Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinterskolen - Vintersolhverv - Vinterspinat - Winterswijk - Vintersæd - Vintersøvn - Winterthur - Vintertordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underofficersskolerne. Systematiske Vinterøvelser fik
man dog først i 1918 ved Krigsskolen. Den
første Begyndelse til Vinterskolen var i 1923, da
Cheferne for Infanteriunderofficersskolerne og
for Hjulrytterkompagnierne blev samlet i Oslo
til et Kursus paa 7 Dage. Initiativet hertil blev
taget af Generalmajor S. Bull, Generalinspektør
for Infanteriet. Bevilget blev 7000 Kr. I 1924
blev de samme Chefer indbeordret, desuden
Garnisonskompagnichefer og 2
Gardekompagnichefer. Kursuset varede nu i 14 Dage, og der
blev bevilget 9000 Kr. Kadetkompagniet og 3
Underofficersskoler deltog som Apparat.
Kursuset var henlagt til Dælin Gaard i Lunner. I
1925 blev Skolen forlagt til Gjeilo. varede i 14
Dage og kostede 12000 Kr. Der blev nu
indbeordret Officerer og Underofficerer fra det
hele Land og fra Specialvaabnene. I 1926 blev
Skolens Varighed 3 Uger. Den blev henlagt til
Hvalsmoen ved Hønefoss, og der blev bevilget
18000 Kr. Antal Elever var 31.
I 1927 fik Skolen 24 Dages Varighed. Der blev
bevilget 21000 Kr. og deltog 36 Elever fra det
hele Land, deriblandt Kronprins Olav og flere
udenlandske Officerer.
Som Leder af Skolen har siden dens
Oprettelse fungeret Major F. Qvale, og som Lærere
Major C. J. Erichsen og Kaptajn H. Hjorth.
Skolen omfatter personlig Færdighed i
Skiløbning, Marcher og Skieksercits samt Taktik og
Stridsøvelser. Af stor Betydning for den
militære Skiidræt i Norge har foruden ovennævnte
Skole været Fridtjof Nansen’s, Oberst O.
Petersen’s, Oberst K. Roll’s og Major J. Dahl’s
Arbejder.
M. H.
Vintersolhverv, se Aarstider.
Vinterspinat, se Skræppe.
Winterswijk [’ventərsvæ^ik], købstadagtig
Landsby i nederlandsk Provins Gelderland, ved
Slinge, er Jernbaneknudepunkt, har Bomulds-
og Halvbomuldsvæverier, Blegerier,
Teglværker, Møller, og som Kommune (1920) 15739
Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Vintersæd (undertiden Høstsæd), de
Kornarter, der saas i Efteraaret for at modnes og
høstes den paafølgende Sommer. Botanisk
benævnes disse overvintrende enaarige. I
Danmark er det hovedsagelig Rug og Hvede
(Vinter-Rug og Vinter-Hvede), der dyrkes som V.,
i ringe Udstrækning Byg (Vinter-Byg), aldrig
Havre. I Norge kan kun Rug og Hvede dyrkes
som V. I Vesteuropa dyrkes Vinter-Byg i
betydelig Udstrækning.
K. H-n.
Vintersøvn kaldes hos Dyrene den
dvaleagtige Tilstand, hvori de om Vinteren synker
hen, gerne gemte i Jorden eller skjulte i deres
Boer. I sin ejendommeligste Form optræder V.
hos de varmblodige Dyr; hos Fuglene kendes
V. ikke, men er derimod et ikke helt
ualmindeligt Fænomen hos en større Række Pattedyr,
navnlig hos saadanne, der lever i nordlige,
barske Egne, hvor Vinteren kun byder dem
daarlige eller umulige Levevilkaar; dog sover
visse Pattedyr ogsaa V., skønt
Lufttemperaturen kan være forholdsvis høj, saaledes kan
Syvsoverne sove i Juni og Juli ved 20° C.; i
Troperne sover andre Dyr en lignende Søvn i
den stærkeste Sommervarme, saaledes Pindsvin
(i Senegal) og Tanrek’en. V. findes bl. a. hos
Flagermus og Murmeldyr (5—6 Maaneder),
Pindsvin og Præriehunde (3—4 Maaneder),
Hamster, Grævling, Syvsover og Hasselmus
(2-3 1/2 Maaned); ogsaa Vaskebjørn,
Springmus, Næbdyr o. fl. a. sover V. Mange af disse
sover ikke uafbrudt, men vaagner jævnligt og
tærer da paa indsamlet Vinterforraad.
Flagermus synes at sove uafbrudt og samler derfor
ikke Reservenæring. Under V. er Stofskiftet
stærkt nedsat; Aandedrættet finder hos
Flagermusene kun Sted med Pauser paa 15 Minutter,
og Murmeldyr aander 5—6 Gange i Minuttet
mod 50—60 Gange i vaagen Tilstand; svarende
hertil synker Legemstemperaturen stærkt
under V.; hos sovende Hasselmus synker den til
9—14,5° C., og hos Præriehunde har man
konstateret en Temperatur paa 2° C. Vaagner
Dyret, stiger Temperaturen hurtigt. Pattedyr er
meget fede, før de gaar i V., og tærer herunder
paa denne Oplagsnæring; Fedtet er oftest
samlet i store Mængder paa Halsen, Ryggen og i
Armhulerne og er tidligere fejlagtigt opfattet
som Kirtler (Vintersøvnskirtler). Bjørne synes
ikke at sove egentlig V., men de sover med
Afbrydelser og synes i alt Fald ikke at spise i
denne Hviletid. (Smlg. Dvale).
R. Hg.
Winterthur [’ventərtu.r], By i Schweiz,
Kanton Zürich, ligger 20 km NØ. f. Zürich
435 m over Havet ved Eudach og ved
Knudepunktet for flere Banelinier. (1920) 26609
Indbyggere, hvoraf 4/5 Protestanter. W. ligger
mellem skovklædte Bjerge mod Vest og vinklædte
Høje mod Øst og har brede og lige Gader,
smukke Pladser og Promenader samt flere
interessante Bygninger, af hvilke nævnes den
gotiske reformerte Laurentius-Kirke og den ny
katolske St.-Pauls-Kirke, Raadhuset og det
monumentale Raadhus i græsk Stil. Endvidere har
W. en Malerisamling af schweiziske Mestre, et
Stadsmuseum med Bibliotek, Gymnasium,
Industriskole og teknisk Skole, og Byen er en af de
vigtigste Industribyer i Schweiz. Der tilvirkes
Bomulds- og Silkevarer, Læder, Sæbe,
Lervarer, Fodtøj, Kemikalier, Metalvarer, Maskiner
og Øl. Desuden driver den en meget betydelig
Handel. De interessanteste Lokaliteter i
Omegnen er Kyburg, Mörsburg, Hoch-Wülflingen
samt Landsbyen Ober-W., paa hvis Plads den
gamle keltiske og senere romerske By
Vitodurum var beliggende. Det nuværende W. gaar
tilbage til Middelalderen og tilhørte da
Greverne af Kyburg, fra hvem Byen 1264 gik over til
Habsburgerne. 1414 fik W. Rigsfrihed, men gav
sig 1442 atter under østerrigsk Herredømme.
1467 blev den solgt til Zürich. (Litt: Troll,
»Geschichte der Stadt W.« [W. 1842—43]).
(H. P. S.). O. K.
Vintertordenvejr. Hovedbetingelsen for, at
et Tordenvejr skal kunne udvikles, er, at
Luftmasserne kommer i en voldsom opadstigende
Bevægelse, hvad enten denne er »aktiv«, ɔ:
foraarsaget af en mere eller mindre lokal
Opvarmning, eller »passiv«, ɔ: foraarsaget af
koldere Luftmassers Fremtrængen langs Jordens
Overflade, saa de foranliggende, varmere
presses til Vejrs; begge hører Sommeren til. Om
Vinteren kan det ske, at relativt kolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
