Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Willis, Nathaniel Parker - Willis, Thomas - Willisen, Wilhelm von - Willkomm, Moritz - Willman, Per Anders Johan og Hedvig Charlotta Constantia - Villmanstrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pencillings by the Way. I en anden Række Artikler,
Inklings of adventure, skildrer han Livet i
Amerika. Hans bedste Bog, Letters from under a
Bridge (1840) skildrer Livet ude paa hans
Landejendom. Blandt hans talrige Digte er det
bedste Unseen Spirits. Takket være en elskværdig,
letløbende og uoriginal Skrivefærdighed var han
i sin Tid uhyre populær, men er nu saa godt
som glemt. Henry A. Beers har i American
Men of Letters skrevet hans Biografi.
I. O.
Willis [’wi£is], Thomas, engelsk Neurolog,
f. 6. Febr 1622 i Great Bedwin, Wiltshire, d.
11. Novbr 1675 i London. W. studerede
oprindelig Teologi, men opgav dette Fag af
indrepolitiske Grunde og blev Professor i Oxford
1660, i London 1666. Han var en fremragende
Nerveanatom, efter hvem Karkransen paa
Hjernens Underside er benævnt (circulus arteriosus
W.) foruden Nervus accessorius og andre
Dannelser. Som Kliniker var W. Sylvianer. Han
skrev Diatribæ duæ. 1) De fermentatione, 2)
De febribus (1659), Pathologia cerebri (1667),
Affectionum quæ dicuntur hystericæ et
hypochondriacæ pathologia (1670), og i De animo
brutorum (1672) skildrer han Symptomet Paracusis
W., det Forhold, at Tunghørige ofte hører bedst
under Støj. W. gælder ogsaa for Genopdager
af den søde Smag, som den diabetiske Urin har.
J. S. J.
Willisen [’velisən], Wilhelm von,
preussisk Generalløjtnant og Militærforfatter, f. 30.
Apr. 1790 i Stassfurt, d. 26. Febr 1879 i Dessau.
Han deltog allerede i Napoleonskrigene,
saaledes 1806 ved Auerstädt og 1813—15 i Blücher’s
Stab. Senere kom han ind i den store
Generalstab og gjorde sig bemærket ved sine
Foredrag over Krigshistorie paa Krigsskolen. 1843
forfremmedes W. til Generalmajor, blev 1849
stillet til Disposition som Generalløjtnant og
førte i 1850 den slesvig-holstenske Hær mod
Danmark; efter Nederlaget ved Isted og det
mislykkede Angreb paa Frederiksstad nedlagde
W. Kommandoen og trak sig tilbage til
Privatlivet. Af hans Skrifter skal særlig nævnes
»Theorie des Grossen Krieges« (Berlin 1868).
(B. P. B.). E. C.
Willkomm [’velkåm], Moritz, tysk
Botaniker og Plantegeograf, f. 29. Juni 1821 i
Herwigsdorf i Sachsen, d. 26. Aug. 1895 paa Slottet
Wartenberg i Böhmen. Han begyndte sine
Studier 1841 ved Universitetet i Leipzig, hvor han
1852 blev Privatdocent, 1855 Professor i
Tharandt, 1868 i Dorpat, 1874—92 Professor i Prag
og Direktør for den derværende botaniske
Have. Han foretog mange Rejser især til Spanien,
for hvis Flora og Plantegeografi W.’s Arbejder
stadig staar som Hovedværkerne. Skønt han
væsentlig ser Vegetationen fra et floristisk
Standpunkt, er dog Spanien det i plantegeografisk
Henseende bedst kendte af Sydeuropas Lande. Af W.’s
talrige Værker skal fremhæves det i Forening
med Professor Lange i Kbhvn udarbejdede
Hovedværk over Spaniens Flora, Prodromus Floræ
Hispanicæ (Stuttgart 1861—80, Suppl. 1893). Af
plantegeografiske Værker: »Strand- und
Steppengebiete der iberischen Halbinsel« (Leipzig
1852), »Grundzüge der Pflanzenverbreitung auf
der iberischen Halbinsel« (Leipzig 1896),
»Statistik der Strand- und Steppengebiete der
iberischen Halbinsel« (»Bot. Jahrb.«, XIX, 1897).
Angaaende Spanien har han forfattet en Del
populære geografiske Arbejder, hvoriblandt:
»Wanderungen durch die nordöstlichen und
centralen Provinzen Spaniens« (Dresden 1852),
»Die pyrenäische Halbinsel« (Leipzig 1883—85),
desuden et stort Antal Arbejder fra forskellige
Grene af Botanikken.
M. V.
Willman [’vil-], 1) Per Anders Johan,
svensk Operasanger og Teaterdirektør, f. i Sthlm
22. Juli 1834, d. smst. 17. Jan. 1898, blev Student
i Uppsala 1852 og lod straks sin Stemme
uddanne hos Günther; 1854 debuterede han paa
Operaen som Sarastro, fortsatte 1857—59 sin
Uddannelse hos Duprez og Delsarte i Paris,
vendte hjem og blev, efter atter at have vist
sine Evner som Bertram i »Robert af
Normandiet«, fast ansat ved Operaen. W. var en
ualmindelig intelligent og musikalsk forstaaende
Sanger, lige betydelig i alvorlige, patetiske
Roller som i de store humoristiske Baspartier; hans
Glansrolle var Mefistofeles i »Faust«, men ogsaa
Kaspar i »Jægerbruden«. Leporello, Marcel i
»Hugenotterne«, Sulpice i »Regimentets Datter«,
Osmin, Plumkett, Daland, nævnes som
fremragende Ydelser i hans næsten 30-aarige
Virksomhed ved den svenske Opera. Ogsaa i det
reciterende Skuespil fandt hans dramatiske
Evner Anvendelse, ligesom hans prægtige
Basstemme og ægte musikalske Foredrag gjorde
ham til en ypperlig Oratoriesanger. 1877—86 var
han, sammen med sin Hustru, Forstander for
Teatrets Elevskole, 1883—88 Direktør for de kgl.
Teatre. Hans Hustru 2) Hedvig Charlotta
Constantia, f. Harling, f. i Sthlm 18. Juli
1845, d. smst. 15. Aug. 1887, debuterede 1857
paa Ladugårdslandsteatern og optraadte 1865
paa Operaen som Marie i »Regimentets Datter«
og fik efterhaanden et ikke ubetydeligt
Sangrepertoire, særlig i den lettere Opera som
Koloratursopran (Zerlina i »Fra Diavolo«, Anna i
»Den hvide Dame«, Adina i »Elskovsdrikken« o.
s. v.). 1875—76 foretog hun sammen med Ole
Bull en Kunstrejse til Tyskland og Danmark;
paa det kgl. Teater i Kbhvn optraadte hun 1876
i »Regimentets Datter«.
(S. L.). W. B.
Villmanstrand [-strand] finsk
Láppeenranta, By i Finland, Viborgs (Viipurin) Län;
48 km NV. f. Viborg paa Sydbredden af Saima.
(1924) 3510 Indb., overvejende finsktalende. V.
har Kaserne for Armeens Kavalleribrigade. I
Nærheden findes Traadrullefabrik, Træsliberi,
Savværk, Vandkuranstalt og militær Øvelsesplads.
En Lokalbane forbinder Byen med det finske
Jernbanenet, livlig Søfartsforbindelse med
Byerne ved Saima-Søsystemet samt gennem
Saima Kanal med Viborg. V. driver kun ringe
Handel og Industri. Byen var oprindelig en
Markedsplads Lappstrand, der 1649 fik
Købstadsrettigheder, som dog gik tabt 1683.
Efter den store nordiske Krig blev V. atter
Købstad og fik Navnet V. (af »vild Mand« = Lap).
23. Aug. 1741 tabte Svenskerne Slaget ved V.
imod Russerne, som indtog, plyndrede og
brændte Byen, der nu var russisk indtil 1811,
da den tilligemed »Gamla Finland« (nu Viborgs
Län) atter forenedes med Finland. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
