Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 335 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vojeikov, Alexander Ivanovitsch - Vojens - Wojewodi - Vojmsjön - Vojnova - Vojnovic, Ivo - Vojusa - Vokabler - Vokal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faktor. V. har udgivet en Række
Afhandlinger i Tidsskrifter og desuden: »Die
atmosphärische Circulation« (i »Petermanns Mitteilungen«,
Gotha 1874); »Die Klimate der Erde« (Jena
1887); »Der Einfluss der Schneedecke auf
Boden, Klima und Wetter« (Wien 1889).
(W. J-n.). H.-P.

Vojens, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Sønderjylland (Gram Herred, Haderslev
Amt). Byen, som ligger 11 km V. f. Haderslev,
omtrent paa Grænsen mellem Øst- og
Vestlandet, havde 5. Novbr 1925 964 Indb. (1921: 792).
Der er her Kirke, opført 1925 (Arkitekt H. J.
Huusmann), Præstegaard, Kapel, bygget paa
Kirkegaarden 1882, udvidet 1894 og 1914—25
benyttet som midlertidig Sognekirke; Skole
(opført 1871) med 5 Klasser, Fortsættelsesskole
(1913), Bibliotek, Læge, Dyrlæge og Apotek
(oprettet 1923). Af større Handelsforretninger og
industrielle Virksomheder kan nævnes: Jul.
Nielsens Korn-, Foderstof- og Tømmerhandel,
grundlagt 1871, Brødrene Grams Maskinfabrik
og Elektricitetsværk med c. 80 Arbejdere,
Schønings Byggeforretning og Byggematerialhandel,
grundlagt 1907 (25 Arbejdere), Sønderjydsk
Smøreksporthandel, grundlagt 1868 af Jul.
Nielsen, fra 1906 Andels-Selskab;
Andels-Svineslagteri, opført 1925, Kommunens Vandværk,
anlagt 1912. Desuden er der mange andre
Handlende og Haandværkere samt 2 Hoteller.

V. er Station paa den østjyske Længdebane
mellem Vamdrup og Paddeborg og
Udgangspunkt for Sidebanen V.—Haderslev (begge
Statens); endvidere Station paa Privatbanen
Haderslev—V.—Gram—Arnum. Der er 2
Banegaarde (1 for Statsbanerne og 1 for
Amtsbanen), Telegraf- og Telefonstation samt
Postkontor.

Sognet er først 1914 udskilt fra Jegerup
Sogn.
M. S.

Wojewodi [våjæ’vådi], polsk Betegnelse for
et Landomraade, Smlg. Voivod.

Vojmsjön, Sø i det nordlige Sverige,
Västerbottens Län. V. er fra NV.—SØ. 54 km lang,
men meget smal (mindre end 2 km), 413 m
o. H., 78 km², største Dybde 145 m.
Gennemstrømmes af Vojmän, et 200 km langt Tilløb
til Ångermanälven. Bjergene omkring Søen
hæver sig omtrent til 800 m. Bredderne er i S.
bebyggede og delvis dyrkede.
M. H-n.

Vojnova, se Grammos.

Vojnovic [’våjnåvit∫], Ivo, kroatisk
Forfatter, f. 1857 i Dubrovnik. Han har skrevet
Skizzer, Fortællinger og Dramaer. Af de første kan
nævnes »Perom i olovkom« (Med Pen og
Blyant), af Fortællingerne »Povidky z mestského
života dubrovnického« (Fortællinger fra Bylivet
i Dubrovnik) og af de sidste »Psyche a
Ekvinokcij« (P. og E.) og »Majka Jugovica« (M. J.),
der opførtes i Belgrad 1906.
E. D-H.

Vojusa, Vovussa, se Viosa.

Vokabler (lat.), de enkelte Ord i et Sprog.

Vokal (lat.). En V. er en Sproglyd, der
udtales med en forholdsvis betydelig
Aabningsgrad i Munden (se Konsonanter). Da hver
lille Forskydning i hver enkelt af de
bevægelige Munddele ændrer Lydens Beskaffenhed, er
V.’s Antal teoretisk set uendeligt; i Praksis
nøjes man med at opstille et større eller
mindre Antal typiske V. Den nyere Lære om V.
stammer især fra Hellwag, der 1781 opstillede
det Vokalsystem, som praktisk talt har været
eneraadende i Videnskaben til 1867 og endnu
spiller en stor Rolle, selv om det tit forklædes
ved en anden Opstilling; det ser saaledes ud,
idet Stjernen mellem å og ä betegner en V.,
hvis Eksistens Hellwag anerkendte, og som han
kun af Mangel paa en Bogstavtype lod være
ubetegnet:

u			ü			i
	o		ö		e
		å	*	ä
			a

Her stilles V. altsaa op i Rækker, der fra
Yderpunkterne u, ü og i fører ned til a;
Rækkerne u—o—å og ü—ö—* har fælles
Læberunding (Labialisering); Rækkerne ü—ö—* og i—e—ä
derimod fælles Tungestilling, idet Fortungen
er virksom ved begges Frembringelse. I øverste
Række (u—ü—i) har vi størst Tilnærmelse
mellem de bevægelige Munddele, medens vi ved de
andre Rækker faar større Aabningsgrad. —
Chladni’s og Rask’s Vokaltavle er følgende, der
egentlig kun er en (ikke særlig heldig) Venden
op og ned paa Hellwag’s:

	a
å	ö	æ
o	ø	e
u	y	i

Senere har man udvidet denne Tavle dels ved
at indskyde Mellemled for at faa finere
Afskygninger med, dels ved at føje en ny fjerde
Række til, der skulde forene u-Rækkens
Tungestilling og i-Rækkens Læbestilling paa lignende
Maade, som y-Rækken har u-Rækkens
Læbestilling og i-Rækkens Tungestilling. (Se bl. a.
Michaelis, »Ueber die Anordning der Vokale«,
1881).

1867 kom der ved Alexander Melville Bell’s
Skrift Visible Speech en hel Omvæltning i
Ordningen af V. Han adskilte langt flere Nuancer end
sine Forgængere og stillede dem strengt
systematisk op i en Tavle, hvor hver V.’s Plads var
gjort afhængig af fire Bestemmelser. Efter
Afstanden mellem Tunge og Mundtag sondredes
mellem høje eller nære (high), mellemhøje eller
mellemnære (mid) og lave eller fjerne (low) V.;
efter Tungens Frem- eller Tilbagerykning
mellem Fortunge-V. eller (præ)palatale V. (front),
Midttunge-V. (mixed; herved tænkte Bell
sikkert fra først af paa en »Blanding« eller
samtidig Artikulation med For- og Bagtunge) og
Bagtunge-V. eller postpalatale V. (back); efter
Tungens Form eller Spændingsgrad mellem
primære eller snævre (primary eller narrow,
ogsaa kaldet tynde) og vide (wide, ogsaa kaldet
brede) V.; og endelig efter Læbestillingen i
ikke-runde og runde eller labialiserede (round)
V. Herved faar han altsaa Plads til 3X3X2X2
= 36 V., mellem hvilke der endda kan
indskydes Mellemled af forskellig Art. Eksempelvis
skal nævnes, at dansk i i vi, mit bestemmes
som high-front-narrow-not round; den
tilsvarende vide (wide) er Lyden i tysk mit, engelsk
it; y i dansk ny, Hytte er
high-front-narrow-round, ü i tysk Hütte den tilsvarende wide;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>