Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilkie, David - Wilkins, Charles - Wilkinsburg - Wilkinson, John Gardner - Vilkomir, Wilkomierz - Wilkowischki - Wilkuna, Kyösti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstillinger af britisk Sæd og Skik blev i deres
Anskuelighed, naturlige Liv og Poesi og med
deres klare og gode Komposition i
Virkeligheden for en Tid Forbilledet for europæisk
Genremaleri. Til de bekendteste hører foruden
de alt nævnte: »Landsbykermesse« (1812,
Londons Nationalgalleri), »Udpantningen« (1815),
»Testamentet aabnes« (1820, Münchens
Pinakotek), »Blindebuk« (Buckingham-Palace, Skitse i
Tate Gallery), Penny-Wedding (1819) o. l. Som
Hofmaler udførte han en Mængde Portrætter,
især af den kgl. Familie. Andre Værker:
»Walter Scott’s Familie« (1818), »Chelsea-Invalider«,
»J. Knox uddeler Sakramentet« (ufuldendt, Nat.
Gall. i Edinburgh), »Kong Georg’s Ankomst til
Leith«, Selvportræt (Nat. Portr. Gall.) og fra
den senere Periode Historiemalerierne »Pius VII
i Fontainebleau«, »Maria Stuart’s Flugt«, »Chr.
Columbus« (1835) m. v. Hans Statue (af S.
Joseph) opstilledes i Londons Nationalgalleri. W.
har raderet ganske faa Plader. (Litt.:
Cunningham, W. [3 Bd 1843]; Heaton, W.
[1868]; J. W. Mollet, W. [1881]; Rabbe, W.
[Artistes célèbres]; R. S. Gower, Sir D. W.
[London 1902]; W. Bayne, W. [London 1901]).
A. Hk.
Wilkins [’wi£kinz], Charles, engelsk
Orientalist (1749—1839), kom 1770 til Kalkutta i det
ostindiske Kompagnis Tjeneste. Ved Omgang
med sin Ven Halhed blev hans Interesse for
Sanskrit-Studiet vakt 1778, og samtidig kastede
han sig med Iver over Persisk og Bengalsk. Han
var den første, som fik støbt Typer til Trykning
af Sanskrit og Bengalsk, og sammen med
William Jones deltog han i Stiftelsen af Asiatic
Society of Bengal (1784), der fik overordentlig
Betydning for det opdukkende indiske Studium
gennem Tidsskriftet Asiatic Researches. 1785
udgav han sin engelske Oversættelse af
»Bhagavadgita«, der vakte stor Opmærksomhed og
livlig Interesse for Sanskritlitteraturen rundt om i
Europa. Det følgende Aar vendte han tilbage til
England, hvor han fortsatte sine indiske
Studier. 1787 udkom W.’s Oversættelse af
»Hitopadesa«, 1793 The Story of Sakuntala from the
Mahabharata, 1798 udgav han en Fortegnelse
over Will. Jones’ Sanskrit-Manuskripter og blev
1800 Bibliotekar ved East India Company. 1806
besørgede han en ny Udgave af Richardson’s
Persian, Arabic & English Dictionary, og 1808
udkom hans Grammar of the Sanskrit Language,
den første Bog med Sanskrit-Typer i Europa,
som 1815 efterfulgtes af The Radicals of the
Sanskrit-Language. Foruden disse Arbejder har
han skrevet en Del mindre Afhandlinger i
forskellige orientalske Tidsskrifter. (Litt.:
Dictionary of National Biography).
D. A.
Wilkinsburg [’wi£kinzbəg], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 11 km Ø. f. Pittsburg og
er at opfatte som en Forstad til denne By.
(1920) 24403 Indbyggere.
(H. P. S.). G. Ht.
Wilkinson [’wi£kinsən], John Gardner,
Sir, engelsk Ægyptolog og Arkæolog, f. 5. Oktbr
1797 i Hardendale i Westmoreland, d. i
London 29. Oktbr 1875. W. mistede tidlig sin
Fader, der var Præst i Nordengland, og kom
under en Formynder, som 1813 sendte ham til den
meget ansete Skole i Harrow, NV. f. London.
Fra Harrow kom W. til Universitetet i Oxford,
hvor han, paa Exeter College, især studerede
Kunsthistorie og klassiske Sprog. Af
Helbredshensyn sendtes han 1820 til Italien; her traf han
sammen med den ansete britiske Arkæolog Sir
William Gell, der opfordrede ham til at rejse
til Ægypten og studere de oldægyptiske
Mindesmærker. W. kom 1821 til Alexandria. Hans
Studier lettedes her betydelig ved, at
Champollion 1822 løste Hieroglyfernes Gaade og viste
Vejen til at læse den ægyptiske Skrift. I 12 Aar
forblev W. i Ægypten, stadig optaget af Studiet
af Mindesmærkerne. Under sit Ophold her
udgav W. 1828 en Samling Indskrifter:
Materia Hieroglyphica. Han sendte ogsaa et Par
Afhandlinger til Royal Geographical Society,
udgivet i dettes Journal, saaledes 1832 en
Beretning om hans 1823 foretagne Rejse i den
dengang yderst lidt kendte østlige Ørken af
Øvrenubien. Efter 1833 at være vendt hjem til
England og efter 1834 at være blevet Medlem af
det engelske Videnskabernes Selskab (Royal
Society) udgav han 1835 Topography of Thebes
and General Survey of Egypt, grundet paa hans
nøjagtige Undersøgelser og paa en Række
Udgravninger, foretagne af ham 1827 i Theben.
1837 udkom hans Hovedværk: Manners and
Customs of the Ancient Egyptians i 3 Bind, til
hvilke han siden føjede 2 Bind om Religion og
Mytologi. Dette fortræffelige, meget udbredte
Værk, hvoraf der udkom flere Udgaver, den
sidste 1878 ved Sam. Birch, skaffede W. stor
Anseelse over hele Europa; han blev 1839 udnævnt
til Knight (Ridder) som en Slags Erstatning for,
at han aldrig af Staten havde modtaget mindste
Understøttelse til sine omfattende
Undersøgelser. 1843—44 berejste han Montenegro,
Herzegovina og Bosnien, hvorefter han 1848 udgav
sine Iagttagelser paa denne Rejse On Dalmatia
and Monte Negro, i hvilket Værk der findes
mange værdifulde Oplysninger, saaledes bl. a.
om Paulikianernes Kætteri. Efter en ny
Studierejse til Ægypten 1842 udgav han Moslem Egypt
and Thebes, en ny udvidet Udgave af hans
tidligere Værk fra 1835. Det indeholdt mange
praktiske Oplysninger og nyttige Vink for
Rejsende i Ægypten og anvendtes derfor af
Boghandlerfirmaet Murray til Grundlag for den
af dette udgivne Rejsehaandbog over dette Land.
Denne Bog har atter tjent til Udgangspunkt for
alle de nyere Rejsebøger over Ægypten. Efter
et nyt Ophold i Ægypten 1844 udgav han en
nøjagtig Faksimile af den ægyptiske
Kongepapyrus i Turin. 1850 skrev han: On the
Architecture of Ancient Egypt, 1854: A popular
Account of the Ancient Egyptians, 1857: Egypt in
the time of the Pharaohs, desuden flere
Afhandlinger om de af ham paa forskellige
Rejser i Ægypten og Nubien foretagne geografiske
Undersøgelser.
(V. S.). O. K.-P.
Vilkomir, Wilkomierz, se Ukmerge.
Wilkowischki, se Vilkaviskis.
Wilkuna, Kyösti, finsk Forfatter
(1879—1923), blev Student 1903, men afbrød Studierne
for helt at virke som Journalist og Forfatter.
Efter et Par realistiske Nutidsfortællinger gik
han over til den historiske Fortælling. Mest
kendt af disse er »Kahdeksan kuukautta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
