Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villmanstrand - Willmers, Heinrich Rudolph - Villoing, Alexander - Villoison, Jean Baptiste Gaspard d'Ansse de - Villon, François de Montcorbier - Willowmore - Wills, William Gorman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revolutionen 1918 blev V. indtaget af
Rødgardisterne, men tilbageerobredes af »de hvide« 26.
April samme Aar.
M. H-n.
Willmers [’velmərs], Heinrich Rudolph,
tysk Klaverspiller og Komponist (1821—78),
blev opdraget i Kbhvn, men studerede hos
Hummel i Weimar og Schneider i Dessau. I
Kbhvn optraadte W. 1834 og 1840, begav sig
derefter paa Koncertrejser, levede 1853—64 i
Wien, var et Par Aar Klaverlærer ved Stern’s
Konservatorium i Berlin, men vendte 1866 atter
tilbage til Wien, hvor han døde sindssyg. W.
har skrevet en stor Mængde
Klaverkompositioner, væsentlig i Salonstil, saasom Fantasier over
Operamelodier eller populære Sange som
»Kong Christian« og »Flyv Fugl, flyv«, desuden
Etuder og endvidere en Violinsonate, en
Klaverkvartet og nogle Sange.
(S. L.). W. B.
Villoing, Alexander, russisk
Klaverspiller (1808—78), var i 1830’erne en af Moskvas
anseteste Pianister og tillige en meget søgt
Klaverlærer. Han blev Anton Rubinstein’s
Lærer og havde ene Æren af den højtbegavede
Drengs Uddannelse; 1840—43 ledsagede han den
unge Rubinstein paa dennes Koncertrejser. V.
har skrevet en værdifuld Klaverskole, en
Klaverkoncert m. m.
W. B.
Villoison [vilwa’zå], Jean Baptiste
Gaspard d’Ansse de, fransk Filolog, f. i
Corbeil-sur-Seine 5. Marts 1750, d. som Professor
ved Collège de France 26. Apr. 1805. En Rejse
til Venezia gjorde ham bekendt med værdifulde
Haandskrifter og foranledigede Udgivelsen af
Anecdota græca (Venezia 1781) og af et
gammelt Homer-Haandskrift med Scholier (Venezia
1788). Desuden har han udgivet Longos’
græsk« Hyrderoman (Paris 1778).
H. H. R.
Villon [vi’jå], François de Montcorbier,
kaldet V., fransk Digter, f. 1431, sandsynligvis
i Paris, blev Student 1449 og 1452 Licentiat og
Magister artium. Sin Ungdom tilbragte han hos
en Slægtning Maître Guillaume de Villon i
Klosteret Saint-Benoît-le-Bétourné nær ved
Sorbonne. Men han blev tidlig udsvævende og
omgikkes det sletteste Selskab. 1455 kom han i
Klammeri med en Præst og dræbte ham i Nødværge,
dømtes til at hænges, men slap med Forvisning,
og levede, til han Aaret efter benaadedes,
blandt Bærmen i Paris’ Omegn. I Slutningen af
1456 deltog han i et stort Pengetyveri og
flygtede kort derpaa til en Onkel i Angers, efter i
Le petit testament satirisk at have gjort sit eget
Regnebræt op. Da Tyveriet kom for Dagen ved
en af hans medskyldiges Tilstaaelse, blev han
atter forvist fra Paris og førte derefter en
eventyrlig omflakkende Tilværelse i Frankrigs
Provinser. 1461 kastedes han i Fængsel i
Meung-sur-Loire, rimeligvis for et nyt Tyveri, men
løslodes ved Amnesti, da Ludvig XI besteg Tronen
og benaadede Forbryderne i de Byer, han
besøgte. Han gemte sig nu i en afsides Provins
for at skrive Digtet Testament. Sidst i 1462 var
han paany i Paris, hvor han efter Tortur dømtes
til Hængning og skrev »de Hængtes Ballade«,
men slap med Forvisning fra Paris, hvorefter
hans Liv forsvinder i Mørke, han træffes kun
omtalt en enkelt Gang i Paris i Aaret 1463 og
er rimeligvis død faa Aar derefter. Hans Liv
blandt Forbrydere og Galgenfugle, løse Kvinder
og alskens forvildede Eksistenser spejler sig i
hans Vers, i de to Digtrækker Le petit
testament og Le grand testament, det sidste forfattet
umiddelbart efter hans Løsladelse af Fængselet
i Meung. Rammen om dem begge er det
satiriske Testamente, hvori han bortskænker sine
sølle Ejendele til Vennerne og Kammeraterne.
Men inden for denne Ramme digter han i den
sidste Cyklus om alle sin Ungdoms Daarskaber,
med en ejendommelig Blanding af Letsind og
Tungsind synger han om altings
Forgængelighed, sin Ungdoms berømte Skønheder og de
gamle visne Skøger, sine Venner, der er døde,
Livet, der spildtes, Tørsten, Kulden, Længselen
efter Lykke: Hvor er den Sne, der faldt ifjor?
Ved sin sære Forening af Ironi, Kynisme og
Sværmeri, ved sin inderlige Trang til at skrifte
og klage, skoggerle og græde er han bleven den
første moderne Lyriker i fransk Poesi, et ægte
lyrisk bevægeligt og følsomt Naturgemyt. 1489
udkom første Gang Le grand testament de
Villan et le petit, son codicille, le jargon et ses
ballades, der indtil 1542 naaede ikke mindre
end 27 Oplag, deriblandt det, som Marot (s. d.)
1533 udgav paa Befaling af Frants I. Af nyere
Udgaver regnes Longnon’s (1892) for den
bedste; andre skyldes Moland (1893) og J. de
Marthold (1897). Paa Dansk har S. Broberg
oversat »En Pariser Students Bekendelser, meddelt
af ham selv Aar 1461 under Titelen »Det store
Testament«« (ny Udgave 1892), (Litt.:
Campaux, F. V., sa vie et ses æuvres [1859];
Longnon, Étude biographique sur F. V. [1877];
Bijvanck, Essai critique sur les æuvres de
F. V. [Leyden 1883]; G. Paris, F. V. [1891]:
J. de Marthold, Le jargon de F. V. [1908];
M. Schwob, F. V. [1912]).
S. Ms.
Willowmore [’wi£oum .ə], Distrikt i
Provinsen Cape of Good Hope (Kaplandet), ligger
i Nærheden af Sydkysten omkring Groote River
og er 9060 km2 med (1921) 9635 Indbyggere,
hvoraf godt 4000 Hvide. Distriktet er, med
Undtagelse af den nordlige Del, der hører til
Karro’en, vel vandet og frugtbart, og der
produceres navnlig fortrinlig Tobak; af Betydning
er ogsaa Avlen af Merinofaar. Hovedstaden er
Willowmore.
C. A.
Wills [wi£zl, William Gorman, engelsk
dramatisk Forfatter, f. 28. Jan. 1828 i Kilkenny
i Irland, d. 13. Decbr 1891 i London. Han
studerede ved Trinity College og Kunstakademiet
i Dublin og var en Tid anset Portrætmaler i
Dublin og London. Som Forfatter begyndte han
med Dramaerne The Man of Airlie og Hinko,
men slog først igennem med Tragedien Charles
the First, der 1872—73 blev opført 200 Gange
paa Lyceum af Henry Irving og senere rundt
om i England. Derefter fulgte en Række
betydelige Dramaer, af hvilke kan nævnes: Eugene
Aram (1873), Mary Queen o’Scots (1874),
Buckingham (1875), Jane Shore (1876), Olivia
(Emnet hentet fra Goldsmith’s The Vicar of
Wakefield) (1878), Nell Gwynne (1881), Sedgemoor
(1881), Claudian (1885).
(T. L.). I. O.
Willstätter [’vel∫tætər], Richard Martin,
tysk Kemiker, f. 13. Aug. 1872 i Karlsruhe,
studerede hos Baeyer i München, blev 1894 Dr. phil.,
1896 Docent og 1902 Professor smst., 1905 Prof.
i Zürich, 1912 i Berlin og 1916 igen i München.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
