Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolter, Charlotte - Volterra - Volterra, Daniele da - Volterra, Vito - Wolthersfosfat - Voltige - voltigere - Voltigeur - Voltigeurer - volti subito
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hengivelse i Spillet. Blandt hendes Hovedroller var
Iphigenia, Jeanne d’Arc, Medea, Messalina,
Julie, Lady Macbeth, Maria Stuart og Sappho.
Hun mindede om Ristori, men hendes tragiske
Patos var mere deklamatorisk højstemt og
mindre dyb. Ogsaa nyere Kvindeskikkelser som
Kameliadamen og konverserende unge og
ældre Verdensdamer i franske Salondramer
udførte W., men klassiske Heltinder med store
Linier var hendes egentlige Omraade, og inden
for det stod hun som Periodens største
tragiske Skuespillerinde i de tysktalende Lande.
W. var gift med en belgisk Diplomat, Grev
O’Sullivan de Grass de Séovaud. (Litt.:
Herman Bang, »Masker og Mennesker« [Kbhvn
1910]).
R. N.
Volterra [vol’tær.a], By i det mellemste
Italien, Provins Pisa, 52 km SØ. f. Pisa, 522 m o. H.
mellem Floderne Era og Cecina og ved en
Bane, der fører fra V. til Cecina paa
Livorno—Rom-Linien. (1911) 15870 Indb. V. er paa
Grund af sin høje Beliggenhed en sund By. Den
driver Tilvirkning af Alabastskulpturer, og i
Omegnen findes Brud af Alabast, Gips, Marmor
og Salt samt Borakskilder. V., der er
Etrurernes Velhatri og de gamle Romeres Volaterra,
var en af de 12 Stater i det gamle etruriske
Forbund, og den har bevaret ualmindelig
meget af Oldtiden. Saaledes fremhæves Partier af
den gamle Stadmur, over 7 km i Omkreds,
Rester af et Amfiteater, Termer, Grave og
forskellige andre Bygningsrester. V. var under
Romerne en stærk Fæstning, der i den første
Borgerkrig 79 f. Kr. blev indtaget af Sulla
efter en toaarig Belejring. I Middelalderen var
V. en Tid lang en selvstændig Republik, men
den tabte sin Betydning, da den i 14. Aarh.
kom under Firenze. Af middelalderlige
Bygninger nævnes Domkirken, der er indviet 1120 af
Pave Calixtus II, Kirken San Giovanni, Palazzo
dei Priori fra første Halvdel af 13. Aarh., som
nu er Raadhus, samt Palazzo Tagassi, der er
Museum og indeholder en rig Samling af
klassiske og specielt etruriske Oldsager. Endvidere
har V. nyere Stadmure fra Kejser Otto II’s Tid,
et Citadel, der nu er Fængsel, samt et
Seminarium, og Byen er Sæde for en Biskop.
(H. P. S.). C. A.
Volterra [vol’tær.a], Daniele da,
egentlig Daniele Ricciarelli, kaldet V.,
italiensk Maler og Billedhugger, f. i Volterra 1509,
d. 1566 i Rom, var Elev af Sodoma og senere i
Rom af Perino del Vaga og Michelangelo. Det
antages almindeligt, at denne sidste har staaet
ham bi ved Udførelsen af hans Hovedværk
Freskerne i Orsini-Kapellet i Kirken S. Trinità
de’ Monti i Rom (Det hellige Kors’ Legende), og
da særlig med den mægtige Fremstilling af
»Korsnedtagelsen«, et (nu stærkt beskadiget)
Værk, som Samtiden sidestillede med Rafael’s
»Transfiguration« som fremragende kunstnerisk
Ydelse. Et højst betydeligt Arbejde er ogsaa
hans Billede i Uffizi: »Barnemordet i
Bethlehem«, medens hans senere Værker, bl. a.
Scener af Maria’s Liv (i S. Trinità ai monti),
David og Goliat (Louvre), Døberen Johannes Død
(Turin) o. a. i høj Grad viser den Manierisme,
som de fleste af Michelangelo’s Efterfølgere
efterhaanden forfaldt til. Der tilfaldt V. 1559 den
af Pave Paul IV stillede utaknemmelige Opgave at
male Draperier over de nøgne Legemer i
Michelangelo’s Dommedagsbillede i det sixtinske
Kapel, og han maatte undgælde for det ved for
Fremtiden at bære Øgenavnet »Buksemaleren
(braghettone). Af V.’s plastiske Arbejder
nævnes flere Statuer for S. Lorenzo i Florens;
Katharina af Medici bestilte en Rytterstatue af
Henrik II; V. blev kun færdig med Hesten, der
blev anvendt til Ludvig XIII’s under
Revolutionen ødelagte Statue paa Place Royale.
(A. R.). A. Hk.
Volterra [vol’tær.a], Vito, italiensk
matematisk Fysiker, f. 1860 i Ancona. V. har virket
som Professor i Mekanik ved Universiteterne i
Pisa (fra 1883) og Torino (fra 1893), og som
Professor i matematisk Fysik ved Roms
Universitet (fra 1900). I 1906 holdt han ved
Stockholms Højskole en Række Forelæsninger over
partielle Differentialligninger, et Felt, som han
særligt har dyrket (Mem. della società italiana
delle scienze, 1887 og 1899). Med nogle
Afhandlinger i Torino Atti (1896) og Ann. di mat.
(1897) indledede han et nyt, ivrigt Arbejde
inden for Integralligningernes Teori, der havde
været upaaagtet i længere Tid. Hans fleste
Arbejder er offentliggjorte i Acad. dei Lincei’s
Atti; i Acta math. findes flere Afhandlinger af
ham, baade om matematisk Fysik og om
Matematik, af hvilke maa fremhæves: Sur une
généralisation de la théorie des fonctions d’une
variable imaginaire (1889).
Chr. C.
Wolthersfosfat, en Fosforsyregødning
fremstillet ved Smeltning af en Blanding af
Raafosfat, surt Natriumsulfat, Sand og Kul, hvorved
næsten alt Kalciumfosfat omdannes saaledes, at
Fosforsyren kan optages af Planterne.
K. M.
Voltige [-’tisjə] (fransk), Linedans paa slap
Line, selve den slappe Line.
voltigere [-’sje’rə] (fransk), springe over en
Træhest, foretage Springøvelser.
Voltigeur [-’sjø’r], (fransk), Luftspringer.
Voltigeurer [vålti’sjø’rər] (fransk), et Slags
let Fodfolk, der indførtes af Napoleon 1804, da
han nedsatte Højden for det udskrevne
Mandskab. Der dannedes først ved de lette
Batailloner, senere ved alle Batailloner, et
Kompagni V. som et Slags Elitetropper. Napoleon
naaede herved en betydelig Tilvækst til Hæren,
og det blev nu muligt ogsaa for Folk af mindre
Vækst at indtræde i Elitekorps, hvilket tidligere
ikke havde været Tilfældet. Uagtet V. saaledes
knyttedes til Bataillonerne, udskiltes de dog af
dem under Kamp og optraadte som
særlig formerede Batailloner. Senere samledes de
endog i Regimenter og større Enheder. Den
Tanke, som man oprindelig havde med V. —
og i Overensstemmelse med hvilken de ogsaa
udrustedes — nemlig at lade dem optræde som
en Slags beredent Fodfolk, kom aldrig til
Udførelse. 1861 indskrænkede Napoleon III V. til
4 Regimenter i den kejserlige Garde. V. findes
nu ikke mere.
(B. P. B.). O. F.
volti subito (italiensk), »vend hurtig«
(Bladet), en Betegnelse, der navnlig i ældre
Tiders Noder har fundet megen Anvendelse i
Musiklitteraturen.
(S. L.). W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
