Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindsked - vindskæv - vindskæve Flader - Vindslugning - Windsor - Windsor - Vindspiller - vindstille Bælte - Vindstyrke - Vindstyrkemaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vindsked (Vindski) (norsk), Tværfjæl
paa Enden af et Tag.
vindskæv kaldes i Geometrien en Polygon
eller Kurve, der ikke er plan, d. v. s. ikke har
alle sine Punkter i samme Plan.
Chr. C.
vindskæve Flader (mat.). En Flade kaldes
v., naar den kan beskrives af en ret Linie,
Frembringeren, der ikke under sin
Bevægelse stadig rører en fast Kurve eller gaar
gennem et fast Punkt, i hvilke Tilfælde Fladen
bliver udfoldelig. Frembringerens Bevægelse
er hyppig bestemt ved, at den stadig skærer
visse Ledekurver eller rører visse
Ledeflader bestemte Antal Gange; det samlede
Antal af Skæringer og Berøringer maa være 3.
Trækkes gennem et Punkt Paralleller med alle
en v. F.’s Frembringere, danner de en
Kegleflade, den v. F.’s Retningskegle, der
specielt kan blive en Retningsplan. Som
Eksempler kan nævnes de v. Hyperboloider og
Paraboloider, der har tre rette Ledelinier;
Konoiderne med en Retningsplan og en ret
Ledelinie, mellem dem Kuglekonoiden med en Kugle
til Ledeflade; de v. Skrueflader (se
Skrueflader), hvis Retningskegle er en
Omdrejningskegleflade. Tangentplanen i et vilkaarligt
Punkt paa en v. F. indeholder hele den
derigennem gaaende Frembringer, og enhver Plan
gennem Frembringeren er Tangentplan i et af
dens Punkter; mellem disse Planer fremhæves
Asymptoteplanen med uendelig fjernt
Røringspunkt og den derpaa vinkelrette
Centralplan, hvis Røringspunkt kaldes
Centralpunktet. Betegnes dette ved C, et
vilkaarligt Punkt paa Frembringeren ved A og
Vinkelen mellem Tangentplanen i A og
Centralplanen ved v, er CA = R. tgv, hvor R er
konstant for samme Frembringer. Det geometriske
Sted for Frembringernes Centralpunkter kaldes
Striktionslinien.
Chr. C.
Vindslugning, se Krybbebiden.
Windsor [’win(d)zə], By i det sydlige
England i Berkshire, 34 km Vest for London ved
Themsens højre Bred. Ved en Bro staar W. i
Forbindelse med den berømte Skoleby Eton paa
venstre Themsbred. (1921) 20115 Indbyggere.
Der findes Kavaleri- og Infanterikaserner,
Latinskole, og i Byens Nærhed ligger Godserne
Cumberland Lodge, Frogmore og W. Forest.
Mest berømt er W. dog for sit kongelige Slot,
Windsor Castle, der ligger paa en lav,
men stejl Kalkhøjde ved Themsen og ganske
dominerer Byen og den lave Omegn. Paa
Skraaningerne er der i Terrasser anlagt
Parker. Allerede de angelsachsiske Konger havde
en Borg i W.; men det nuværende Slot skyldes
Vilhelm Erobreren; det udvidedes af Henrik
III, ombyggedes fuldstændig af Georg III
omkring 1344 og restaureredes 1824 af Sir Jeffrey
Wyatville. Slottet dækker næsten 5 ha og er
ved det saakaldte runde Taarn delt i en øvre
og en nedre Gaard; omkring den øvre Gaard
ligger den kongelige Residens, i den nedre
Gaard findes Kapeller og Buegange. Blandt
Kapellerne bemærkes St. George’s Chapel, hvor
Hosebaandsriddere optages og Ordenskapitulet
holdes. Det er bygget i sengotisk Stil under
Edvard IV, fuldført under Henrik VIII,
restaureret under Georg III, og anses for den
smukkeste gotiske Bygning i England. Her
ligger en Række engelske Konger og Dronninger
begravede. Ø. f. St. George’s Chapel ligger
Albert Memorial Chapel, bygget af Henrik VII til
Edvard Confessor, dog først fuldført af
Dronning Victoria, hvis Gemal begravedes her 1861,
men senere overførtes til Frogmore Mausoleum.
1910 begravedes Edvard VII her og 1925
Dronning Alexandra. I sit Ydre har Slottet med
sine lave, svære, runde Taarne et strengt og
middelalderligt Udseende, men den skønne
Udsigt over Parkterrasserne og Themsen mildner
Indtrykket. I N. og Ø. ligger the Home Park
med Frogmore House. I S. ligger den 720 ha
store W. Great Park med en 4 km lang Allé
og en 3 1/2 km lang kunstig Sø, Virginia Water.
— Byen W. hed tidligere Windlesore eller
Wyndsor efter Themsens Slyngninger og
Serpentiner. Skønt W. er af meget gammel
Oprindelse, findes ingen betydelige Bygninger ud
over Slottet. (Litt.: Willmores new Guide to
Windsor Castle. F. Muirhead. England [The
Blue Guides] 2. Udgave [London 1924]).
M. H-n.
Windsor [’win{d)za], Navn paa flere Byer
i U. S. A., og Dominion of Canada, af hvilke
nævnes 1) W. i Prov. Ontario, ligger ved Detroit
River, lige over for Byen Detroit i U. S. A.
(1921) 38391 Indb. W. ligger i en yderst frugtbar
Egn med et behageligt Klima og driver en Del
Handel og Industri. — 2) By i Provinsen Nova
Scotia, ligger 55 km NV. f. Halifax ved en lille
Forgrening fra den nordl. Del af Fundy-Bugten
samt ved Banen fra Halifax til Annapolis og
Yarmouth. (1921) 3591 Indbyggere. King’s
College, det ældste oversøiske engelske Universitet,
grundedes 1788 i W., men er 1923 flyttet til
Halifax og forenet med Dalhousie Univ. W.
har Udførsel af Gips.
(H. P. S.). G. Ht.
Vindspiller, en mindre og spinklere Art
Mynde; bruges som Stuehund.
(H. F. J.).
vindstille Bælte, se Kalmer.
Vindstyrke (Søv.). Til Søs angives V. efter
Beaufort’s Skala, saaledes kaldet efter den
engelske Admiral Beaufort, der har konstrueret
den. Styrken angives i Tal fra 0—12 og tillige
efter den Sejlføring, en Raasejler kunde føre
under bi de Vind Sejlads; saaledes at 0
betyder Stille, 1 laber Kuling, 2 laber Bramsejls,
3 Bramsejls, 4 Merssejls, 5 rebet Merssejls,
6 torebet Merssejls, 7 trerebet Merssejls, 8
klodsrebet Merssejls, 9 Undersejls Kuling, 10
Storm, 11 orkanagtig Storm, 12 Orkan. (Smlg.
Vind og Vindstyrkemaaler).
C. B-h.
Vindstyrkemaaler, Anemometer,
Anemograf, Apparat til Maaling af Vindstyrken,
d. e. Hastigheden af de med Vinden
strømmende Luftmasser. Vindstyrken angives enten i m
pr. Sekund eller efter en vilkaarlig 12-delt
Skala. Hosstaaende Skala er den, der benyttes ved
det danske meteorologiske Institut. V. er alle
relative, d. v. s. de angiver ikke direkte
Vindstyrken, men maa først justeres, d. v. s., at
deres Visning prøves, ved at Apparatet
anbringes i en kunstig frembragt Luftstrøm af kendt
Styrke, se i øvrigt Artiklen Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
