Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Witt, Jan de - Witt, Otto - Witte, Emanuel de - Witte, Karl - Witte, Pieter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledelsen, og Staterne var træge til at bevilge.
Ved Franskmændenes Indmarch fik da W. hele
Skylden for Landets Ulykker. Selv i Dordrecht
hejste Folket Oraniens Farver og raabte
»Oranje op, Witt onder«. Det evige Edikt
ophævedes, og den unge Vilhelm III udnævntes
baade til Statholder og Krigsherre i Unionen.
4. Aug. nedlagde W. sit Embede. Samtidig blev
hans Broder, Cornelis de W. (f. 1623),
myrdet 1672, løgnagtig beskyldt for at ville
snigmyrde Vilhelm III. C. de W. blev lagt paa
Pinebænken, men hævdede sin Uskyldighed.
Dommerne, der hverken kunde dødsdømme
eller frikende ham, dømte ham til
Landflygtighed. Det var i Haag, at C. de W. sad fængslet.
Herhen var W. rejst for at hjælpe sin Broder;
men da han 20. Aug. 1672, samme Dag som
Dommen faldt, besøgte sin Broder i Fængslet,
brød Pøbelen, der rasende fordrede Cornelis
dødsdømt, ind i Fængslet og myrdede begge
Brødrene, hvis Lig de ligefrem flængede i
Stykker. Generalstaterne fordrede Morderne
straffede; men Vilhelm III lod dem gaa fri
eller belønnede dem. W.’s Memoirer udgaves
1909. »Brieven van Jan et Corn. de W.« udkom
i Haag 1723—25. Et matematisk Arbejde af W.:
Elementa curvarum er udgivet af van Schooten
1659. (Litt: Histoire de la vie et de la mort
des deux illustres frères C. et J. de W. [Utrecht
1709]; Simons, »Jan de W.« [1832—36];
Knottenbelt, Geschiedeniss der
staatskunde van J. de W.« [1862]; Geddes, History
of the administration of Jan de W.;
Lefévre-Pontalis, Jean de W. [Paris 1884]).
(J. L.). H. J-n.
Witt [vet], Otto, tysk Kemiker, f. 31. Marts
1853 i Petrograd, d. 23. Marts 1915 i Berlin,
var 1875—79 Kemiker ved en engelsk
Farvefabrik, blev 1886 Docent og 1891 Professor i
teknisk Kemi i Berlin og organiserede
Undervisningen i dette Fag. W.’s geniale
Kromoforteori har haft indgribende Betydning for
Tjærefarvekemien, hvortil han har ydet mange
vægtige Bidrag. W. har desuden skrevet adskillige
Skrifter om Forholdet mellem videnskabelig og
teknisk Forskning (udførlig Biografi i
»Chemiker Zeitung« 1915, Side 441).
S. P.
Witte [’vetə], Emanuel de (ogsaa de
Wit), holl. Maler, f. i Alkmaar 1618 (1617), d. i
Amsterdam 1692. Han blev Elev af E. v. Aelst
i Delft, virkede i Alkmaar (1636 optagen i
Lukasgildet), Rotterdam (c. 1639), Delft 1642—49
(1642 Medlem af Byens Malergilde), særlig (fra
1650) i Amsterdam og malede Portrætter,
Historiebilleder og Arkitektur. Som
Arkitekturmaler — Fremstiller af hollandske
Kirkeinteriører med Lyset spillende ind over Mures og
Hvælvingers hvide i de fineste Aftoninger —
hører han til de bedste Navne i hollandsk
Kunst. I et Anfald af Tungsind druknede han
sig under yderst fattige Kaar —. Eftermælet
giver hans egen Karakter den væsentlige Skyld
for hans Livsskæbne. I Rijksmuseet i Amsterdam
»Nieuwe Kerk« (1683) m. fl., andre i
Kaiser-Friedrich-Museet i Berlin (samme Nieuwe Kerk
fra Amsterdam m. m.), Hamburgs Kunsthalle (5
Billeder »Oude Kerk i Amsterdam« m. v.) og
talrige andre Museer.
A. Hk.
Witte [vetə], Karl, tysk Dante-Forsker, f. i
Lochau 1. Juli 1800, d. i Halle 6. Marts 1883.
Han var Præstesøn og udmærkede sig
overordentlig tidlig ved Lærdom: allerede i Jan.
1810 blev han Student, studerede dengang
næsten alt muligt, udgav 1813 en matematisk
Afhandling, blev 1814 Dr. phil. i Giessen,
afsluttede 1816 sit juridiske Fagstudium i Heidelberg
og holdt i Jan. 1817 en retsvidenskabelig
Prøveforelæsning som Docent i Berlin, hvor
Studenterne paa Grund af hans unge Alder
modtog ham med Raaben, Piben og
Trampen. Derefter rejste han flere Aar i Italien paa
den preussiske Konges Bekostning. 1821 blev
han Docent i Retsvidenskab i Breslau, 1829 ord.
Professor smst., og fra 1834 til sin Død var han
Professor i Romerret i Halle. W. har udgivet
en Del juridiske Skrifter; men størst Betydning
har han haft som udmærket Kender og Dyrker
af Dante’s Værker og har leveret meget
vægtige Bidrag til Dante-Litteraturen. Her kan
nævnes: »Dante-Forschungen. Altes und Neues«
(2 Bind, Halle og Heilbronn 1869—79); Udgaver
af Divina Commedia (Berlin 1862, med
Kommentar), af Vita nuova (Leipzig 1876), af De
monarchia (Halle 1863—71; 2., forøgede og
forbedrede, Udgave Wien 1874) og af Brevene
(Breslau 1827); Oversættelser af Divina
Commedia (Berlin 1865; 2. Oplag smst. 1876, 2 Bind) og
de lyriske Digte (med Kannegiesser, 2. Oplag
Leipzig 1842, 2 Bind); endvidere tekstkritiske
Studier over Convivio, Tidsskriftafhandlinger
over Enkeltspørgsmaal m. m. W. har ogsaa
oversat Boccaccio’s Decamerone (3. Oplag
Stuttgart 1850).
(E. G.). E. M-r.
Witte [vete], Pieter de, kaldet Candid
(Candido), flamsk Arkitekt, Billedhugger og
Maler, f. i Brügge c. 1548, d. i München 1628,
drog tidlig til Italien, hvor han kom under
Paavirkning af Michelangelo’s Skole og
uddannedes under Vasari. 1586 blev han kaldt til
München, traadte i bayersk Hoftjeneste og
udfoldede en omfattende og alsidig Virksomhed baade
som Arkitekt (Residenspaladset i München),
som Billedhugger i stærkt malerisk Stil
(Hovedværker, ofte i Samarbejde med stedlige
München-Kunstnere: Michaels-Gruppen paa
Michaels-Kirken, de bronzesmykkede Portaler
paa Residenspaladset Patrona Boiariæ smst.,
Wittelsbacher- og Perseus-Brønden, Højalteret
og Ludwigs-Mausoleum i Frauenkirche,
Epitafium over Dr. Meermann smst., alle i
München), og særlig som Maler. I dette Kunstfag
virkede han dels som Dekoratør ved
Udsmykning af Façader og Lofter, dels som Maler af
Historiescener, Alterbilleder (Maria’s
Himmelfart i Frauenkirche) og mytologiske
Fremstillinger (Arachne, Juno med Paafuglen o. fl.).
Han har endvidere malet Portrætter (bl. a. i
Galleriet i Schleissheim). (Litt.: P. J. Rée,
»Peter Gandid, sein Leben und eine Werke«
[Leipzig 1885]).
(A. R.). A. Hk.
Witte [’vitæ], Sergej Juljevitsch,
russisk Statsmand, f. 29. Juli 1849 i Tiflis af
oprindelig tysk Byrd, d. 12. Marts 1915 i
Petrograd. Han studerede i Odessa, kastede sig
tidlig over Jernbanevæsenet og ledede under
den russisk-tyrkiske Krig 1877—78 med stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
