Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strandvoddet er af meget store
Dimensioner og benyttes fornemmelig i det nordlige
Jylland, især paa Skagen. Det er i Alm. 50
Favne langt, og heraf udgør Armene 25 Favne,
Sækken og Overgangsstykket Resten. I Sækken
er c. 12 Masker pr. Alen, medens Armene kun
har 4 Masker pr. Alen. Linerne er tilsammen c.
2000 Favne lange. Dette V. anvendes altid fra
Land og paa en saadan Maade, at det med et
Fartøj roes ud i en Bue fra Kysten og hales ind
til denne ved Linerne, enten ved Hjælp af et
paa Stranden opstillet Spil eller ved
Haandkraft, saaledes at Fiskerne haler det i Land i
to Hold, eet i hver af Linerne. Tidligere
anvendtes dette Redskab langt hyppigere end nu.
Snurrevoddet er af mindre
Dimensioner end Strandvoddet. Det føres ligesom dette
ud med et Fartøj i en Bue og hales, følgende
Havbunden, ind ved Hjælp af Linerne; men
medens Strandvoddet altid benyttes fra Land,
benyttes Snurrevoddet fra et opankret Fartøj,
hvorfra det udsættes og hales om Bord ved
Hjælp af Spillet i det opankrede Fartøj.
Oprindelig, da Snurrevodfiskeriet efter Fladfisk
begyndte i Kattegat, var Fartøjerne, hvorfra
der fiskedes, mindre Dæksfartøjer og aabne
Baade. Snurrevoddene var paa den Tid kun
forholdsvis smaa; men senere — da
Fartøjernes Størrelse tiltog, og efter at der er indført
Motorkraft til Fartøjets Fremdrivning, saa at
V. kan udsættes med selve Fartøjet, samt
Motorspil til V.’s Indhivning — forøgede man V.’s
Dimensioner betydelig og anvender nu Liner
dertil af indtil 1400 Favnes Længde, saa at man
nu er i Stand til at omspænde betydelige
Arealer med disse V.
Snurrevoddet er det til Rødspættefiskeriet
mest benyttede Redskab. Det anvendes i de
senere Aar ogsaa i stor Udstrækning til
Kullerfiskeri og i nogen Udstrækning til Torskefiskeri
og findes nu saa godt som i alle de i Kattegat
og Nordsøen fiskende danske Fartøjer, som
gaar paa Fiskeri i disse Farvande efter
Fladfisk. Det har næsten ganske fortrængt
Garnfiskeriet, idet kun et mindre Antal Fartøjer fra
Nordsjælland endnu bruger dette Fiskeri. I de
almindeligst anvendte Rødspættesnurrevod har
Armene en Længde af 15 Favne hver, medens
Posen er 7 1/2 Favne lang. I Kullervoddene er
hver af Armene i Reglen 13 Favne lange og
Posen 9 Favne lang.
Det saakaldte Dybsvod, der benævnes
saaledes, fordi det er dybere i Armene end
Strandvoddet, bruges i det nordlige Jylland til Fangst
af Sild, Makrel, Hornfisk o. desl. Det betjenes
af 6 à 8 Mand og bruges kun om Sommeren i
den Tid, disse Fisk staar under Kysten.
Fiskeriet med det er nu kun af ringe Betydning.
Haandvoddet benyttes ved Kystfiskeriet,
særlig i Limfjorden. Det er et mindre
Snurrevod, som udsættes saaledes, at den ene Ende af
V. opankres, medens V. roes ud i en Bue, til
man kommer tilbage til den opankrede Ende af
det, hvorfra det hales om Bord.
Aalevod er i Konstruktion meget lig de i
det foregaaende omhandlede V., men Sækken
er delt i fire Stykker af forskellig
Maskestørrelse, hvoraf de bageste i »Hoven« eller »Pisken«
har den mindste. I Midten af Voddet er anbragt
en saakaldt »Kalv«, et tragtformet Garn, der
vender den brede Ende mod Voddets Indgang
og den spidse, aabne Ende imod Hoven.
Hensigten med den er at forhindre, at den Aal, som
er kommen i V., undviger.
Aalevod er enten Haandvod eller
Drivvod.
Haandvoddet stammer oprindelig fra
Limfjorden og benyttes endnu i størst Udstrækning
der, men er blevet indført forskellige Steder i
andre danske Indvande, saasom
Roskilde-Fjorden. Det benyttes fra et eller to Fartøjer og
roes ud i en Bue. Enten hales det derefter om
Bord i et opankret Fartøj, eller ogsaa hales
Fartøjet til V. Af de forskellige Haandvod, som
anvendes, bør nævnes:
Pulsvoddet. Den ene Baad giver V. ud i
en Bue og ror tilbage til den anden. Hver Baad
tager sin Arm af V. eller rettere de i Armene
befæstede Liner, og idet Baaden hales frem
mod V. i Liner og Arme, pulses i Vandet med
en kegleformet Kølle, d. v. s., der slaas i
Vandet med denne, hvorved der fremkommer en
stærk Lyd, der fortsættes helt ned til
Havbunden og skræmmer Aalen op, saa at den gaar i
V. Naar Baadene er halede helt hen til V.,
drages dette op i dem, og Fangsten tømmes,
hvorefter det atter udsættes.
Bøtvoddet udgives paa to Maader: 1) Ved
at der først udkastes en Bøtte, Tønde eller
andet Mærke. Den ene Arm af V. er fastgjort
hertil, og denne roes da op i Vinden, til den er
udstrakt; selve V. gives derefter ud i en Bue,
og den anden Arm roes tilbage til Bøtten, som
tages om Bord i Baaden. Denne drages da
under Pulsning til V., som efterhaanden tages om
Bord, ligesom ved Indbjærgningen af
Pulsvoddet. En ældre Benævnelse for Bøtvod er
Karvod. 2) Ved under Udsætningen først at
udkaste et Dræg eller Anker, hvortil V. og Bøtten
er befæstede, derefter udkaste Bøtten, sætte V.
som nys forklaret og ro den anden Arm af V.
tilbage til Ankeret, i hvilket Baaden fortøjes.
Ved Hjælp af Spil, anbragt om Bord i Baaden,
eller ved Haandkraft, drages V. derefter om
Bord.
Ankervoddet eller Snurrevoddet,
hvortil bruges 1 Baad og 2 Mand, er kun en
mindre Udgave af Bøtvoddet og bruges som
dette, naar V. hales til Baaden. I Reglen
bruges det paa lavere Vand end Puls- og Bøtvod,
og det udsættes efterhaanden hele Horisonten
rundt med Ankeret som Centrum. En ældre
Benævnelse for dette V. er Krat- eller Kringel-V.
Sandvoddet, undertiden ogsaa kaldet
Soppevod, er af endnu mindre Dimensioner end
Aalesnurrevoddet. Det bruges paa ganske lavt
Vand, ofte uden Anvendelse af Baad, idet V. da
udsættes ved, at to Mand vader (sopper) med
det i Vandet og haler det til sig.
Drivvod benyttes fra et Fartøj, som med
bakkede Sejl driver gennem Vandet og trækker
V. med sig. For at udspile dette er den ene af
Linerne fastgjort i Stævnen af Fartøjet, den
anden til en Udligger, som rager ud over
Agterstævnen. De i selve V.’s Overkant og i
Overliget befæstede Flaad holder V. oppe. Vægtene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
