Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wislicenus, Hermann - Wislicenus, Johannes - Wislicenus, Walter Friedrich - Vislie, Vetle - Vis major - Wismar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Weimar (Professor her), fra 1868 Professor ved
Düsseldorfs Akademi. Med »Abundantia og
Miseria« (Dresdens Galleri) vandt han sit Navn;
det blev senere knyttet til store dekorative
Foretagender: romerske Scener i det romerske
Hus i Leipzig, Vægbilleder i Weimar-Museets
Vestibule og i Weimars Slotskapel og i Goslars
Kaiserhaus (det gamle og ny Kejserriges
Historie). Megen Lykke gjorde hans fire
dekorative Aarstider, der kom til Berlins
Nationalgalleri (ikke længere udstillet der).
A. Hk.
Wislicenus [vesli’tse.nos], Johannes, tysk
Kemiker, født 24. Juni 1835, død 5. December
1902, blev ekstraordinær Professor 1864 og
ordinær Professor 1867 i Zürich, 1871
Direktør for Polyteknikum smst. og 1872
Professor i Würzburg og 1885 i Leipzig. W. er især
kendt for sine stereokemiske Studier. (Biografi
i »Berichte der deutschen chem. Gesell.« 37,
1904).
S. P.
Wislicenus [vesirtse.nos], Walter
Friedrich, tysk Astronom, f. 5. Novbr 1859 i
Halberstadt, d. 3. Oktbr 1905 i Strassburg,
studerede Astronomi i Leipzig og Strassburg og
var 1883—89 Assistent ved Observatoriet i
sidstnævnte By, hvor han deltog i Observationerne
af Strassburg-Zonen. Fra 1894 var W.
Professor i Astronomi ved Universitetet i Strassburg.
1882 deltog han i den tyske Venus-Ekspedition
til Bahia Blanca i Argentina. Af W.’s talrige
Arbejder nævnes: »Handbuch der
geographischen Ortsbestimmungen auf Beisen« (Leipzig
1891), »Tafeln zur Bestimmung der jährlichen
Auf- und Untergänge der Gestirne« (smst. 1892),
»Astronomische Chronologie« (smst. 1895). Fra
1899 redigerede W. »Astronomischer
Jahresbericht« (6 Bind, Berlin 1900—05).
J. Fr. S.
Vislie, Vetle, norsk Forfatter og
Skolemand, f. i Skafsaa i Telemarken 21. Septbr
1858. Alt fra sin tidlige Ungdom havde V.
skrevet Vers og Fortællinger; siden 1879 har
han stadig offentliggjort Digte og Smaastykker
i Pressen samt velskrevne Indlæg i Debatter
om store Livsspørgsmaal. Som Lærer har han haft
Litteraturhistorien som Yndlingsfag; han
udgav en solid Monografi over »A. O. Vinje«
(Bergen 1890) og en »Boksoga til bruk for
seminar og ungdomsskular« (Kria 1901) samt
en Samling »Norske Sagn« (Kria 1888, flere ny
Oplag). Desuden var han 1892—94
Medredaktør af de satiriske Ugeblade »Tyrihans« og
»Urædd«. Under det politiske Dødvande efter
Sverdrup’s Frafald udgav V. »Utan hovding«,
Drama i 4 Akter (Bergen 1889), som under
historisk Forklædning skildrer den almindelige
Opløsning i en tvivlesyg Tid uden Idealer. »Fru
Gerda«, Skuespil i 4 Akter (Bergen 1890), er
en med Sympati gennemarbejdet Studie af en
ulykkelig Kvinde, hvem Kærlighed driver til
Fortvivlelse over hendes fornedrende Fortid;
Stykket blev spillet baade i Oslo og i Bergen.
I Fortællingerne »Heldøla« (Kria 1895) og
»Trollringar« (Kria 1903) er det ligeledes
Kvindesinds Stolthed og Ulykke, som skildres med
indtrængende Psykologi. I Romanen
»Solvending« (Kria 1897; oversat til Fransk og Tysk)
har V. under Skildringen af en
Retfærdighedens hævnsyge Ridder, som gennem Elskov
lærer at tilgive, fundet et fuldtonende Udtryk
for sin dybtsøgende Etos og sin mandige
Lyrik; om denne Helts Navn (Torgils Hein)
samlede han Aaret efter sine Poesier i Bogen
»Heins kvæde« (Kria 1898). Siden 1914 er V.
Rektor paa Hamar. Hans senere Bøger er
»Malm« (1906), »Lukkespel« (1911) og »Henrik
Svane« (1918) — en historisk Roman fra
Rationalismens Tid. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«,
VI: C. Nærup, »Ill. norsk Litteraturhistorie«;
Elster, »Ill. norsk Litteraturhistorie«, II, S.
617).
(C. Br.). E. S-n.
Vis major (lat.), højere Magt. Indtrædelse
af saadanne Ulykker eller Hindringer, som
Mennesker i Almindelighed ikke kan afværge,
og hvis Ikke-Afværgelse derfor ikke bør
paadrage Ansvar eller medføre egentlige Retstab.
Efter Veksellovens § 92 mister saaledes en
vekselberettiget ikke sit Krav, naar det skyldes
enten Lovbud eller den almindelige
Samfærdsels Standsning e. l. overordentlige Tildragelser
(V. m.), at han ikke har foretaget den til
Vekselrettens Bevaring nødvendige Handling,
navnlig Optagelse af Protest, naar han blot snarest
muligt efter Hindringens Ophør iværksætter
det forsømte, og efter den nordiske Sølov
bortfalder Bederens Pligt efter Fragtkontrakten og
Hyrekontrakterne med Skipper og Mandskab
ved Indtrædelse af Krigstilstand, Blokade eller
andre Hindringer, som skyldes offentlige
Foranstaltninger. En særlig V. m.-Regel gælder
efter flere fremmede Retsforfatninger efter
Romerrettens Forbillede med Hensyn til
Gods-Beskadigelse eller -Forkommelse under
Transport, idet Fragtføreren, naar Skaden ikke er
en Følge af Godsets egen Beskaffenhed eller af
Befragterens Forhold, gøres ansvarlig,
medmindre han kan oplyse, at Skaden skyldes en
udefra kommende Begivenhed, hvis Skadeevne
ifølge Livets Erfaring i Almindelighed ikke
kan afværges ved de Forholdsregler, der
fornuftigvis kan fordres anvendte af Fragtføreren;
han slipper altsaa ikke ved blot at oplyse eller
gøre antageligt, at ingen Forsømmelse i det
enkelte Tilfælde er sket fra hans egen eller
hans Folks Side. En saadan særlig Ansvarsregel
er dog kun i Undtagelsestilfælde anerkendt i
dansk Bet, saaledes navnlig ved Transport af
Gods fra Statsbanernes Side efter dansk Lov
om Statsbanernes Takster m. m. af 24. Apr.
1896 § 37, hvorefter Statsbanerne kun kan fri
sig for Ansvar ved at bevise, at Skaden enten
skyldes Godsets Ejer selv eller Godsets egen
naturlige Beskaffenhed eller tvingende Magt
(V. m.). Derimod er det tvivlsomt, om den
nordiske Sølovs § 142 indeholder en virkelig
V. m.-Regel, medens paa den anden Side dansk
Postlov 9. Maj 1919 § 22 hjemler en
Erstatningspligt for Postvæsenet af langt videre
gaaende Art, nemlig ogsaa omfattende V. m., idet
Postvæsenet, naar Pengebreve, anbefalede
Breve eller Pakkeforsendelser bortkommer,
medens de er i Postvæsenets Værge, hæfter i alle
Tilfælde ligesom en Forsikrer, hvorfor der
ogsaa i Portoen for disse Forsendelser er
iberegnet en Forsikringspræmie.
K. B.
Wismar [’vesmar], By i den tyske Fristat
Mecklenburg-Schwerin, ved W.-Bugten, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
