Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindretningsmaaler - Wind River Range - Vindrose - Vindrossel - Vindrue - Vindruekur - Windscheid, Bernhard Joseph Hubert - Vinds Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aksen med kendt Hastighed, f. Eks. Tromlens
Længde i et Døgn, aftegnes paa Tromlens Side
— eventuelt paa et paalagt Stykke Papir — en
Kurve, hvorpaa kan aflæses Vindretningen til
ethvert Tidspunkt.
H.-P.
Wind River Range [’wind-’rivə-’reindз],
Bjergdrag af Rocky Mountains i Staten
Wyoming, U. S. A., strækker sig fra NV. til SØ. og
danner Vandskillet mellem Wind River eller
Øvre Bighorn River og Green River. I
Fremont Peak naar Bjergdraget en Højde af
4203 m. Ø. f. W. R. R. ligger Wind River- eller
Shoshoneindianernes Reservation.
(H. P. S.). G. Ht.
Vindrose, 1) en Tabel eller anden, grafisk,
Fremstilling, der angiver Middelværdier for det
Lufttryk, den Temperatur o. s. v., som er
observeret samtidig med de forskellige Vinde.
Man kan altsaa f. Eks. af V. for Temperaturen
se, hvilke Vinde der medfører de højeste og de
laveste Temperaturer i de forskellige Maaneder
og Aarstider eller for hele Aaret. V. for
Lufttrykket kaldes den bariske, for Temperaturen
den termiske, for Damptrykket den atmiske,
for Skymængden den nefiske, for Vindstyrken
den dynamiske. 2) se Vindmotor.
(W. J-n.). H.-P.
Vindrossel (Túrdus iliacus L.), se
Drossel, Side 438.
Vindrue, se Vinranke.
Vindruekur, se Druekur.
Windscheid L’ventSait], Bernhard
Joseph Hubert, tysk Retslærd, f. 26. Juni 1817 i
Düsseldorf, d. 26. Oktbr 1892 i Leipzig, Student
1834. 1838 Dr. jur., 1840 Privatdocent i Bonn,
1847 Prof.
extraord. smst.,
samme Aar
Prof. ord. i
Basel. 1852 i
Greifswald,
1871 i
Heidelberg som
Vangerow’s
Efterfølger, 1874 i
Leipzig,
Æresborger smst.
1890. Allerede
W.’s første
større Skrift
»Zur Lehre des
Code Napoléon
von der
Ungültigkeit der
Rechtsgeschäfte« (1847)
viste hans sjældne analytiske og konstruktive
Evne; hans næste Arbejde »Die Lehre des
römischen Rechts von der Voraussetzung«
(1850) opstillede den toneangivende
Forudsætningsteori, der overalt, ogsaa i dansk
Retsvidenskab, har afsat dybe Spor, og som først i
W.’s sidste Leveaar blev bekæmpet af Lenel
o. a. Et andet Hovedværk, det grundlæggende
»Die Actio des römischen Civilrechts, vom
Standpunkte des heutigen Rechts« (1856) gav
Anledning til et heftigt litterært Sammenstød med
Theodor Muther. 1862 udkom 1. Bind af W.’s
klassiske »Lehrbuch des Pandektenrechts«,
tilegnet C. G. v. Wächter, af hvem W. 1880 skrev
en fortrinlig Biografi (2. Bind 1865-66, 3. Bind
1870, 9. Oplag bearbejdet af Th. Kipp 1909), et
af nyere europæisk Retsvidenskabs
berømteste Værker, som i en mesterlig klar og
gennemsigtig Fremstilling giver den mest fuldendte
Gengivelse af den Ret, fra hvilken den
almindelige borgerlige Lovbog udgik, et
uudtømmeligt Skatkammer af Lærdom, Grundighed og
Omhu, og et Skrift, der som intet andet har
præget Tidens Teori og tysk Praksis og
Lovgivning, selv raadspurgt og adlydt som en
Lovbog. 1874—83 Medlem af Kommissionen til
Udarbejdelse af »Allgemeines Bürgerliches
Gesetzbuch«; hvor stor W.’s personlige Indflydelse
inden for Kommissionen har været, er ikke
fuldt opklaret; at det første Udkast til
Lovbogen er et Barn af W.’s Pandekter — »ein
kleiner W.« —. er derimod sikkert. De
haardeste Angreb paa Udkastet oplevede W. ikke.
Foruden Pandekterne, hans Livs Hovedbedrift,
og en Række Tidsskriftafhandlinger o. l.
offentliggjorde W. en Del mindre Skrifter,
navnlig Lejlighedsarbejder, akademiske Taler o. l.,
saaledes bl. a. »Recht und Rechtswissenschaft«
(1854), »Zwei Fragen aus der Lehre von der
Verpflichtung wegen urgerechtfertigter
Bereicherung« (1878), »Wille und Willenserklärung«
(1880), »Die Aufgaben der Rechtswissenschaft«
(1884) og »Die indirekte Vermögensleistung«
(1892). 1904 udgav Paul Oertmann, W.’s
»Gesammelte Reden und Abhandlungen«. I tysk
Retsvidenskab staar W. som Savigny’s direkte
Efterfølger og Arvtager, i Aandsretning og
videnskabelig Metode vidt forskellig fra sin Ven
Jhering, med hvem han delte Herskersædet i
den retsvidenskabelige Republik. Han
manglede Jhering’s Fantasi og impulsive Livskraft;
han var den store Systematiker, Formallogiker
og Begrebsjurist og overgik Jhering — og alle
andre — ved suverænt at beherske hele det
vældige Kildestof, ikke mindst paa Litteraturens
Omraade. (Litt.: Ernst Eck, »Zur Feiner
des Gedächtnisses von B. W. und R. v. Jhering«
[Berlin 1893]; J. E. Kuntze,
»Jhering—W.—Brinz« [Leipzig 1893]; Francis Hagerup,
»Jhering—W.« i »Tidsskrift for Retsvidenskab«,
VI [1893], S. 1—26; samme, »Udvalgte
mindre juridiske Afhandlinger« [Oslo 1901], S.
58—83; R. Montgomery, »W. och Jhering« i
»Tidskrift, utgiven af Jurid. föreningen i
Finland«. XXVIII og XXIX [1894], S. 30-49;
J. Kohler i »Vom Lebenspfad«
[Mannheim 1902], S. 32-42; E. I. Bekker i
»Heidelberger Professoren aus dem 19 Jahrhundert«
[Heidelberg 1903], S. 187-92; *** i »W.’s
Gesammelte Reden und Abhandlungen« [Leipzig
1904], S. IX-XX; Paul Oertmann [smst], S.
XXI-XXXVI; Max Rümelin, »B. W. u. sein
Einfluss auf Privatrecht und
Privatrechtswissenschaft« [Tübingen 1907]; Rich. Schmidt
m. fl. i »Deutsche Juristen-Zeitung«, XIV [1909],
Sp. 948-71).
Fz. D.
 |
| B. J. H. Windscheid. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
