Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vokal - Vokalharmoni - Vokalise - vokalisere - Vokalisme - Vokalmusik - Vokativ - Woking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det svage e i dansk og tysk alle er
mid-mixed-narrow-not round. Der er ikke, som hos
Hellwag og Rask, kun een a-Lyd, men forskellige,
der anbringes i Rubrikkerne mid-back-wide,
low-back-wide og low-back-narrow (not round),
medens den a-agtige Lyd, der skrives u i
Engelsk butter, bestemmes som mid-back-narrow.
Dette fintmærkende System fik navnlig
Betydning i Fonetikken og Sproghistorien, efter at
det var antaget (og delvis ændret) af Ellis og
Sweet og uden for England især af Storm og
Sievers; men det blev ogsaa Genstand for
skaanselløs og delvis berettiget Kritik, bl. a. af
Trautmann og Techmer, der angreb dels dets alt for
retlinede Karakter, dels enkelte af de
Definitioner, Inddelingerne beroede paa (især mixed
og wide), dels endelig de enkelte Bestemmelser
af forskellige faktisk forekommende V.
Kompromisforslag mellem dette firkantede System og
den gamle Trekant fremkom ogsaa, bl. a. hos
Lundell, Viëtor, Passy, G. Forchhammer og
Daniel Jones. Den sidste opstiller en Række
Hovedvokaler (cardinal vowels) som faste
Punkter, bestemte bl. a. ved Røntgenundersøgelser.
De danner en skæv Firkant; den forreste Række
gaar fra i til et fremskudt a, den bageste fra u
til et tilbagetrukket a; i hver Række indsættes
med lige store Mellemrum to V. De i Sprogene
faktisk forekommende Vokallyd anbringes saa
i Forhold til disse Hovedpunkter.
Medens man i praktiske Fremstillinger meget
vel kan opstille en Vokaltavle, især naar det
blot drejer sig om at systematisere Lydene i et
enkelt Sprog, synes det rette videnskabelige
Standpunkt at være det at give Afkald paa et
altomfattende System, især da et, der skulde
kunne opstilles i eet Plan; man naar videre ved
at tage hver enkelt i Sprogene forekommende
Lyd for sig og undersøge den saa nøje som
muligt i Henseende til alle de
Artikulationsmomenter, der faar Betydning, hvorved man for en
stor Del godt kan benytte Bell’s
Inddelingsgrunde, naar man blot ikke opfatter dem for
stift eller snævert. — Til disse
Inddelingsgrunde kommer dog endnu to: en V. kan enten
være en ren Mundlyd (med Ganesejlet hævet,
saa at det afspærrer Vejen til Næsehulheden)
eller nasaleret (med sænket Ganesejl); og
endelig betinger Stemmebaandenes Stilling
Adskillelsen mellem stemte V. (det normale) og
ustemte (hviskede, aandede, pustede) V.
Medens de nævnte Systemer er opbyggede
efter Munddelenes Stilling ved Frembringelsen af
en V., har andre søgt at bestemme V.’s
akustiske (musikalske) Side og danne et System
baseret paa V.’s Egentone eller Egentoner. De
bedst kendte Forsøg i denne Retning skyldes
Helmholtz og nu i den allersidste Tid Richard
Paget.
En V. kan i Stavelsen fungere enten — og det
vil være det almindeligste — som Stavelsens
vigtigste Lyd, dens Top eller Selvlyd, eller som
en mindre vigtig Lyd, Medlyd; i sidste Tilfælde
indgaar den Forbindelse med en anden V. til
en Tvelyd eller Diftong (s. d. og Stavelse).
(Litt.: Se under Lyd).
O. Jsp.
Vokalharmoni vil sige fuldkommen eller
delvis Overensstemmelse mellem de forskellige
i samme Ord indgaaende Vokaler; det er i
Reglen, men ikke altid, Lyden i den stærkeste
(betonede) Stavelse, der faar Indflydelse paa de
andre. I vor Sprogæt findes V. kun spredt, som
naar Kollats paa Dansk er blevet til Kalas, og
naar man hyppig kan høre okonomisk for
økonomisk eller Parantes for Parentes; smlg.
ogsaa fransk camarade for camerade, italiensk
maraviglia, Braganza af tidligere miraviglia (lat.
mirabilia), Brigantia. I de nordiske Sprog,
især i ældre Tider, har den svage Vokal, vi
skriver e, tit taget Farve af Stamstavelsens
Vokal. Omlyd kan betragtes som en Art V.,
der udgaar fra Vokalen i en svag
Slutstavelse. Som fuldstændigt System findes V.
imidlertid i flere Sprog uden for vor Sprogæt,
saaledes i Finsk, hvor den samme grammatiske
Endelse har to Former, hvis Anvendelse retter
sig efter, om Vokalen i Stamstavelsen er
Fortungevokal eller Bagtungevokal, f. Eks.
kaupungissa i Byen, men Helsingissä i Helsingfors,
tulet-ko, kommer du, men menet-kö, gaar du.
Paa lignende Maade i Tyrkisk. Endnu videre
gaar f. Eks. Jakutisk, hvor Flertalsendelsen -lar
antager hele fire Former, f. Eks. i agalar,
äsä-lär, ogolor, dörölör. Man har endog villet
benytte denne regelmæssige Forekomst af V. som
en sproglig Inddelingsgrund, idet man har villet
slaa alle de Sprog, hvor den findes, sammen i
een Æt, hvad der dog ikke er nogen Grund til.
O. Jsp.
Vokalise (fransk), en Sangøvelse, ved
hvilken alle Toner synges udelukkende paa
Vokaler, for at øve Tonedannelsen uden Hensyn til
Tekstartikulation e. l. Vokalisere, at
foretage saadanne Sangøvelser. Talrige
Syngeøvelser af til Dels berømte Sanglærere er i Tidens
Løb udgivne under Titlen Vokaliser.
(S. L.). W. B.
vokalisere, se Vokalise.
Vokalisme vil sige Vokalforhold, især det
enkelte Sprogs (eller Sproggruppens) hele
Forraad eller System af Vokaler. Dette er tit
karakteriseret ved en eller anden
Ejendommelighed, som f. Eks. Nygræsk ved de
mange af forskellige tidligere Lyd opstaaede
i-Lyd; i en Del Sprog mangler ganske
enkelte Rækker af Vokaler, saaledes rundede
Fortungevokaler (y, ø, ö) i Italiensk, Spansk,
Engelsk, Russisk, brede (wide) Vokaler i Fransk.
Nogle Sprogs V. faar et Særpræg ved
Tilbøjelighed til Tvelyddannelser af lange Vokaler,
f. Eks. Engelsk, medens andre holder alle lange
Vokaler ens fra Begyndelsen til Slutningen;
nogle Sprog nasalerer meget, f. Eks. Fransk,
andre lidet eller slet ikke, o. s. fr.
O. Jsp.
Vokalmusik kaldes Musik, der er skrevet
for en eller flere Sangstemmer med eller uden
Ledsagelse af Instrument.
(S. L.). W. B.
Vokativ (lat.), se Kasus.
Woking [’woukiŋ], By i det sydlige
England, Surrey, 40 km SV. f. London ved Wey
med en gammel Kirke i tidlig engelsk
Bygningsstil og (1921) 26430 Indb. 4 km V. f. Byen
ligger en af Londons store Kirkegaarde
(Brookwood cemetery) med 500 amerikanske
Soldatergrave og et Krematorium. I W. er en Moské
og den muhammedanske W.-Mission.
(M. Kr.). M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
