Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilkuna, Kyösti - Villa - Villa, Francesco - Villa-alta - Villa Argentina - Villa Borghese - Villacarillo - Villa Carlotta - Villach - Villa do Conde - Villadsen, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Shpalernajassa« (»Otte Maaneder i Shpalernaja«,
1917), hvori Forfatteren giver en Skildring af sit
Ophold som Fange i det kendte russiske
Fængsel før Revolutionen, samt »Kun kansa nousee«
(»Naar et Folk rejser sig«, 1918), en Bog om
den finske Frihedskrig. W. var en af
Frihedsbevægelsens ivrigste Forkæmpere baade i
Digtning og Handling.
Eva. M.
Villa (lat.) betød oprindelig Landhus. I
Italien betegner det nu Bygningen med den
dertil hørende Grund. Hos Romerne spillede
Villabygningen en betydelig Rolle, og der
nedlagdes ofte et stort kunstnerisk Arbejde ved
Opførelsen; som Eksempel kan nævnes Kejser
Hadrian’s berømte Villa i Nærheden af Tivoli,
som bestod af et mægtigt Kompleks af
forskelligartede, kunstnerisk udsmykkede Bygninger.
Hvor V. selv er bortryddede, kan man danne
sig en Forestilling om deres Ydre ved at
studere de antikke Vægmalerier (Pompeji),
hvorpaa man ser, at de udmærker sig ved en
fantastisk Gruppering af de forskellige
Bygningsdele. Saaledes er den landlige V. ofte forsynet
med maleriske Søjlegange, et Motiv, som
italiensk Renaissance optog i sine V., der i stort
Antal opførtes i Omegnen af de store Byer,
f. Eks. Rom og Firenze. Man lagde megen Vægt
paa Valget af en passende Byggegrund, og ofte
opførtes V. som Toppunkt af et Anlæg af
Terrasser og Springvand. Man stræbte efter at give
Helheden et tiltalende Udseende ved
Anbringelsen af Loggiaer eller Kolonnader, og endnu
eksisterer der et ret stort Antal af disse
prægtige Bygningsanlæg, f. Eks. V. Farnesina, V.
Medici, V. Borghese o. fl. i Rom. V. d’Este ved
Tivoli samt Palladio’s berømte V. »Rotunda«
ved Vicenza; senere fortsatte man med
Villabygningen, men Smagen havde ændret sig, og
de store, rene Linier maatte give Plads for de
mere smaalige og uregelrette for at fremtvinge
en malerisk Virkning. I den nyeste Tid har V.
faaet en noget ændret Betydning, idet man
anvender Navnet om enhver, nok saa lille
fritliggende Bygning, som er omgivet af en Have
og bestemt til Bopæl for een eller to Familier.
Ved Sammenhobning af saadanne Bygninger
skaber man de saakaldte Villakvarterer,
som er opstaaede i Udkanterne af enhver
større By, ogsaa i de nordiske Lande.
(E. S.). A. Bj.
Villa [’wilja], Francesco, mexikansk
»General«, f. 1866, myrdet 20. Juli 1923, optraadte
blandt de mest ivrige i sit Fædrelands Partikampe
og Uroligheder og er blevet særlig kendt ved
sin Deltagelse i Borgerkrigene efter Mordet paa
Præsident Matero (Febr 1913), først som
Carranza’s Forbundsfælle og derefter som hans
Modstander. Febr 1914 lod V. den engelske
Plantageejer Benton skyde, fordi han havde
klaget til ham over den Ødelæggelse, som hans
Soldater havde forvoldt paa hans Ejendom.
Trængt af Carranza dreves V. op mod De
Forenede Staters Grænse, og en af hans Bander
overskred denne Grænse og plyndrede Byen
Columbus i Staten New Mexico (9. Marts 1916).
Med Bemyndigelse fra Carranza rykkede den
amerikanske General Pershing 15. Marts ind i
Mexiko for at tugte disse Røvere, men maatte
af Hensyn til den amerikanske Folkestemning,
der var ængstelig for en Underkuelse af
Nabostaten, trække sin Straffeekspedition tilbage Jan.
1917, uden at det var lykkedes at faa Ram paa
V., der kunde fortsætte sin blodige Virksomhed
som Bandefører og Urostifter.
H. J-n.
Villa-alta [’wilja-], San Ildefonso de V.,
By i Mexiko, Stat Oajaca, ligger 80 km NØ. f.
Oajaca 1135 m over Havet ved en lille Flod,
der falder i Rio Papaloapán. 10000 Indbyggere.
V. ligger i en skovrig og frugtbar Egn med
Bomulds-, Kaffe- og Tobaksplantager.
(H. P. S.). M. V.
Villa Argentina [’wilja-arkæn’tina] eller
Chilecito, Bjergværksby i Provinsen La
Rioja i Argentina. 5000 Indbyggere.
M. V.
Villa Borghese [-’geze], se Borghese,
Villa.
Villacarillo [wiljaka’riljå], By i det sydlige
Spanien, Provins Jaen, ligger 69 km NØ. f.
Jaen 786 m over Havet paa Bjergdraget Loma
de Ubeda. (1920) 10100 Indbyggere. Ved V.
findes svovlholdige Mineralkilder, og 8 km fra
Byen danner Guadacebas eller Aguacebas to
Vandfald, der hver er over 40 m i Højden.
(H. P. S.). C. A.
Villa Carlotta, se Cadenabbia.
Villach [’felak] (sloven. Beljak, det er
den hvide Stad). By i østerrigsk Land Kärnten,
Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft V., ligger
ved Drau, hvor denne fra Bjergdalen træder
ud i Klagenfurt-Bækkenet, ved Foden af
Dobratsch (Villaener Alpe, 2167 m), har (1923)
22063 tyske Indbyggere, Gymnasium, Fagskole
for Træindustri; Fabrikation af Blyvarer,
Farvestoffer, Cement og Papir. Træhandel. I
Omegnen Mølledrift og Savskæreri samt flere
Badesteder, blandt hvilke det stærkt besøgte
Svovlbad Warmbad (29°). Mod SØ. den smukke
Faaker Sø. V. var i Middelalderen en
Hovedplads for den tysk-italienske Handel. 1007 blev
den skænket til det nyoprettede Bispedømme
Bamberg, og 1060 fik den Stadsret. 1759 kom
den ved Køb under Østerrig. 1492 sejrede
Maximilian I her over Tyrkerne. 1813 Fægtning
mellem Østerrigerne under Frimont og Vicekongen
af Italien.
(Joh. F.). O. K.
Villa do Conde [’vila-ðu-’kõndə], By i det
nordlige Portugal, Provins Entre Douro e
Minho, ligger 24 km NNV. f. Porto, med hvilken
By den staar i Jernvejsforbindelse, samt ved
Aves Udløb i Atlanterhavet. (1920) 6500
Indbyggere. V. d. C. har en lille Havn, hvorfra drives
Fiskeri. Paa en nærliggende høj Klippe ligger
det store Nonnekloster Santa Clara, der er
stiftet 1317.
(H. P. S.). C. A.
Villadsen, Peder, dansk Biskop, f. i
Viborg 8. Marts 1610, d. smst. 22. Febr 1673,
spillede en betydelig Rolle ved Stændermødet 1660.
V. var dengang Sognepræst ved Skt. Mikkel’s
Kirke i Slagelse, han var Biskop Svane’s gode
Ven, og under Mødet var han den gejstlige
Stands Sekretær. Han arbejdede ivrig for at
stemme sine Kaldsfæller gunstige for
Enevælden. Til Løn blev han Aaret efter Biskop i
Viborg. V. var en dygtig Mand med megen
historisk Interesse. Han var Fader til
Historikeren Niels Pedersen Slange. (Litt.:
»Kirkehistoriske Samlinger«, 3. Rk., IV Bd).
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
