- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Windelband, Vilhelm - Vindelektricitetsværker - Vindelfamilien - Vindelflade - Vindelicien - Vindellinie - Vindeltrappe - Vindeltrappe - Vindelälven - Winden - Vindenes Taarn - Vinder - Vindereb - Windermere - Winderstein, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de erkende og beskrive det individuelle,
Mennesker og Begivenheder.
W. N.

Vindelektricitetsværker byggedes
herhjemme først af Poul la Cour (s. d.), hvem det
efter Opfindelsen af Kratostaten lykkedes at
lade en Vindmølle drive en Dynamo med
konstant Hastighed. Forsøgene har ikke faaet
nogen større praktisk Betydning, idet den ved
Vindkraft fremstillede Elektricitet bliver for
dyr som Følge af de kostbare
Akkumuleringsanlæg, der er nødvendige af Hensyn til
Vindstilleperioder; la Cour’s Anlæg var byggede
med Jævnstrømsdynamo og Akkumulatorbatteri,
og det var nødvendigt for at have tilstrækkelig
Kraft til Raadighed ved forholdsvis svage
Vindstyrker at bygge Møllerne store, saaledes, at
den fulde Ydeevne deraf ikke kunde udnyttes
ved kraftig Vind.

I de senere Aar er der af Ingeniørerne R.
Johs. Jensen og P. Vinding i Forbindelse med
Professor Absalon Larsen anstillet Forsøg paa
at faa en bedre Udnyttelse af Vindmøllen ved
at lade den af denne drevne Dynamo, der her
er en Vekselstrømsmaskine, arbejde ind paa
Oplandscentralernes store Vekselstrømsnet,
hvorved det er muligt til enhver Tid at lade
Dynamoen til Nettet afgive al den Energi, Møllen
er i Stand til at præstere. Man undgaar
Akkumulatorbatterier ved Anlæg af denne Art, men
ikke desto mindre bliver Driftsudgifterne pr.
produceret KWT. saa store, at det ikke er
muligt at konkurrere med de moderne
Kraftmaskiners ringe Kulforbrug, i hvert Fald med de
nu herskende lave Kulpriser. (Smlg.
Vindmotorer).
R. J. J.

Vindelfamilien, se Snerlefamilien.

Vindelflade, se Vindellinie.

Vindelicien, se Rætien.

Vindellinie (matematisk) er en Kurve, hvis
Tangenter alle danner samme Vinkel med en
fast Plan. Tænkes denne Plan vandret, vil V.
overalt have samme Fald; den vil skære alle
Frembringerne paa en lodret Cylinderflade, lagt
igennem den, under samme Vinkel, og vil i
denne Cylinderflades Udfoldning vise sig som
en ret Linie. Den af V.’s Tangenter dannede
Flade kaldes den udfoldelige Vindelflade;
dens Spor i den vandrette Plan vil være
Afvikler af Cylinderfladens Spor, og dens
Tangentplan langs en af V.’s Tangenter vil have sit
Spor vinkelret paa Tangenten og være
Oskulationsplan for V. i Tangentens Røringspunkt.
Et Eksempel paa V. er Skruelinien.
Chr. C.

Vindeltrappe, se Trappe.

Vindeltrappe, en Havkonkylie, se Scalaria

Vindelälven [’vindəlælvən] eller Vindeln,
Biflod fra venstre til Ume älv, Nordsverige.
Udspringer c. 100 m o. H., 10 km Ø. f. den norske
Grænse, løber i sydøstlig Retning parallelt med
Ume älv, gennemstrømmer Søen Stor-Vindeln
og optager derefter fra venstre sit største
Tilløb Laisälven. V. forener sig ved Spöland med
Ume älv. Længden anslaas til c. 450 km.
Afvandingsomraadet er c. 12600 km2. Danner flere
Vandfald, hvoraf de vigtigste neden for
Stor-Vindeln driver elektriske Kraftstationer.
Långforsen har en Faldhøjde paa 15,7 m og en
Effekt paa 5400 H. K., Renforsen 16,6 m, 7700
H. K., Hemseleforsen 8,5 m, 4000 H. K.,
Kvarnforsen 13,7 m, 6400 H. K., Trollforsarna 15,4
m, 6700 H. K., Mårdseleforsen 17,5 m, 7000
H. K.
M. H-n.

Winden, se Slovener.

Vindenes Taarn, en antik Marmorbygning
i Athen, opført af Andronikos fra Kyrrhos
i Syrien i 1. Aarhundrede f. Kr. Det er en
ottekantet Taarnbygning paa et Fundament med
3 Trin, 12,8 m højt, 7,95 m i Tværmaal. Bagtil
har den en rundagtig Udbygning, fortil 2
symmetriske Indgange, vendte mod NØ. og NV.,
hver med en lille Forhal med 2 korintiske
Søjler. Øverst paa hver af de 8 Vægge findes et
Relief med Fremstilling af 1 af de 8
Hovedvindguder, hver svarende til de paagældende
Vindretninger. De er fremstillede som ældre og
yngre Mænd med store Vinger, flyvende og med
betegnende Attributter: Nord Boreas,
blæsende i et Horn; Nordøst, den barske
Kaikias, som ryster Hagl af et Skjold; Øst,
Apeliotes, en ung Mand med Aks og
Frugter; Sydøst, Euros i Regnkappe; Syd,
Notos, Regnbringeren med Vandkrukke; Sydvest,
Lips, med et Stykke af en Skibsstævn; Vest,
Zefyros, en smuk ung Mand med
Foraarsblomster, og Nordvest, Skiron, med en
Vase. Under Reliefferne ses Mærker for Solure;
over dem smalle Gennemskæringer,
hvorigennem Lyset trængte ind i Bygningens Indre.
Over en lav Gesims rejser sig et lavt, ottesidet
Tag i Pyramideform, oprindelig afsluttet
foroven med en rund Midtsten, der bar en
Tritonfigur, som kunde dreje sig efter
Vindretningen. I det Indre var der et Vandur
(Klepsydra), hvis nærmere Konstruktion dog ikke er
kendt.
H. A. K.

Vinder, se Vindue.

Vindereb, se Vindebom.

Windermere [’windəmi.ə], Sø i det
nordlige England, Landskabet Cumberland, paa
Grænsen af Westmoreland og Lancashire. Det er
Englands største og smukkeste Indsø, 18 km
lang, 1—2 km bred, indtil 73 m dyb og ligger
41 m over Havet. Afløb gennem Leven mod S.
til Morecambe Bay. Af alle Cumberlands
skønne og af engelske Digtere hyppig besungne Søer
er W., the winding lake, den mest bekendte.
Den sydlige Del omgives af et frodigt
Bakkeland med betydelige Skovarealer, talrige Villaer
og Lystslotte; men N. f. Smaabyerne Bowness
og W. (1921) 6496 Indbyggere, antager
Bjergene en betydelig Højde, Wansfell 482 m, tæt
ude ved Søen, og i nogen Afstand den dobbelte
Højde (Scafell Pike, 978 m), og ind mellem
dem slynger sig fra Søen snævre, dybt
nedskaarne Dale (Langdale o. a.).
(M. Kr.). M. H-n.

Winderstein [’vendər∫ta^in ], Hans, tysk
Musikdirigent (1856—1925), gennemgik
Konservatoriet i Leipzig, blev 1884 Lærer ved
Musikskolen og Dirigent i Winterthur, stiftede 1890
Filharmonisk Forening i Nürnberg, blev 1893
Dirigent for »Kaim-Orkestret« i München og
samlede 1896 i Leipzig et eget Orkester, der
bar hans Navn, og med hvilket han foretog
omfattende Koncertrejser, bl. a. ogsaa til
Skandinavien. W. har skrevet forskellige Ting for
Orkester, bl. a. en symfonisk Suite.
(S. L.). W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free