i det nordlige England, grænser
i Vest og Nord til Cumberland, i NØ. til
Durham, i Ø. og SØ. til Yorkshire, i S. til
Lancashire, i SV. til Morecambe Bay og Lancashire.
W. omfatter 2045 km2. I NØ. opfyldes Landet
af nøgne Udløbere fra de penninske Bjerge
med Milburn Forest, 847 m. Det skilles i Vest
ved den frugtbare og veldyrkede Edendal fra det
vestligere mere vilde og sønderrevne Bjergland,
som er en Del af Cumberlandsbjergene. Her
naar Helvellyn 950 m. I denne Egn, som udgør
c. 1/3 af »Sødistriktet« i Cumberland, ligger en
Mængde større og mindre Søer, alle af
langstrakt Form. De største er Windermere og
Ullswater, som danner Dele af W.’s Grænser.
I S. skraaner Landet som et bølget Lavland,
the Kendal, ned mod Morecambe Bay, hvortil
det afvandes af Floderne Lune og Kent. Den
nordlige Del afvandes af Eden til Solway Firth,
medens den østligste Del har Afløb til Tees,
der løber til Nordsøen. Bjerglandet i Vest
bestaar overvejende af sibiriske Eruptiver
(Andesit, Basalt, Tuf) samt Granit. Siluret
overlejres i Ø. og S. af Kulkalk (Carboniferous
Limestone). Kun et enkelt Sted, ved Brough under
Stainmore, findes produktive Kullag. I
Edendalen Sandsten (New Red Sandstone) fra Perm
og Trias. Overfladen er eroderet og afglattet af
Isen i Istiden. Morænedannelser ses hyppigt.
Klimaet er mildt og fugtigt. Enkelte Steder er
maalt indtil 3500 mm aarlig Nedbør. P. Gr. a.
det fugtige Klima egner W. sig bedre for
Kvægavl end for Agerbrug. Omtrent Halvdelen
af Arealet er under Kultur. Heraf ligger 5/6
hen som Græsland. Kun c. 2 % Skov. Af
Kornsorter dyrkes næsten kun Havre og lidt Byg.
Desuden Turnips, Kartofler og Frugt.
Kvægavlen er betydelig; Hornkvæget holdes i Dalene,
medens Faar (W. Long-wools) græsser paa
Højderne. Industrien er ret betydelig i
Lavlandsegnene, hvor der er Adgang til Vandkraft. I
»the Kendal« i S. fabrikeres Uldvarer, Papir
og Sprængstoffer. Der brydes en Del Bly, Jern,
Marmor, lidt Kul, samt Bygningssten og Skifer.
Befolkningen er i de senere Aar i Tiltagende.
1901 64303, 1911 63575 og 1921 65740 Indbyggere
eller 32 pr. km2. 36859 bor paa Landet, 28881 i
Byerne. Hovedstad er Appleby ved Eden.
Største By er Kendal (1911: 14033 Indbyggere) ved
Kent. (Litt.: Cambridge County Geographies,
Westmorland by J. E. Marr [Cambridge 1909]).
M. H-n.
Westmoreland [’wes(t)må.ə£änd eller
-mə£ənd], John Fane, Jarl af, engelsk Diplomat
(1784—1859), hed indtil 1841 Lord Burghersh
og var oprindelig Officer; kæmpede under
Wellington i Portugal og Spanien 1808—13 og fulgte
1813—14 med de forbundne Hære paa Toget
fra Tyskland til Frankrig (skildrede 1820—22
disse Felttog). 1815—29 var han Gesandt i
Firenze, hvor han ivrig dyrkede Musik (har selv
komponeret 7 Operaer og megen anden
Sangmusik) og blev 1841 Gesandt i Berlin. Som
saadan deltog W. 1848—50 i Underhandlingerne
om det slesvigholstenske Spørgsmaal;
forflyttedes 1851 til Wien, afgik 1855.
(E. E.). H. J-n.
Vestnes, Herred, Romsdal Sorenskriveri,
Molde Politidistrikt, Møre Fylke, 158 km2 med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
