Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitteaux - Wittekind - Wittekind - Vittel - Wittel, Kasper van - Wittelbach - Witten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dygtighed Transporterne til Hæren. Han
kaldtes 1879 til Petrograd, blev 1886 Direktør for
Sydvestbanen og 1888 Chef for
Jernbanedepartementet; endelig Februar 1892 Trafik- og
Septbr s. A.
Finansminister.
Han forstod at
bringe Orden i
Finansstyrelsen
og Fasthed i
Møntkursen og
samlede en
vældig
Beholdning af Guld
samt fik
afsluttet en
Række vigtige
Handelspagter. Han
satte det som
sin Opgave at
fremelske en
stor Industri
ved et udstrakt
Beskyttelsessystem, for saaledes at drage Landets
naturlige Skatte frem, og at udføre
omfattende Jernbaneanlæg, selv om han derved
paadrog Riget en umaadelig Statsgæld. W. blev
en »Tsarrigets Colbert«. Han misbilligede den
hidsige Udvidelseslyst i det fjerne Østen (mod
Mantschuriet og Korea), ligesom han 1901
modsatte sig Angrebene paa Finlands Forfatning.
Derfor blev han i Aug. 1903 fortrængt af
Plehve, skønt han endnu i Jan. s. A. havde
faaet en særlig Tak af Kejseren for sin
ypperlige Ledelse af Finanserne og sin Udvikling af
Landets Hjælpekilder; formelt blev han dog
Formand for Ministerraadet, en intetsigende
Ærespost. Efter Ruslands frygtelige Nederlag i
Krigen mod Japan blev han Juli 1905 udnævnt
til Fredsunderhandler og reddede ogsaa
Rusland for egentlig ydmygende Fredsvilkaar;
sluttede 29. Aug., netop 2 Aars Dagen efter hans
Fjernelse fra Magten, Freden i Portsmouth og
vandt under sit Ophold i Nordamerika og
Tyskland Ry som en frisindet og fremskuende
Statsmand. Til Løn for sin Dygtighed blev han
ophøjet til Greve og 7. Novbr virkelig
Førsteminister. Han fik vistnok Pobjedonoszev
afskediget, forberedte den ny Rigsforsamling og
tilsagde baade Amnesti og Pressefrihed; men i
Virkeligheden havde han saa liden Magt over
Forvaltningen, at de grueligste Jødeforfølgelser
foretoges ustraffet, og Oppositionen
undertryktes fuldt saa vel som tidligere ved talløse
Fængslinger og vilkaarlige Forvisninger, under
Beskyttelse af de andre Ministre. Selv vilde
han kun en langsom Udvikling frem mod
andre Styreformer. Det viste sig snart, at W.
ikke fandt den Støtte hos Kejseren, som han
havde regnet paa, og efter et halvt Aars Forløb
fik han Afsked 30. Apr. 1906. Uden at ville eller
vide det, har W. dog sikkert fremmet
Revolutionens Sag i Rusland. Hans Memoirer er
1921 udkomne paa Fransk, Tysk og Engelsk.
(Litt.: P. Rohrbach, »Das Finanzsystem
W.« [1902]).
(E. E.). H. J-n.
![]() |
S. J. Witte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>