Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voltaire, François Marie Arouet de - Voltaisme - Voltameter - Voltampèretime - Volta's Batteri, Element, Strøm, Støtte (Søjle) - Voltaskop - Volte - Wolter, Charlotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kardinaler, Præster og Købmænd. Forfængelig
og magtlysten knyttede han de flest mulige
Forbindelser for gennem dem alle at fremme sin
storstilede Oplysningspropaganda. Hensigten
helligede ham alle Midler. Han kunde være
smaalig, begærlig, hævngerrig ud over Graven,
slesk, hyklerisk, falsk og fejg — over for
Personer; mod sine Ideer var han aldrig utro, han
kæmpede til sin Død for Tolerance og
Humanitet, Oplysning og Fremskridt; han kunde være
en ødsel Velgører, og Uretten forfulgte han
med Hævnens Flammesværd. Han var de
uskyldig dømtes aldrig hvilende Forsvarer.
Han skaffede den uskyldige Calas, den
uskyldige La Barre Oprejsning, efter at de havde lidt
Døden paa Hjulet; hans aarelange Kamp mod
disse og andre Justitsmord banede Vejen for
en Reform af den barbariske Procedure. Aldrig
har et Hjerte glødet af en stærkere
Retfærdighedsfanatisme. Heller aldrig har fransk Vid og
gallisk Aand krystalliseret sig skarpere og mere
straalende end i V. I hans sidste Leveaar steg
Beundringen for denne Oplysningsapostel
næsten til Afguderi. Ved Ludvig XV’s Død
hævedes endelig hans Eksil; 10. Febr 1778 vendte
han tilbage til Paris; han modtoges som en
Triumfator, hyldedes af det hele Folk,
apoteoseredes, da han overværede en Opførelse af
Irène paa Comédie-Française, og døde af
Hæder og Overanstrengelse Natten mellem 30. og
31. Maj. Som de moderne Oplysnings- og
Fremskridtsidéers voldsomste Forkæmper i 18.
Aarhundrede, som den fri Tænknings
lidenskabeligste Propagator lever han den Dag i Dag,
selv om hans egentlige digteriske Produktion
er forældet og alene hans Kritik og Satire har
bevaret sin ætsende Kraft. V.’s samlede
Værker er udgivne utallige Gange, deriblandt af
Kehl 1785-89 (70 Bind), af Beuchot
1828—34 (70 Bind), af Avenel 1867 ff. (8
Kvartbind) og af Moland 1877—85 (52 Bind); en
fuldstændig Bibliografi findes i Bengesco,
V., Bibliographie de ses æuvres (4 Bind,
1882—90). (Litt.: Condorcet, Vie de V. [Genève
1787]; Colini, Mon séjour auprès de V.
[1807]; Lonchamp og Wagnière,
Mémoires sur V. et ses ouvrages [2 Bind, 1825];
Léouzon-le-Duc, V. et la police [1867]; H.
Beaune, V. au collège [1867];
Desnoiresterres, V. et la société française au XVIIIe
siècle [8 Bind, 1867—76]; D. Strauss, »V.,
Sechs Vorträge« [Leipzig, 2. Opl. 1870, oversat
paa Fransk af Littré 1876]; J. Morley, V.
[London 1876]; R. Mahrenholtz, »V.’s
Leben und Werke« [2 Bind, Oppeln 1885];
Perey og Maugras, La vie intime de V. aux
Délices et à Ferney [1885]; Maugras, V. et
Rousseau [1886]; E. Champion, V. [1892];
Campardon, Documents inédits sur V.
[1893]; L. Crouslé, La vie et les æuvres de
V. [1899]; Gustave Lanson, V. [1906];
Georg Brandes, F. de V. [2 Bind,
1916—1717]).
S. Ms.
Voltaisme, d. s. s. Galvanisme (s. d.).
Voltameter, Apparat til Maaling ad kemisk
Vej af den Elektricitetsmængde, der i en given
Tid strømmer gennem en Ledning. Dividerer
man den gennemstrømmede
Elektricitetsmængde, maalt i Coulomb, med det anvendte Antal
Sekunder, faas Middelstrømstyrken maalt i
Ampère. Vigtigst er Sølvvoltameteret, i
hvilket Strømmen udfælder Sølv af
salpetersurt Sølvilte. Den udfældede Sølvmængde
bestemmes ved Vejning. Ved at benytte
Strømme, hvis Styrke bestemtes ved deres
magnetiske Virkninger, har man fundet, at 1 Coulomb
(1 Ampère i 1 Sekund) udfælder 1,118 mg Sølv.
Smlg. Elektriske Maaleenheder og
Elektrolyse.
(K. S. K.). A. W. M.
Voltampèretime [-ã’pæ.r-], den
Arbejdsværdi, som 1 Ampère afgiver i 1 Time i et
Lederstykke, naar Spændingsforskellen mellem
Lederstykkets Endepunkter er 1 Volt. En V.
er d. s. s. en Watttime. 1 V. har Arbejdsværdien
3600 Gange 10 Mill. Erg, svarende til 367
Kilogrammeter eller 860 Gramkalorier. Se for
øvrigt absolut Maal og elektriske
Maaleenheder.
(K. S. K.). A. W. M.
Volta’s Batteri, Element, Strøm, Støtte
(Søjle), se galvanisk Batteri og
Galvanisme.
Voltaskop, sjælden brugt Navn for
Galvanoskop (s. d.).
Volte (fr.), Vending, Kredsløb. Ved Ridning,
paa V. forstaar man, at Rytterne rider rundt
inden for et begrænset Rum og i Hovedsagen
følger dettes Omkreds (Hovslaget). Omkredsen
kan være firkantet eller cirkelrund. Den
firkantede V. er i Reglen dobbelt saa lang som
bred, Cirkelvolten har i Almindelighed samme
Diameter som den firkantedes Bredde. I
Modsætning til Cirkelvolten kalder man ofte den
firkantede V. for »stor V.«. I Ridehuset ligger
den store V. langs Ridehusvæggen, Cirkelvolten,
i en af Ridehusets Ender. Paa V. rider man
forskellige Figurer for at udvikle Hestens
Smidighed og Vendelethed samt Rytterens
Færdighed i at føre Hesten og følge dens Bevægelser.
Blandt disse Figurer findes den saakaldte »lille
V.«, d. v. s. en cirkelrund Heltomkringvending
med større eller mindre Diameter efter
Hestens og Rytterens Uddannelsesgrad, men i
hvert Fald mindre end Cirkelvolten.
I Fægtning er V. en Drejning af Kroppen for
at undgaa et Stød.
Endelig er V. ved Kortkunster et
Behændighedsgreb, hvorved man under Blanding af
Kortene bringer et Kort til at ligge paa den Plads,
hvor man ønsker det. Deraf Udtrykket »at slaa
V.« med et eller andet, d. v. s. bruge Kneb.
(C. G. B.). O. P.
Wolter [’våltər], Charlotte,
tysk-østerrigsk Skuespillerinde, f. 1. Marts 1831 i Köln, d.
14. Juni 1897 i Hietzing, medvirkede tidligt ved
Teatret i sin Fødeby og tilhørte derefter
rejsende Selskaber, indtil han kom til Folketeatret i
Wien, hvor H. Laube lagde Mærke til hende og
efter yderligere Uddannelse ansatte hende ved
Burgteatret; her virkede W. fra 1861, til hun
23. Juni 1896 tog Afsked som Johanna i »Der
Dornenweg«. Hendes skønne, pompøse
Skikkelse, klangfulde Stemme og Ansigtets rene,
klassiske Linier var som skabt for
Fremstillingen af Oldtidens tragiske Heltinder og
Shakespeare’s Kvindetyper, og hun ejede dertil et
voldsomt Temperament, en lidenskabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
