Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestnes - West New York - Westonelement - Weston's Talje - Weston-super-Mare - Westphal, Frederik Bernhard - Westphal, Joachim - Westphal, Rudolf Georg Hermann - Westphals Symptom - West Pittston - Westpoint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1920) 2739 Indbyggere, altsaa c. 17 pr. km2,
udgøres af V. og Fiksdal Sogne af V.
Præstegæld; det omgives af Herrederne Skodje, Vatne,
Ørskog, Sylte, Veøy, Bolsøy og Hukra. —
Herredet ligger paa Sydsiden af Mifjorden,
Moldefjorden og Romsdalsfjorden; i dets vestlige Del
gaar Tommerfjorden og i dets østlige Del
Tresfjorden ind i sydlig Retning; til Herredet hører
11 smaa Øer med et samlet Areal af 0,3 km2.
— Fjeldpartier af til Dels betydelig Højde
opfylder Herredet, der gennemskæres af flere
Dalfører. Blandt de højeste Fjelde hører
Skjæringen (1095 m), Troldtind (1210 m), Ysttind
(1186 m) og Stortind (1144 m). Der findes flere
Bræer med et samlet Areal af 0,5 km2. Blandt
Herredets Vasdrag er de betydeligste Viaaen
og Fiksdalselven; der er 54 Indsøer. —
Herredet har en Del Skov, særlig Løvskov; dets
opdyrkede Mark og Bebyggelse er knyttede til
Kysterne, særlig til den ydre Del af
Tresfjorden, paa hvis vestre Side Vestnes Kirke ligger,
til Tommerfjordens Østside og indre Del og til
Nakkebygden paa denne Fjords Vestside, hvor
Fiksdalen Kirke ligger. Jordbunden er
frugtbar; Agerbrug og særlig Fædrift er de vigtigste
Næringsveje. Af Arealet er 14,5 km2 Ager og
Eng, 48,9 km2 Skov, 2,4 km2 Ferskvand; Resten
er Snaufjeld, Udmark og Myr. Af industrielle
Bedrifter mærkes flere Savbrug, Baadbyggerier,
Hjulfabrik, Sukkerfabrikker og Saftfabrik.
Turisttrafikken gennem V. til Molde er meget
betydelig. — Blandt Herredets Veje er de
vigtigste Hovedvejen V.-Aalesund. Med Aalesund og
Molde har Herredet Dampskibsforbindelse med
flere Anløbssteder, bl. a. V. og Fiksdalen.
Antagen Formue 1925 var 4,5 Mill. Kr. og Indtægt
1045000 Kr. (Litt.: J. Brovold, »Top.-stat.
Beskrivelse over V. Præstegæld« [Molde 1901];
G. Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«
[Oslo 1861]).
(N. S.). M. H.
West New York [’west-n(j)u-’jåək], By i
U. S. A., New Jersey, 10 km N. f. Hoboken,
hører med til Jersey Citys Bykompleks. (1920)
29926 Indbyggere. Her drives Fabrikation af
Silke og Broderier.
G. Ht.
Westonelement [’westən-],
Normalelement, opfundet 1892 af den amerikanske
Ingeniør Fr. Weston, se galvanisk Batteri.
Weston’s Talje, se Differenstalje.
Weston-super-Mare [’westən-s(j)u.pə-’mæ.
əri, -’mæ.ə eller -’ma.ri], By i det sydlige England,
Somersetshire, 30 km SV. f. Bristol paa
Sydsiden af Bristol Channel, var tidligere et
Fiskerleje, men er nu en By med stærkt besøgte
Søbade, Museum, smukke Spadsereveje og en lang
Skibsbro ud til Øen Birnbeck. Fiskeri (Sild og
Torsk), Fabrikation af Lervarer og
Mineralvand. (1921) 31653 Indbyggere. Tæt uden for
Byen findes et stort Sanatorium.
(M. Kr.). M. H-n.
Westphal [-fa’l], Frederik Bernhard,
dansk Maler, f. i Slesvig 5. Oktbr 1804, d. i
Kbhvn 24. Decbr 1844, besøgte 1821-25
Kunstakademiet og debuterede 1824 paa
Charlottenborg med en »Scene af Syndfloden«; derpaa
fulgte flere Forsøg i Historiemaleriet. Fra
1827—36 (?) opholdt han sig mest i sin Fødeby og
ernærede sig ved at male Portrætter; saa rejste
han til Kbhvn, studerede igen paa Akademiet
og udstillede Historiemalerier, romantiske
Kompositioner efter Motiver fra Digterværker og
rene Genremalerier. I Konkurrence med Adam
Müller vandt han 1838 den mindre Guldmedaille
for »David opmuntrer Saul ved sit Harpespil«,
og i 1839 den Neuhausenske Præmie for »Kong
Valdemar sætter Liden Else paa Prøve« efter
Chr. Winther’s Digt. Kort efter blev han
Kostumetegner ved det kongelige Teater.
(S. M.). P. J.
Westphal [’væstfa.l], Joachim, tysk
luthersk Teolog (1510—74), f. i Hamburg,
studerede under Luther og blev 1540 teologisk
Professor i Rostock, men kaldedes samme Aar
til Præst i Hamburg, hvor han døde som
Superintendent. Uden at være nogen betydelig
Teolog, kastede han sig med Voldsomhed ind i
Datidens teologiske Stridigheder, idet han
fanatisk angreb alt og alle, der kunde mistænkes
for Calvinisme.
A. Th. J.
Westphal [’væstfa.l], Rudolf Georg
Hermann, tysk Filolog, f. i Obernkirchen i
Grevskabet Schaumburg 3. Juli 1826, d. i
Stadthagen 10. Juli 1892. I sin Ungdom nærede han
matematiske Interesser, men førtes gennem
teologiske Studier til de østerlandske Sprog, hvor
han har Fortjenesten af at have opdaget
rytmiske Forhold i Avesta, for endelig at drages
til den klassiske Filologi. Fra 1858 til 1862 var
han Professor i Breslau, men nødtes af
økonomiske Forhold til at tage sin Afsked og begav
sig til Rusland, hvor han 1875 blev Lærer ved
et Lyceum i Moskva; senere vendte han tilbage
til Tyskland. W.’s Arbejder behandler især
græsk Metrik og Rytmik; hans Hovedværk,
udgivet sammen med A. Rossbach, er »Metrik der
griechischen Dramatiker und Lyriker« (3 Bind,
1854—65), hvoraf 3. Oplag udkom under Titlen
»Theorie der musischen Kunste der Hellenen«
(1885—89). Endvidere kan nævnes »Theorie der
neuhochdeutschen Metrik« (2. Oplag 1877),
»Allgemeine Theorie der musikalischen Rhythmik
seit J. S. Bach« (1880), »Die Musik des
griechischen Alterthums« (1883), »Allgemeine Metrik
der indogermanischen und semitischen Völker«
(1892) samt Udgaver af de græske Metrikere
Hefaistion (1866) og Aristoxenos (2 Bind
1883-93).
H. H. R.
Westphals Symptom [’væstfa.ls-], Bortfald
af Patellarrefleksen, som omtales under
Refleks (fysiol.).
West Pittston [’west-’pitstən], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger umiddelbart ved Pittston
(s. d.), til hvilken den er en Slags Forstad.
(1920) 6968 Indbyggere.
(H. P. S.). G. Ht.
Westpoint [’westpå^int], Landsby i U. S. A.,
Stat New York, og Sædet for U. S. A.’s
Militærakademi. W. ligger 140 km SSV. f. Albany
og 96 km N. f. New York paa højre Bred af
Hudson River, der her danner en malerisk
Snævring. Dels paa en Ø i Floden, dels paa
den højre Flodbred, der hæver sig
terrasseformet, anlagdes i Uafhængighedskrigen
Befæstninger for at afskære Englænderne
Forbindelsen mellem Atlanterhavskysten og Kanada. 1802
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
