Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm IV, Landgreve af Hessen-Kassel - Vilhelm, Landgreve af Hessen-Kassel - Vilhelm I, Kurfyrste af Hessen - Vilhelm II, Kurfyrste af Hessen - Vilhelm I, Konge af Preussen og tysk Kejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snellius: Coeli et siderum in eo errantium
observationes hassiacæ (Lugd. Bat. 1618). Ved Siden
af disse Arbejder leverede V. samtidig med
Brahe de første Refraktionstabeller og bestemte
Ekliptikahældningen.
J. Fr. S.
Vilhelm, Landgreve af
Hessen-Kassel, dansk General, f. 24. Decbr 1787 i Kassel,
d. 5. Septbr 1867 i Kbhvn. Han var Brodersøn
af Kong Frederik VI’s Svigerfader, Landgrev
Karl, og blev 1802 Ritmester i dansk Tjeneste.
Han vandt tidlig Frederik VI’s Yndest og
rykkede hurtig op til Oberst (1814); var 1815—42
Chef for 2. jyske Regiment, der under ham kom
til at udmærke sig ved Orden og Disciplin, og
førte det 1815—18 som hørende til
Okkupationshæren i Nordfrankrig og senere som Del af
Kjøbenhavns Garnison. 1834 blev V. tillige
Guvernør i Kjøbenhavn og 1838 Generalløjtnant,
afgik fra Hæren 1848. Han følte sig som
kongetro Dansk, ægtede 1810 Prinsesse Charlotte af
Danmark, Søster til Christian VIII, og blev i
dette Ægteskab Fader bl. a. til den senere
Dronning Louise.
(E. E.). H. J-n.
Vilhelm I, Kurfyrste af Hessen
1803—21, tidligere Landgreve som V. IX
(1743—1821), var Søn af Landgrev Frederik II
(1720—85), og arvede 1760 Grevskabet Hanau. Han
levede under Syvaarskrigen i Danmark hos
Kong Frederik V, hvis Dronning, Louise, var
Søster til hans Moder, og ægtede 1764 Vilelmine
Karoline (1747—1820), en af hans danske Kusiner.
1785 efterfulgte han Faderen som Landgreve;
havde allerede ligesom denne fra Hanau solgt
Soldater til engelsk Tjeneste imod
Nordamerikanernes Frihedskamp, og efterlignede ham
senere i at opføre Pragtbygninger, saaledes
Slottet Wilhelmshohe uden for Kassel (1787—96).
Han fik 1803 Kurfyrsteværdighed og rigeligt
Vederlag for de Landstrækninger Vest for
Rhinen, som i Krigen 1792—95 tabtes til Frankrig.
1806 forblev V. neutral, da Krigen udbrød
mellem Frankrig og Preussen. Alligevel blev han
efter Slaget ved Jena forjaget fra sit Land og
flygtede skyndsomst til Holsten, medens han
overgav sine sammenskrabede Rigdomme i M.
A. Rothschild’s Varetægt. 1808—13 levede han
i Prag, blev i Novbr 1813 genindsat som
Kurfyrste og genoprettede nu med gennemført
Haardhed og Hensynsløshed alle de gamle
Tilstande i Landet. 1814 fik han sit Land afrundet
med Fyrstendømmet Fulda, men kunde ikke
opnaa Kongeværdighed, som han havde ønsket.
Han lovede en fri Forfatning, men kom straks
i Strid med Stænderne om Adskillelsen mellem
Statens og Fyrstehusets Formue. V. har skaffet
sig et sjælden slet Eftermæle som tyrannisk
Enevoldshersker og en »tysk Sultan«. Han holdt
en Række Mætresser og havde flere Kuld uægte
Børn, saaledes Greverne af Hessenstein og
Friherrerne af Hanau.
(E. E.). H. J-n.
Vilhelm II, Kurfyrste af Hessen
1821—47, den foregaaendes Søn (1777-1847),
gennemførte en ny Provindsinddeling og
Adskillelse af Retspleje og Forvaltning, men
nægtede politiske Reformer og vilde ikke indkalde
Stænderne. Uroligheder i Septbr 1830 nødte
ham til at give en fri Forfatning, men han
overlod derefter Styrelsen til sin Søn, Frederik
Vilhelm, der blev Medregent, og levede siden
mest i Frankfurt. Han havde 1797 ægtet
Augusta, Datter af Kong Frederik Vilhelm II af
Preussen (1780—1841), men levede siden 1812
med en Frille, Emilie Ortlopp (1791—1843), der
aldeles beherskede ham. Saa snart han 1821
var blevet Kurfyrste, ophøjede han hende til
Grevinde Reichenbach (senere Lessonitz),
hvorefter Kurfyrstinden forlod Kassel, og da denne
døde 1841, ægtede han Grevinden, der havde
født ham 8 Børn. Efter hendes Død ægtede han
1843 Caroline Berlepsch, som ophøjedes til
Baronesse Bergen. Det Mætresseherredømme, der
prægede hans Regering, er i sin Art
enestaaende i den nyere Historie.
(E. E.). H. J-n.
Vilhelm I, Konge af Preussen
1861—88 og tysk Kejser 1871—88, f. 22. Marts
1797, som Søn af Frederik Vilhelm III, d. 9.
Marts 1888. Han oplevede i sin Barndom
Preussens dybeste
Forsmædelse og
mistede kun 13
Aar gammel sin
populære og
elskelige Moder
Dronning Luise.
1813—14 tog
han som Officer
Del i Krigen
mod Frankrig,
fik 1817 Sæde i
Statsraadet og
ansattes 1819 i
Krigsministeriet; viste i hele
sit Liv dyb
Interesse for
Militærvæsenet og
tilegnede sig
ogsaa virkelig Indsigt i disse Forhold. Ved
sin ældre barnløse Broders, Frederik
Vilhelm IV’s Tronbestigelse fik han Titlen
Prins af Preussen og blev Statholder i
Pommern. V. tog livlig Del i de offentlige
Anliggender og regnedes for at være det
absolutistiske Partis Hoved. Han fik derfor ogsaa Skyld
for at have ophidset Broderen til kraftig
Modstand imod Oprøret i Berlin i Marts 1848, og
medens han selv maatte flygte til England, gav
man hans Slot i Berlin Paaskrift
»Nationalejendom«. I Juni vendte han dog tilbage, indtog sit
Sæde som Medlem af den preussiske
Nationalforsamling og afgav en Erklæring om sin
Tilslutning til det konstitutionelle System, men
trak sig snart tilbage derfra. Jan. 1849 lod han
udgive nogle Bemærkninger om den paatænkte
tyske Forsvarsordning, hvori han tog til Orde
mod den tyske Nationalforsamlings Planer i saa
Henseende, og i Sommeren samme Aar anførte
han de Tropper, der undertrykte Opstanden i
Pfalz og Baden, samt blev derefter militær
Guvernør i de to vestlige Provinser med Sæde i
Koblenz. Juni 1850 besøgte han den russiske
Kejser Nikolaj I i Warszawa og søgte forgæves
at vinde hans Tilslutning til Preussens Planer
om Tysklands Ordning. Allerede 1848 følte han
sig overtydet om Tysklands fremtidige Enhed
under Preussens Ledelse, og i de følgende Aar
 |
| Vilhelm I. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
