Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vintertordenvejr - Vinterviken - Winther, Christian - Winther, Georg Peter - Winther, Gert Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
masser trænger frem i en vis Højde over
Jorden og ved at komme hen over varmere
Luftlag synker ned, saa disse tvinges til Vejrs paa
tilstrækkelig voldsom Maade til Dannelsen af
Tordenvejr, V.
H.-P.
Vinterviken [’vintərviken], lille Vig paa
Mälarens Sydside Vest for Sthlm. Her
oprettedes 1865 en Sprængstoffabrik, som udnyttede
Immanuel og Alfred Nobel’s Metoder til
Fremstilling af Nitroglycerin. Nu fremstilles der mest
Gelatinedynamit. Fabrikken ejes af
Nitroglycerinaktiebolaget, som 1920 overflyttede
Hovedvirksomheden til Gyttorp, saa Fabrikken i V.
nu drives som Reservefabrik. Juni 1868 og Maj
1874 indtraf voldsomme Eksplosioner, hvorved
mange Mennesker dræbtes.
M. H-n.
Winther, Christian, dansk Kemiker og
Fysiker, f. 4. Juli 1873 i Rudkjøbing, blev mag.
scient. 1897, fik Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille 1904, blev Dr. phil. 1907, Assistent ved
Universitetets kemiske Laboratorium 1899—1905
Docent i Fotokemi ved Polyteknisk Læreanstalt
1912, i Fotokemi og videnskabelig Fotografi
1914, Docent i Kemi ved Universitetet 1915—19
og Professor i Kemi ved Polyteknisk
Læreanstalt 1919. Efter at have studeret den optiske
Drejning og skrevet adskillige Afhandlinger
herom, helligede W. sig helt de fotokemiske
Studier. Af en meget indgaaende Undersøgelse
af Eder’s Vædske, der benyttes til Maaling af
Lysmængder, fremgik det bl. a., at dens
Lysfølsomhed under sædvanlige Forhold skyldtes
meget smaa Mængder af Jernsalte, saa smaa,
at de altid findes i de »rene« Kemikalier,
hvoraf Vædsken fremstilles. Desuden har W. saavel
eksperimentelt som teoretisk undersøgt
Betingelserne for Jodbrintens Dannelse og
Sønderdeling i Lys og Mørke og med Anvendelse af
særlig nøjagtige kvantitative Metoder til Maaling af
Lysmængderne, og ogsaa her opnaaet
betydningsfulde Resultater. Endvidere har W.
paavist, at Solarisationen ikke blot kan
fremkomme i den fotografiske Plade, men ogsaa i
vandige Opløsninger, samt fundet flere
karakteristiske Forhold ved Sensibiliseringer. Den af W.
konstruerede Lysakkumulator (1911) var den
første i sin Art, dens Princip kan muligvis faa
teknisk Betydning. Ogsaa paa Undervisningens
Omraade har W. udøvet en alsidig og
resultatrig Virksomhed. 1917 oprettede han det
fotokemisk-fotografiske Laboratorium som det
første i Skandinavien og organiserede
Undervisningen i videnskabelig Fotografi, ogsaa for
Fagfotografer. En Række hertil knyttede
Øvelser er beskrevet i »Fotografiske Øvelser« (3.
Udgave 1919). Undervisningen i Kemi har W.
omlagt saaledes, at Vægten fortrinsvis lægges
paa Forstaaelsen af Fænomenerne og mindre
paa Opremsning af Enkeltheder. Dette har
fundet Udtryk saavel i »Lærebog i Kemi« (2.
Udgave 1923) som i Vejledningen (1926) til de ny
Øvelser i Kemi. Yderligere har W. skrevet
»Øvelser i Titreranalyse« (4. Udgave 1926) og
»Analytisk Kemi« (5. Udgave 1925), der
benyttes af alle danske Medicinere. Ved Siden af alt
dette har W. ogsaa faaet Tid til at beskæftige
sig med psykisk Forskning og bl. a. udført et
meget stort eksperimentelt Arbejde over
mekanisk Fjernvirkning af psykiske Kræfter, og
tillige været Formand for »Psykisk Forskning«
siden 1921.
S. P.
Winther, Georg Peter, dansk Zoolog, f.
1844 paa Fyn, d. 1879 i Nizza, tog 1873
Magisterkonferens i Zoologi og udgav derefter
forskellige anatomiske Arbejder over Fiskene,
navnlig den stort anlagte, men aldrig fuldendte
Undersøgelse: »Fiskenes Ansigt«. Samtidig
begyndte han, først ganske privat, en
Undersøgelse over Dyrelivet og de dette betingende
Faktorer i vore Farvande og vandt snart saa
smukke Resultater, at han 1874 opnaaede
offentligt Tilskud. Han udgav nu, foruden
forskellige faunistiske Lister, »Fiskeriet i Store
Bælt« (1876), og »Fiskeriet i Farvandet mellem
Jylland, Fyen og Sjælland« (1878—79); herefter
afbrødes dog hans Virksomhed brat af en
Lungetuberkulose, som han forgæves søgte at
modarbejde ved et Ophold i Syden.
R. H. S.
Winther, Gert Henrik, dansk Politiker,
f. 20. Novbr 1813 i Hundslund ved Horsens som
Søn af Sognepræst W., d. i Kbhvn 28. Marts
1906. W. blev teologisk Kandidat 1844 og tog
Magistergraden 1846, 1847 og 1848 opholdt han
sig i Italien og Frankrig, hvor han blev Vidne
til Tidens revolutionære Bevægelser og fik sin
politiske Interesse stærkt vakt. Oktbr 1848
valgtes han i Odder-Kredsen til Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling og vedblev
indtil 1884 at repræsentere samme Kreds i
Folketinget. Han sluttede sig paa Rigsdagen nær til
Tscherning og fulgte i det væsentlige hans
Politik, indtil han, efter Tscherning’s Udtræden
1866, selv kom til at staa som Leder af den
lille Gruppe af jyske Venstremænd, der ønskede
at fortsætte den Tscherning’ske Politiks
Traditioner. Allerede efter Bruddet mellem
Tscherning og Balth. Christensen i 1854 havde W.
dog staaet som den Tscherning’ske Gruppes
Næstkommanderende, og han fik efterhaanden
en ikke ringe Indflydelse paa det daglige
Arbejde i Tinget og kom ind i flere vigtige
Udvalg, ligesom han hørte til de af Folketinget
valgte Medlemmer af Rigsraadet.
W.’s Indflydelse gjorde sig dog altid mindre
gældende gennem hans offentlige Optræden paa
Rigsdagen end ved Kulisseforhandlinger, og
nogen egentlig ledende Rolle kom han aldrig til
at spille i dansk Politik. Langt større og mere
blivende Betydning fik han ved sin Virksomhed
som Grundlægger og Leder af de to
Brandforsikringsforeninger for mindre
Landejendomsbesiddere i Nørrejylland. Ikke blot vandt han
derved ny Jord for Forsikringstanken i Kredse,
som hidtil havde været omtrent uberørte af
den, men han blev den, som, mere end nogen
anden, har opdraget Bondestanden i Jylland til
Samvirken og Selvstyrelse i økonomiske Sager.
Og i W.’s Haand blev den økonomiske
Organisation desuden en Løftestang for den
politiske. Den gamle Bondevennebevægelse havde
nærmest kun berørt Øerne, og ved de første
Rigsdagsvalg stod den jyske Bondestand
omtrent uden Organisation. Den deltog derfor kun
yderst sparsomt i de politiske Valg, og hvor det
skete, faldt dens Stemmer mest paa kendte og
ansete Mænd af andre Samfundsklasser -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
