Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vokskabinetter - Vokskub - Vokslys - Voksmaleri - Voksmøl - Vokspalme - Vokspapir - Voksplanter - Vokssalve - Vokssvampe - Vokstavler - Voksværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tog efter Konventets Bestilling Ansigtsmasker
af Robespierre, Fouquier-Tinville, Hébert,
Carrier o. fl. efter Henrettelsen samt vistnok
tidligere Mirabeau’s Livsmaske, der alle eksisterer.
I 1802 drog hun til England, først ambulant,
senere bosat i Baker Street i London. Andre
V. henvistes til Markeder. Den Tussaud’ske
Berømmelses Sejhed fremkaldte ny V. i Berlin,
Kjøbenhavn og Stockholm. De sidste er nu
forsvundne, og i det hele synes V.’s Rolle som
Folkeforlystelse udspillet.
(Bernh. O.). J. O.
Vokskub, d. s. s. Pyropissit.
Vokslys, se Lys.
Voksmaleri benyttes ofte i samme
Betydning som Oldtidens Enkaustik. Hvad
angaar denne sidste, hvis Teknik har været
Genstand for saa mange Undersøgelser og Tvivl,
og som der er kastet nyt Lys over ved de
mærkelige Mumieportrætter i Faijûm (se Graul,
»Die antiken Porträtgemälde aus den
Grabstätten des Faijûm« [Leipzig 1888]), synes
Fremgangsmaaden at have været en Paasætning af
Voksfarverne med tørre Stifter. Farverne
indbrændtes da i den omhyggelig tillavede Flade.
V. i moderne Forstand omfatter ingen
Indbrænding, men Vokset benyttes som Bindemiddel for
Farven eller i alt Fald som Befæstelsesmiddel.
Allerede langt tilbage i Tiden har man forsøgt
at rekonstruere de Gamles V., dels af historisk
Interesse, dels for at frembringe en ny brugbar
Teknik; i 18. Aarh. syslede Caylus o. a. med
Undersøgelser over V., og i 19. Aarh. mente bl.
a. Montabert at have fundet et praktisk
Voks-Bindemiddel (Traité complet de la peinture
[1829—30]). I Tyskland, hvor Professor Roux i
Heidelberg i 1820’erne tog Spørgsmaalet om V.
op til Undersøgelse, praktiserede man i
Malerierne i Königsbau i München 1833 en Art V.
(et af Dammaraharpiks, Terpentinolie og Voks
bestaaende Bindemiddel); til Vægmalerierne i
Hohenstaufer-Salen i Münchens Neue Residenz
brugtes en af Maleren Fernbach (1793—1851)
opfunden Fremgangsmaade (Bindemidlet:
Opløsninger af Harpiks, fortyndede med
Terpentinolie). Andre Forsøg ved Eichhorn og ved A.
Müller i Düsseldorf, særlig den sidstes Metode,
er blevne en Del anvendte i Praksis; Rottmann
brugte en Art V. til sine græske Landskaber i
Münchens Ny Pinakotek, Preller ligesaa til
Odyssé-Landskaberne i Weimar-Museet. I
England er nogle af Armitage’s Vægbilleder i
University Hall udførte med en Blanding af Voks
og Terpentin. Naar man i nyere Tid ret ofte
har forsøgt sig i V. (der har Tilbøjelighed til at
eftermørkne) ved Udførelsen af større
Vægmalerier, har det gerne været for at komme
uden om den vanskelige Freskoteknik og for at
opnaa en rigere Kolorit.
A. Hk.
Voksmøl, d. s. s. Bimøl (s. d.).
Vokspalme, se Ceroxylon.
Vokspapir, Chárta cerata, Papir, som er
gjort luft- og vandtæt ved Imprægnering med
hvidt Voks eller oftere Parafin eller Ceresin, og
som navnlig benyttes til Indpakning af Stoffer,
der er stærkt lugtende, eller som skal beskyttes
mod Luftens Paavirkning, enten fordi de ikke
maa tørre ind, eller fordi de er vandsugende.
K. M.
Voksplanter, se Voks, vegetabilsk.
Vokssalve (Ungvéntum ceræ) tilberedes af
1 Del gult Voks og 3 Dele Olivenolie. Benyttes
til Forbinding af Saar, Hudafskrabninger o. l.
(A. B.). E. K.
Vokssvampe eller Vokshat
(Hygrophorus Fr.), Slægt af Agaricaceæ (s. d.), temmelig
smaa eller middelstore Svampe med
regelmæssig kredsformet Hat, midtstillet Fod og tykke,
voksagtige Lameller, der ofte har et saftigt
Midterlag; Arterne, der oftest er smukt farvede
— gule, røde eller hvide —, vokser mellem
Græs og Mos, især paa Enge.
C. R.
Vokstavler, smaa rektangulære, tynde
Træplader, som man overtrak med et jævnt, tyndt
Lag Voks, enten paa den ene Side eller paa
begge, hvorefter man med en Griffel (stilus)
af Metal eller Elfenben indridsede Skrift paa
Voksfladen. Saadanne V. brugtes baade af
Grækerne, der kaldte en saadan V. pinax eller
deltos, og af Romerne, hos hvem en V.
benævnedes tabella, pugillaris eller efter Vokset
simpelt hen cera. Man brugte dem især til alle
Slags foreløbige Optegnelser, saasom
Regnskaber, Dagbøger, Notitser o. s. v., saa vel som i
Skoler. V. anvendtes ogsaa til Breve. Uden
om V. vikledes i dette Tilfælde et Korsbaand,
der fæstedes ved et Segl af Voks. Flere
Træplader bandtes ofte sammen, saaledes at de
dannede en Art Bog. Alle Sider af
Træpladerne i en saadan blev overtrukne med Voks
undtagen de to yderste, der enten var helt glatte
Træplader eller ogsaa prydede med Figurer.
V. kunde anvendes mere end een Gang.
Griffelen var nemlig kun tilspidset i den ene Ende,
medens den anden gerne var forsynet med en
Plade, med hvilken man kunde udglatte
Skriften. Saadanne Tavler anvendtes ikke alene i
Oldtiden, men ogsaa langt ned i
Middelalderen. V. fra Oldtiden er fundne i stort Antal,
dels i Pompeji, dels i Bjergværker i
Siebenbürgen, og opbevares nu i forskellige Museer.
Paa Det kgl. Bibliotek i Kjøbenhavn findes en.
(V. S.). H. H. R.
Voksværk er en gammel, populær og
lægekyndig Benævnelse for nogle i Omegnen af
Leddene i Underekstremiteterne hos unge
Mennesker i Vokseperioden forekommende Smerter,
der ikke plejer at give sig til Kende ved
objektivt vel kendelige Tegn som Hævelser,
Misdannelse, Rødme, Feber e. l. I den nyere Tid
er derfor fra mange Sider mellem Læger
Begrebets Berettigelse længe bleven bestridt som
en Fællesdiagnose for flere vidt fra hinanden
liggende Lidelser. Tuberkulose o. fl. alvorlige
Lidelser giver saaledes i længere Tid i
Begyndelsen kun Smerter med deraf følgende ringe
synlige Tegn. Lignende kan forekomme i
Begyndelsen af Svulstudvikling i Knoglerne. Det
vilde derfor være uforsigtigt at slaa sig til Ro
med en saadan ganske lidet sigende Diagnose
som V., fordi man derved kan forsømme
alvorlige Lidelsers vigtige Begyndelsesstadier. Det
har dog vist sig, at der sikkert til Navnet V.
er knyttet en vel afgrænselig Lidelse, som det
er urimeligt at slaa hen som gammel Snak.
Der er nemlig ingen Tvivl om, at der hos unge
Mennesker i Vækstperioden, omkring 12—18
Aars Alderen, kan optræde en forholdsvis
stærk og hurtig Vækst i Knoglesystemet; denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
