Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viola - Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Almindelig Stedmoderblomst eller
Stifmoderblomst), en meget variabel,
6—30 cm høj Plante, hvis nedre Blade er
æghjertedannede, medens de øvrige er
æg-lancetdannede med snitdelte Akselblade; alle
Kronblade er indtil 2 Gange længere end
Bægerbladene; de fire øvre er opadrettede, de tre
nederste haarede ved Grunden; de er forskellig
farvede; blaa, gule eller hvide. Almindelig i
hele Danmark og Norge, blomstrer fra
Foraaret langt i Efteraaret; den forekommer især
paa magre Marker og i Klitter og er et godt
Kendetegn paa Jordens Kalktrang. De ældste
som Prydplanter dyrkede Former af V. tricolor
stammer fra den vildtvoksende; i 19. Aarh.
fremstilledes en stor Mængde ny Former, dels
ved Udvalg, dels ved Krydsning; denne skete
baade med den gulblomstrede V. lutea L., med
den purpurvioletblomstrede V. altaïca Pall. og
senere med V. cornuta L. med lilla Blomster.
Kulturen af Stedmoderblomster er især bleven
drevet i England og Frankrig og har navnlig i
førstnævnte Land antaget storslaaede Former.
Om Dyrkningen se nedenfor. Ogsaa V. arvensis
Murr. (Ager-Stedmoderblomst) er
enaarig. Den adskiller sig fra foregaaende ved,
at Kronbladene er af Længde med eller kortere
end Bægerbladene; de øverste er hvide eller
gullige, det nederste gult med mørke Striber.
Forekommer almindelig paa Marker med god
Jord og er længe blomstrende. Alle de øvrige
nedenfor nævnte Arter er fleraarige og har blaa
Kronblade. Overjordisk Stængel mangler hos
V. odoraia L. (Marts-Viol), der har
krybende Rodstok med lange Udløbere, og hvis
blomstrende Skud bliver 5—10 cm høje; Bladene er
nyredannet-hjertedannede og glatte. Den er ret
almindelig forvildet i Danmark, sjældnere i det
sydlige Norge, og blomstrer i April. I
overordentlig lang Tid har den været dyrket,
fornemmelig som Prydplante, men tillige fordi
dens vellugtende Blomster benyttes i
Parfumeriet og til Konfekturer. Paa forskellig Maade
var den af symbolsk Betydning i den græske
Oldtid. Om Dyrkningen se nedenfor. V. hirta L.
(Korthaaret Viol) adskiller sig fra
foregaaende ved at have ganske korte Udløbere og
haarede, æg-hjertedannede Blade. Den er ret
almindelig i Danmark i Skove og Krat, i Norge
meget sjælden; mellem den og Marts-V. dannes
en Bastard. Medens Arret hos de to
foregaaende er forlænget i et nedad bøjet Næb og
Frugterne er kugleformede og haarde, er Arret hos
V. uliginosa Schrad. (Sump-Viol) og V.
palustris L. (Eng-Viol) skævt og skiveformet,
og Frugterne er trekantede og glatte. Hos den
første, der er yderst sjælden i Danmark og ej
funden i Norge, er Bladene aflangt
hjertedannede; hos den anden, der er almindelig i
Danmark og Norge, er de nyredannede eller
nyrehjertedannede. Begge vokser paa Enge og i
Moser. Andre Arter har overjordisk Stængel.
Blandt disse maa nævnes V. silvatica Fr.
(Skov-Viol) og V. canina L.
(Hunde-Viol). Den første er 7—20 cm høj og treakset;
Bladene er hjertedannede; Kronens Spore er af
samme Farve som Kronens (dog hvid hos
Varieteten Riviniana). Den er hyppig i Danmark
og Norge i Skove og Krat, blomstrer i Maj.
Den anden Art er 2—25 cm høj og toakset;
Bladene er aflangt ægformede med
hjertedannet Basis; Kronens Spore er gulhvid. Den er
meget hyppig i Danmark og Norge i Skove, paa
Bakker, tørre Marker og lign. Steder,
blomstrer i Maj—Juni.
A. M.
Af V. odorata forekommer en Mængde
Kulturformer. Der findes saaledes, foruden de
almindelige blaa, Varieteter med hvide eller rosa
Blomster, og med fyldte Blomster; de blomstrer
alle om Foraaret. Større Betydning har de fra
V. o. semperflorens (italiensk eller Maanedsviol)
stammende Varieteter, der blomstrer baade om
Efteraaret og om Foraaret. V. o. s. Augusta,
violetblaa, meget rigtblomstrende fra Eftersommeren
til Høst, V. o. s. Kaiserin Augusta Victoria,
mørkviolet, rigtblomstrende om Efteraaret, V.
o. s. Pariser-Viol, mørkviolet, store Blomster,
V. o. s. the Czar, meget langstilkede, store,
mørkviolette Blomster. De formeres ved Deling
enten om Foraaret eller tidlig om Efteraaret.
De kan dog ogsaa formeres ved Stiklinger af
Udløbere i August, hvilket navnlig sker ved
Tiltrækning af Planter til Drivning, og udplantes
da om Foraaret ligesom de delte Planter. I
Haverne formerer de sig ofte ved Selvsaaning.
De egner sig bl. a. til Bunddække paa solaabne
Steder i Plantninger og i Plæner; indplantede
i Potter eller Kasser om Efteraaret kan de om
Vinteren drives i Hus ved 12—15° C.
V. tricolor maxima forekommer i en
Uendelighed af ved Frøudsæd konstante
Kulturformer, særlig i Retning af Blomsternes Farve,
Form og Tegning. En særlig storblomstret Form
er Trimardeau, og af Sorter kan nævnes:
Kaiser Wilhelm, stærk blaa, og Lord Beaconsfield,
rødviolet. De formeres ved Frø, som saas sidst
i Juli eller første Halvdel af August, helst paa
en afbrugt Bænk. Jorden holdes skygget og
fugtig, indtil Frøet efter 2—3 Ugers Forløb er
spiret. 6 Uger efter Udsæden plantes de unge
Planter paa Blivestedet med 20—30 cm
indbyrdes Afstand. Det maa anbefales at dække
Jorden mellem Planterne om Efteraaret med
gammel Gødning. Selv om Planterne staar i Blomst,
taaler de at omplantes.
V. cornuta er en Staude, der kan anvendes
til Indfatning og til Bunddække i Rabatter. Ved
Krydsning med V. tricolor er af denne
frembragt en Gruppe Kulturformer, som kaldes
tufted Pansies. De er meget blomsterrige,
sædvanlig ensfarvede, og udmærker sig ved deres rene
Farver. Varieteten G. Wermig, med Blomster
som en stor Viol, anvendes til Afskæring. V. c.
formeres let ved Deling og Stikning om
Foraaret.
(L. H.). P. F.
Viola (italiensk; fransk: viole). — Viola
da braccio, d. s. s. Bratsch (s. d.).
— Viola di gamba, se Gambe. —
Viola d’amore (Viole d’amour), et gammelt
Strygeinstrument af Størrelse som Bratschen; det
havde 7 Strenge over Gribebrættet og desuden
7 medklingende Metalstrenge, der laa under
Gribebrættet, og som gav Klangen en
ejendommelig sart og indsmigrende Karakter. —
Viola pomposa, en nu forældet, lille Violoncel
med 5 Strenge; den var konstrueret af J. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
