Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wismar - Vismut - Vismutblende - Vismutbronze - Vismutfalerts - Vismutglans - Vismutguld - Vismuthvidt - Vismuthydroxyd - Vismutilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inden for Øen Poel danner en af de bedste
Havne ved Østersøen, navnlig efter en i de
senere Aar foretaget Uddybning til 6 m Dybde.
W. er nu en mindre By med (1925) 26016
Indbyggere, men var i Middelalderen en
betydelig Handelsby, Medlem af Hansaen. Om denne
Glansperiode minder de talrige smukke
Gavlhuse og adskillige monumentale Bygninger: den
i gotisk Stil opførte Maria-Kirke (13.
Aarhundrede) med et 80 m højt Taarn,
Georgs-Kirken (14. og 15. Aarhundrede), den smukke, høje
Nikolaj-Kirke (15. Aarhundrede) med gamle
Vægmalerier, Helligaandskirken, Hovedvagten,
»Alter Schweden (en Gavlbygning fra 14.
Aarhundrede) og Oldsagsmuseet (»Alte Schule«),
en ved Aar 1400 opført gotisk Bygning af stor
Skønhed samt det af Hertug Johan Albrecht
midt i 16. Aarhundrede opførte Fürstenhof i
tidlig italiensk Renaissance, nu Sæde for
Amtsretten. W. har en Del Industri (Støberier,
Fabrikation af Maskiner, Tagpap, Asfalt, Malt og
Sukker) og Fiskeri og livlig Handel med Korn
og Kvæg. W. er Mecklenburgs næstvigtigste
Havne- og Handelsby. Der findes en Latinskole
og en teknisk Skole for flere Erhvervsgrene.
W., som vistnok er grundlagt 1226, naaede
hurtigt Betydning som Handelsstad og blev
optaget i Hansaen. Den deltog sammen med de
øvrige Hansestæder i adskillige Krige mod
Danmark. 1376 hjemsøgtes Byen af en Pest, der
bortrev 10000 af Indbyggerne. I 16.
Aarhundrede gik det tilbage for W., og ved den
westfalske Fred (1648) kom den under
Sverige. Den stærkt befæstede By blev 1675 erobret
af Danskerne, men rømmet 1678. 1712 blev den
atter belejret, og 1716 maatte den overgive sig
til Danskerne i Forening med Preusserne og
Hannoveranerne, hvorefter Fæstningsværkerne
blev sløjfede. Da Sverige 1803 pantsatte W. til
Mecklenburg-Schwerin, beholdt Byen en Del
Særrettigheder: eget Flag, egne Love og
Domstole, særlige Toldforhold etc., som den
fremdeles har bevaret, efter at Sverige 1903 endeligt
har fraskrevet sig alle Fordringer paa Byen.
(Litt.: Willgerodt, »Geschichte der Stadt
Wismar« [W. 1897]; H. Witte, »W. unter
dem Pfandvertrage 1803-1903« [1903]).
(M. Kr.). O. K.
Vismut, Bi, med Atomvægten 208, er et
Grundstof, som har et fuldstændig metallisk
Udseende, men hvis Forhold i flere Henseender
ligner Metalloidernes; det henregnes oftest til
samme Gruppe Grundstoffer som Arsen og
Antimon. V. findes mange Steder i Europa,
Sydamerika (Bolivia og Peru) og Australien,
hyppigst gedigent paa Kobolt- og Sølvgange i
Granit, Gnejs og Glimmerskifer samt i
Kobberskiferbjerge; desuden forekommer det som
Vismutokker, Bi2O3, Vismutglans Bi2S3, og som
Vismutkobbermalm (med 49 % V.).
Den største Mængde V. kommer fra Bolivia
og Australien; i Europa er Schneeberg i
Sachsen det vigtigste Findested. Malmen ristes og
smeltes med Kul, Jern og Slagge; naar det
øverst-e Lag er størknet, er det nederste endnu
flydende og kan aftappes. Dette Raavismut
renses ved at flyde over opvarmede, skraatstillede
Jernplader, hvorved Urenhederne iltes og
fordamper. V. faas ved Smeltning af basisk
Vismutklorid med Kul og Natriumkarbonat.
V. er et rødlighvidt Metal; det har stærk
Glans, er haardt og sprødt, krystalliserer let
ved Smeltning og paafølgende langsom
Afkøling i Form af Romboedre og har Vægtfylden
9,8. Det smelter ved 264° og fordamper ved
Hvidglødhede. V. holder sig godt i Luften; ofte
viser det brogede Anløbsfarver, men Iltningen
skrider ikke videre frem ved almindelig
Temperatur. Ophedes det i Luften, brænder det til
Vismutilte, Bi2O3. V. forener sig direkte med
Svovl, Klor, Brom og Jod. Det opløses let i
Salpetersyre, idet der dannes Vismutnitrat,
hvorimod det næsten ikke angribes af Saltsyre.
Ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre
giver det Vismutsulfat under Udvikling af
Svovlsyrlinganhydrid. V. har mindre
Varmeledningsevne og større Diamagnetisme end
Metaller; dets elektriske Modstand ændres i et
magnetisk Felt. — Med flere Metaller danner
det letsmeltelige Legeringer (se
Vismutlegeringer). Til Tarmsygdomme, især
Diarré, bruges Saltene af V. og Salicylsyre og
Gallussyre. De vismutholdige Forbindelser,
Dermatol og Xeroform, benyttes til Sæber og til
Hudbehandling.
(O. C.). S. P.
Vismutblende, se Eulytin.
Vismutbronze, se Vismutlegeringer.
Vismutfalerts, se Falerts.
Vismutglans (Bismutin), et Mineral, der
bestaar af Svovlvismut Bi2S3, er hvidt metallisk
og ligner Antimonglans; det forekommer især
paa Tinstengange, saaledes ved Tazna i Bolivia
i anselig Mængde, sparsomt i Erzgebirge og
Cornwall.
(N. V. U.). O. B. B.
Vismutguld (Au2Bi), et sølvhvidt Mineral,
som er fundet i Granit ved Maldon i Victoria.
(N. V. U.). O. B. B.
Vismuthvidt er basisk Vismutklorid eller
basisk Vismutnitrat. Under Navnet Bianc de
fard og Blanc d’Espagne bruges det til
hvid Sminke.
(O. C.). S. P.
Vismuthydroxyd, se Vismutilte.
Vismutilte, Vismutoxyd, Bi2O3, findes i
Naturen som Vismutokker og faas ved
Forbrænding af Vismut i Luften, ved
Ophedning af Vismutnitrat eller ved at dryppe en
Opløsning af dette Salt ned i kogende Kalilud.
Det er et gult Pulver, som er uopløseligt i
Vand, men letopløseligt i Saltsyre og
Salpetersyre, idet der dannes de tilsvarende Salte. Af
saadanne Opløsninger udfældes ved Tilsætning
af Overskud af Ammoniakvand et hvidt
Bundfald af Vismuthydroxyd, BiO. OH. Ved
Glødning med Kul reduceres V. til metallisk
Vismut.
Erstatter man i Flintglas Blyilte med V., faar
Glasset en meget højere Lysbrydningsevne;
erstattes tillige i samme Glassort Kalium med
Thallium, viser Glasset i sleben Tilstand
pragtfuldt Farvespil. V. benyttes ogsaa i Porcelæns-
og Glasmaleriet; endvidere til »Forsølvning« af
Jern. Som gul Farve har det været benyttet
siden Agricola’s Tid (c. 1530).
Fordeles Vismuthydroxyd i kogende,
koncentreret Kalilud, og tilledes samtidig en rask
Klorstrøm, faas et purpurfarvet Kaliumsalt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
