Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinderup - vindex - Vindex, Gajus Julius - Vindfang - Vind-Fløj - Vindfælde - Vindguder - Windham, William - Vindharpe - Vindharper - Vindhas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinderup, stor Stationsby i det vestlige
Nørrejylland (Sal Sogn, Ginding Herred,
Ringkjøbing Amt). Byen, som ligger 17 km NØ. f.
Holstebro, 11 km Ø. f. Struer og 18 km SV. f.
Skive, havde 1925 1391 Indbyggere (1921: 1285,
1911: 981, 1901: 505). Der er her Filialkirke,
opført 1905 (Arkitekt K. Varming), Skole,
Realskole, Teknisk Skole, Menighedshus, Apotek,
Alderdomshjem, opført 1924, med 21 Pladser,
Bank (Aktieselskab, oprettet 1906); Hotel med
særlig Bygning 1916 til Teater, Afholdshotel,
Højskolehotel; Elektricitetsværk (anlagt 1913)
og Vandværk (anlagt 1924), begge kommunale,
Markedsplads. Endvidere industrielle Anlæg som
Mølle, Bryggeri, Cementstøberi, Maskinbyggeri,
Møllebyggen, Andelsmejeri m. m.; flere
Købmandsforretninger og mange andre Handlende
samt Haandværkere. — V. er Station paa
Statsbanen mellem Skive og Struer (ny
Stationsbygning 1915), der er Telegrafstation og
Postkontor (nyt Posthus 1915), og Byen er tillige
Valgsted for Amtets 4. Folketings-Opstillingskreds.
M. S.
vindex (lat. »Beskytter«, »Borgen«,
Etymologi usikker). I den ældre romerske
Civilproces, legis actiones (s. d.), var det
Klagerens egen Sag at bringe sin Modpart (reus)
for Retten. Efter de XII Tavler kunde
Klageren, hvor som helst han traf sin Modpart, uden
Angivelse af det Krav, han vilde gøre
gældende, ved en in jus vocatio — om fornødent ved
Anvendelse af Magt — indkalde ham for
Retten; reus havde enten at efterkomme denne
Indkaldelse eller at sende en anden i sit Sted,
stille en vindex, der indestod for hans
Tilstedekomst in jure. Ved sin Intervention blev v.
ansvarlig over for Kreditor. De XII Tavler kræver
derfor, at v. skal være lige saa vederhæftig som
Debitor. Samtidig blev (vistnok) Debitor
frigjort og udtraadte af Sagen.
C. W. W.
Vindex, Gajus Julius, romersk
Statholder i Gallien, gjorde 68 e. Kr. Opstand mod
Kejser Nero, idet han ønskede at indsætte
Spaniens Statholder, Sulpicius Galba, til Kejser i
hans Sted. Imidlertid rykkede Statholderen i
Øvregermanien Virginius imod ham, og skønt
det tilsyneladende kom til en Forstaaelse
mellem de to Hærførere, opstod der dog en Kamp
mellem deres Tropper. Da V., hvis Tropper
blev slagne, mente sig forraadt af Virginius,
dræbte han sig selv.
H. H. R.
Vindfang, se Lufttræk.
Vind-Fløj, se Fløj.
Vindfælde (norsk Vindfald) kaldes et
Træ, naar Stormen har væltet det med Rod
eller knækket dets Stamme. Træarter med
fladtstrygende Rod er mest udsatte for at
fældes af Vinden; men hyppig ligger Aarsagen i,
at Rødderne har taget Skade enten ved
Svampeangreb eller derved, at et Morlag har kvalt
de dybtgaaende Rødder; V. forekommer
hyppigst, naar Jorden er stærkt opblødt af Vand,
saaledes ved Foraars-Tøbrud, og især paa
fladgrundet Jord. Det bedste Middel mod V. er en
stærk Udhugning, som giver Træet en kraftig
Rod.
C. V. P.
Vindguder, Personliggørelser af
Vindene, omtales allerede i de homeriske Kvad;
Achilleus beder saaledes til dem, da Patroklos’
Ligbaal ikke vil komme i Brand, og lover dem
Ofre. I Odysseen omtales som deres Behersker
Aiolos, der lader den for Odysseus gunstige
Vind blæse og giver ham de øvrige med,
indesluttede i en Sæk. Efter Hesiodos’ Fremstilling
er de gode Vinde Sønner af Astraios og Eos
(Morgenrøden), de fordærvelige af Typhoeus.
Paa flere Steder i Grækenland vistes der dem
særlig Kultus. Som Personligheder træder de
dog med Undtagelse af Boreas
(Nordenvinden) kun lidet frem. (Smlg. Vindenes
Taarn).
H. A. K.
Windham [’windəm], William, engelsk
Statsmand (1750—1810), var siden 1782 Medlem
af Underhuset. I de første 10 Aar hørte han til
Whiggerne, men af Uvillie mod den franske
Revolution sluttede han sig 1792 til W. Pitt og
var en af de ivrigste Talsmænd for dennes
Krigspolitik. 1794 blev han Statssekretær for
Krigsvæsenet indtil 1801, bekæmpede derefter
Freden i Amiens og blev 1806—07 paa ny
Statsminister under Grenville’s Styrelse og
rettede derefter Opposition bl. a. mod Toget til
Kbhvn. W.’s Diary udgaves 1866.
(E. E.). H. J-n.
Vindharpe (Æolsharpe, af latinsk
Aeolus, græsk Aiolos, Vindenes Gud), et
Strengeinstrument, hvis Strenge bringes til at tone,
naar Vinden stryger igennem det. V. bestaar
af en lang, smal Resonanskasse med eller uden
Lydhuller og er forsynet med omkring en halv
Snes Tarmstrenge, der er stemte nøjagtig i
Enklang. Naar Vinden stryger over Strengene,
sættes disse, der ikke maa være for stærkt
spændte, i Svingninger; alt efter Vindens
Styrke og Strengenes forskellige Tykkelse
fremkommer forskellige Partialsvingninger, som dog
altid kun frembringer Klange, der indeholder de
til den fælles Grundtone svarende Overtoner,
og derved vækkes en ganske ejendommelig
harmonisk ren og æterisk Klang, som stiger og
aftager med Vindens Styrke.
(S. L.). W. B.
Vindharper eller Vifter er simple
Former for Rensemaskiner, som adskiller Korn
efter Vægtfylden og befrier det for Støv og andre
lette Indblandinger. Det virksomme Organ er en
Blæser med 4, 5 eller 6 rette Vinger, der oftest
drives ved Haandkraft, og som fører en
Luftstrøm hen over Kornet, der fra en Tragt falder
ned foran Blæserens Mundstykke. Større V. er
undertiden udstyret med et særligt Rillebræt,
der bevirker, at Kornet falder i en jævn Strøm
med Spidsen nedad. Ved Hjælp af Skod
foretages en Adskillelse mellem lette og tunge
Korn. Luftstrømmens Styrke reguleres dels ved
at ændre Omdrejningernes Hastighed og dels
ved at aabne mere eller mindre for
Indsugningsluften gennem Skod paa Blæserhusets
Sider. V. brugtes tidligere almindeligt paa
Landet til Efterrensning af den haandkastede Sæd
samt paa Kornmagasinerne; nu anvendes de
ikke meget som selvstændige Maskiner, men
V.’s Elementer findes fremdeles i de
kombinerede Rense- og Sorteremaskiner samt i de
store Tærskeværkers Finblæsere.
A. C-n.
Vindhas, af tysk Hase (Hare), bruges om
en upaalidelig Person, en, som stadig skifter
Mening og som løber fra sit Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
