Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand - Wintzingerode Ferdinand, von - Vinum - Vioa - vi officii - Vioform - Viol - Viol - Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Eksistens. Ud af denne pinlige Stilling
kom han dels derved, at Regeringen 1852
bevilgede ham en aarlig Digtergage paa 1000
Daler (2000 Kr.), dels ved at han fik et betydeligt
Forskud paa et større Værk, han alt for længe
siden havde lagt Planen til, men aldrig faaet
begyndt paa. Et Par Aar gik imidlertid endnu,
inden der for Alvor blev taget fat paa
Udarbejdelsen af det lyrisk-romantiske Digterværk
»Hjortens Flugt«, uden Sammenligning W.’s
mest fremragende, som det er hans
omfangsrigeste Frembringelse. I Mellemtiden kom et
Bind »Nye Digtninger« (1852); Sommeren 1854
blev en Del af det store Digt skrevet under
et Ophold i Dyrehaven; saa afbrødes Arbejdet
ved en Romerrejse, der blev foretaget efter
stærk Pression af Hustruen, meget imod
Digterens Villie. Færdigt og udgivet blev
»Hjortens Flugt« imidlertid 1855, og straks ved sin
Fremkomst vakte det en i lange Tider næsten
enestaaende Opmærksomhed; det foreligger i
en Mængde Oplag og staar nu som før som en
af Perterne i den nyere Litteratur. At
Digterværket ogsaa bragte W. en betydelig Indtægt,
følger af sig selv; endnu større materiel
Fordel havde han dog af Udgaven af de »Samlede
Digtninger«, der fra 1859 udkom i 8 Bind
(senere forøget med 3 Supplementsbind). Efter
»Hjortens Flugt« fortsatte W. sin digteriske
Produktion næsten til sin Død: men det var,
som om hans Kræfter i det væsentlige var
udtomt med Storværket. Under Krigen 1864
lod han en Del Sonetter trykke i Bladet
»Fædrelandet«, men den patriotiske Stemning,
hvoraf de bares, var for svag til at gøre nogen
rigtig Virkning; mere Kraft sporedes der hist og
her i de »Brogede Blade« (1865), med den
kønne Cyklus »Verner og Malin«. Senere fulgte
flere Samlinger lyriske Digte og ikke faa
Fortællinger af ringe Værd, sidst Hverdagshistorien
»Et Vendepunkt« (1876). Den sidste halve
Menneskealder af hans Liv var ikke lykkelig;
jævnlig trykkedes han nu som før af Pengesorger,
Helbreden svækkedes, saa han havde
vanskeligt ved at gaa, og i Hjemmet havde han ikke
Grund til at føle sig tilfreds. Særlig led han
ved, at Synet i hans Alderdom svækkedes og
til sidst helt forsvandt; han fik det dog igen
efter en Operation. Da han henimod
Slutningen af sit Liv nærmest var at regne for et
Vrag og intet andet attraaede end at faa Lov
til at ende sine Dage i Ro i Fædrelandet, førte
hans Familie ham trods al Modstand til Paris.
Der døde han, men paa Venners og Beundreres
Foranstaltning blev hans Lig ført hjem til
Kjøbenhavn og jordfæstet paa Holmens
Kirkegaard.
Naar W. med Rette nævnes som den
ypperste lyriske Kraft i den danske Litteraturs
Guldalder, og naar han med sine Digte som faa
har vundet sig Plads i Hjerterne — en Plads,
hvorfra endnu ingen har fortrængt ham —,
maa Grunden hertil fremfor noget andet Sted
søges deri, at han er national Digter i eminent
Forstand. Selvfølgelig ligger dette ikke i
Valget, men i Synet paa og Udnyttelsen af
Emnerne, i den ejendommelige Følelse, hvormed
han opfatter den danske Natur netop som
dansk, de danske Mennesker som danske og
ikke som noget andet. Han er en af de danske,
særlig sjællandske Skoves og Markers finest
forstaaende og mest sympatiske Malere. Hans
største Fortjeneste af vor Kunst er den, at
han først og rigest af alle har lært os at se
paa Kærlighed som noget naturligt og derfor
skønt. Og i Sammenhæng hermed er det, at
hos ham som hos faa eller ingen Naturen og
Elskoven gaar op i samme Enhed, i een
Følelse for, een Forstaaelse af det skabte. (Litt:
Georg Brandes, »Danske Digtere«; Nic.
Bøgh, »Christian W.«, I—III; P. Levin,
»Christian W.«; »Tilskueren« [1919]).
(S. M.). J. Cl.
Wintzingerode [’ventseŋə’ro.də],
Ferdinand, von, Friherre, russisk General, f. 15.
Febr 1770 i Bodenstein, d. 16. Juni 1818 i
Wiesbaden. Efter at have været først i hessisk
og derefter i østerrigsk Tjeneste gik han
efter Freden i Campo Formio i russisk Tjeneste.
1809 forrettede han Tjeneste i den østerrigske
Hær og udnævntes paa Grund af sin
Tapperhed ved Aspern til Generalløjtnant. 1812
udmærkede han sig ved Moskva, hvor han
fangedes. Efter at være befriet overtog han
Kommandoen over et russisk Korps, med hvilket
han 1813 besejrede 7. franske Korps ved
Kalisch. Han indlagde sig megen Fortjeneste i
Kampene ved Gross Görschen, Grossbeeren og
Dennewitz. Efter Slaget ved Leipzig udnævntes
W. til russisk »General der Kavalleri«, lagde
megen Dygtighed for Dagen under
Operationerne i Frankrig, navnlig ved Soissons, Craonne og
Laon. 26. Marts 1814 blev han slaaet af
Napoleon ved St. Dizier
(B. P. B.). E. C.
Vinum (lat). Vin. Medicinske Vine (Vina
medicata) er Udtræk af Droger ved Hjælp af
Vin eller Opløsninger af Lægemidler i Vin. De
tilberedes paa lignende Maade som Tinkturer
(s. d.), kun med den Forskel, at der anvendes
Vin (Malaga, Sherry) i Stedet for Vinaand,
V. chinæ, Kina-Vin (s. d.), V. chinæ ferratum,
Kina-Vin med Jern (1 Del citronsurt Jerntveilte
med Kinin, 99 Dele Kina-Vin), V. Colchici,
Tidløsvin (1 Del Tidløsfrø, 10 Dele Sherry), V.
Ipecacuanhæ, Brækrod-Vin (1 Del Brækrod, 10
Dele Sherry), V. stibiatum, Brækvin (1 Del
Brækvinsten, 249 Dele Sherry), V. thebaicum
crocatum, Laudanum (se Opium).
(A. B.). E. K.
Vioa, se Svampe, S. 635.
vi officii (lat.), i Kraft af sit Embede, paa
Embeds Vegne.
Vioform, Jodkloroxykinolin, C9H5ONJCl,
er et gult Pulver, der har Anvendelse som
antiseptisk Middel ved Saarbehandling.
E. K.
Viol, en stærktlugtende Kirtel under Rævens
Halerod.
Viol, se Viola.
Viola L. (Viol, norsk Fiol), Slægt af
Violfamilien, en- eller fleraarige Urter, sjælden
Halvbuske, af meget forskelligt Ydre.
Undertiden findes Udløbere. Bladene er udelte.
Blomsterne sidder enkeltvis; Kronbladene er uens;
Griffelen er oventil fortykket. Kapselen er
elastisk opspringende. Over 200 Arter, de fleste i
den tempererede Zone; nogle gaar højt mod
N. og op paa Bjergene. Enaarig er V. tricolor L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
