Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vod - Wodan - Wodehouse - Vodena - Vodka - Vodlozero - Vodrups Flak - Vodskov, Hans Sofus - Voer - Voergaard - Woeste, Charles Frederic Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Underkanten af V. og dets Arme holder det
ned til Bunden og afpasses saaledes, at V. netop
slæber over denne og optager Aalen, som
opholder sig i den paa Bunden værende Tang.
Naar Fartøjet er drevet over en passende
Strækning, hales V. ind, og Fangsten tømmes ud i
Fartøjets Dam. Drivvodfiskeriet er først begyndt
i de danske Indvande c. 1870, men har siden
den Tid udviklet sig meget betydelig.
De ovenfor beskrevne Strandvod til
Flynderfiskeri benyttes ogsaa med større Maskevidde til
Fangst af Gedde, Aborre og Skalle. Ogsaa
Drivvod benyttes hertil i Danmarks sydl. Indvande.
En mindre Form for V., Agnvod, benyttes
i danske Farvande som Drivvod til Fangst af
Agn til forskellige Krogfiskerier.
Som Skovlvod benyttes saavel
Aaledrivvod som Flyndervod paa en ganske lignende
Maade som Skovltrawl (se Trawl), saaledes
at et Par Træstykker (Skovle) fæstes hver til
sin Arm af V. Til disse Skovle er Linerne
befæstede, og naar Fartøjet sejler hen over
Grunden, trækker det ved Linerne V. efter sig.
Skovlene bringer derved V.’s Arme til at skære
ud til Siden, hvorved det kommer til at sprede
over et betydeligt Areal.
Paa denne Maade benyttes saavel Aalevod
som Flyndervod ikke alene i danske, men
ogsaa i tyske Farvande. Paa visse Dele af dansk
Søterritorium er Brugen af disse Redskaber
dog forbudt enten i hele Aaret, eller i en Del
deraf, idet det ifølge sin Konstruktion og
Maaden, hvorpaa det benyttes, stilles lige ved
Trawl, hvoraf Brugen er forbudt paa dansk
Søterritorium ifølge den gældende Fiskerilov.
Nyere Fiskerilovforslag har dog optaget
Bestemmelser, der delvis tillader Brugen af
Skovlvod inden for dansk Søterritorium.
Angaaende Trawl, Skovltrawl, Kurre,
Rejetrawl m. m., se Trawl. Om Not, Posenot
eller Dragnot, se Garn og Nøter.
F. D.
Wodan, tysk Form for Odin.
Wodehouse [’woudha^us], Distrikt af
Østprovinsen af Cape of Good Hope (Kaplandet),
ligger lige V. f. Tembuland og tæt ved
Sydgrænsen af Oranje-Kolonien. 5440 km2 med
(1921) c. 33000 Indb., hvoraf 6000 Hvide.
Terrainet er højtliggende, og midt i Distriktet
hæver Stormberg sig til 1680 m. Paa dettes
Sydskraaninger findes store og særdeles let
tilgængelige Kullejer. Hovedstaden er
Dordrecht.
C. A.
Vodena [’vådina, -’di- ell. -’na], Vodina, By
i det nordl. Grækenland, ligger 78 km VNV. f.
Saloniki 211 m o. H. ved Floden V. og ved
Jernbanen fra Saloniki til Bitolj (Monastir).
(1920) 9441 Indb. V. ligger paa et lille Plateau
ved Vestranden af den makedonske Slette, der
her afsluttes af Bjergene, samt ved den gamle
Via Egnatia. I Nærheden af V. findes en Række
smukke Vandfald, og Byen driver Uld-,
Bomulds- og Tobaksindustri. V. er det betydeligste
Sted for Grækenlands Risdyrkning.
(H. P. S.). N. H. J.
Vodka [’våtka], russisk Brændevin, der
hovedsagelig fremstilles af Kartofler eller Majs med
Rugmalt.
K. M.
Vodlozero [va’d£åzirå], Sø i det
nordvestlige Storrusland, Guvernement Olonets, ligger
NØ. f. Onega, er 468 km2 stor og opfyldt af
talrige Øer. Den optager flere Tilløb, af hvilke de
vigtigste er Iloksa og Kelma, og har gennem
Vodla Afløb til Onega.
(H. P. S.). N. H. J.
Vodrups Flak, Lille Bælt, 5 km V. f. Kysten
af Ærø. Flakket bestaar af Sand og smaa Sten,
og dets mindste Dybde er 8,7 m.
G. F. H.
Vodskov, Hans Sofus, dansk Æstetiker
og Religionshistoriker, er f. 16. Septbr 1846 paa
Bornholm, d. 16. Marts 1910 i Kbhvn, Student
1865 efter først at have deltaget i Krigen 1864.
I Kbhvn, hvor han levede til 1887, drev han
frie Studier af Skønlitteratur, Filosofi og
Mytologi, havde et anset Navn som
Litteraturkritiker og gjorde sig fortjent ved at oversætte
Taine’s »Den engelske Litteraturs Historie«.
Hans første selvstændige Skrift var »Spredte
Studier« (1884), hvori han samlede en Del af
sine Kritikker; navnlig hans Bedømmelse af
Grundtvig og Goldschmidt og hans
Bestemmelse af Søren Kierkegaards Forfatterskab gik
langt ud over Maalet af sædvanlig Bladkritik,
og den Dygtighed, han her lagde for Dagen,
høstede saa megen Anerkendelse, at man fra
formaaende Side tænkte paa at besætte
Professoratet i Æstetik med ham, hvad han dog
undslog sig for at modtage. V.’s Interesser tog
imidlertid samtidig Retning mod en anden
Videnskab: Religionshistorien. Allerede i »Spredte
Studier« fandtes en slaaende og vittig Kritik af
Sophus Bugge’s Nordiske Mytologi, og da han
fik Understøttelse fra Statens og Carlsbergfondets
Side, begyndte han Udgivelsen af sit
Hovedværk »Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse«, hvoraf
han dog kun naaede at offentliggøre 1. Bd
(1890—97). En original og fængslende Betragtning af
Menneskehedens oprindelige Livsvilkaar, hvori
V. drager til Felts mod »Vandrekultur«,
hvilken han erstatter med »primitiv Spredning« og
Udvikling af Lokalkultur, indleder dette Værk,
hvorefter han vender sig til en Fremstilling af
den oldindiske Kultur og Vedareligionen, hvilken
han i skarp Polemik mod F. Max Müller (s. d.)
betragter som en sen og reflekteret
Præstereligion, hvis Hymner har Altarets Magi og ikke
(som Franskmanden Abel Bergaigne, hvem V.
udførlig kritiserer, mente) naturfilosofiske
Spekulationer til sit Hovedindhold. Dette Værk
vakte den største Opmærksomhed i lærde
Kredse, ikke mindst i Tyskland og Frankrig; men
da det aldrig er blevet oversat, har det dog
ikke faaet den Betydning, det kunde gøre Krav
paa. I Behandlingen af det danske Sprog staar
V. meget højt; saavel de spredte Studier som
Indledningen til »Sjæledyrkelse og
Naturdyrkelse« vil allerede af den Grund aldrig tabe
deres Værd. (Litt.: Edv. Lehmann,
Kritik af »Sjæledyrkelse etc.« i »Tilskueren« 1898
og Artiklen »V.« i »Dansk biogr. Lek.«).
Edv. L.
Voer, se Vor.
Voergaard, se Vorgaard.
Woeste [’vu.stə], Charles Frederic
Auguste, belgisk Politiker, f. 1837 i Bryssel,
d. 5. Apr. 1922. Han gik 1865 fra
Protestantisme over til Katolicismen og var siden en ivrig
Forsvarer af sin ny Tro. Siden 1874 var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
