Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vordingborg Slot - Vordingborgstenen - Wordsworth, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningsforandringer. Endelig skal det nævnes, at der
paa Slotsbanken tæt NV. f. Gaasetaarnet laa
en Kirke — i sin oprindelige Skikkelse sikkert
dog fra Slutningen af 12. Aarhundrede og
saaledes vel oprindelig, for denne Del af Banken
inddroges under Slottet, tjenende som Byens
Sognekirke —, og at anden Steds paa
Slotspladsens nordlige Del Økonomibygninger,
Stalde og lignende efterhaanden fik deres Plads.
Til V. S. knytter der sig i øvrigt ikke mange
større, mindeværdige historiske Begivenheder.
Flere af Kongerne har en kort Tid ad Gangen
holdt Residens her, men til daglig beboedes det
af Slotshøvedsmændene eller de kongelige
Lensmænd over Vordingborg Len. Endnu i 17. Aarh.
var det i ret god og brugelig Stand. Da
Frederik III imidlertid ved Testamente havde
bestemt, at efter hans Død Sønnen Prins Jørgen
skulde have Vordingborg Amt som livsvarigt
Len, fandt man ikke, at Slottet mere kunde
afgive en passende Bolig. 1671 nedbrødes da
Nye Slot, og til Dels paa dets Tomt opførte
Bygmesteren Steenwinkel i de følgende 2 Aar
det saakaldte Prins Jørgens Palæ, et trelænget
Jagtslot, med Hovedfløj mod Syd og to lavere
Sidefløje mod Øst og Vest; en Mur lukkede
Slotsgaarden mod Nord. 1683 forlod Prinsen
imidlertid Landet, og derefter stod Slottet saa
godt som ubenyttet hen. Efter hans Død tilfaldt
det Frederik IV, som heraf og af Amtet
oprettede et Rytterdistrikt. Der byggedes nu
Barakker og Stalde paa Slotspladsen, og c. 1720
blev Kirken jævnet med Jorden. Under
Christian VI var der Planer fremme om at
istandsætte Palæet, men de førte ikke til noget
Resultat, og snart gik Slottet sin Undergang i
Møde. 1750 solgtes den sydlige Del af
Slotspladsen med Prins Jørgens Palæ til
Geheimeraad v. Osten, som selv nedbrød noget og
afhændede Resten til en Murermester i
Kjøbenhavn, der fuldendte Palæets Nedbrydelse.
Slotspladsens nordlige Del beholdt Staten derimod
indtil 1772 (i øvrigt havde
Overskattedirektionen faa Aar i Forvejen tilbagekøbt
Slotspladsens sydlige Del). Da solgtes Ryttergodset, og
samtidig med, at Slotspladsen nu gentagne
Gange skiftede Ejere for til sidst at komme i
Vordingborg Kommunes Besiddelse, faldt
Murværket rundt om mere og mere i Ruin, og de
gamle Munkesten bortførtes til Bygningsbrug
paa Land og i By. — Kun een Bygning forblev
væsentlig uskadt, Gaasetaarnet. Ganske vist var
der 1758 kommet en kgl. Resolution om dets
delvise Nedbrydelse, men denne stilledes i Bero.
Den i Begyndelsen af 19. Aarh. vaagnende
Interesse for Landets Fortidsminder gav sig
Udslag i, at paa Foranledning af Amtmanden
Grev Chr. Danneskjold-Samsøe Aar 1808
Taarnet af dets daværende Ejer, Amtsforvalter
Reiersen’s Enke, blev skænket til Kongen og
siden, i 1821, restaureret. 1871—72 paafulgte
en ny Restauration, særlig af Taarnets øvre
Del, som forsynedes med et kobbertækt Spir
afsluttet i en Gaas af forgyldt Kobber. Endelig
foregik sidst i 1890’erne en Restauration af
Murværket (Vinduer, Døre m. m.). Som foran
nævnt, er Gaasetaarnet en cirkelrund Bygning,
opført af Munkesten væsentlig i yngre
Munkeskifte. Det har været anvendt baade til Forsvar
og Fængsel og er ifølge en vistnok paalidelig,
lybsk Tradition bygget efter 1362 for
hanseatiske Fangers Løsepenge. Murtykkelsen er ved
Grunden c. 3 m og Højden til Murranden c.
26 m. Det indeholder 7 Stokværk og en
Kælder, som i nyere Tid er fraskilt nederste
Stokværk; en mærkelig Bjælkevæg i 3. Stokværk
indeholder Rester af en Stavbygning
formentlig fra 13. Aarh.; Murkronen er kreneleret. Det
er Tvivl underkastet, om Taarnet oprindelig
har haft Tagspir eller ikke; i sidste Fald har
den forgyldte Gaas, der tjente som Vindfløj,
vel været anbragt paa en af Tinderne. Nu
kommer man ind i Taarnet nær ved dets Fod, men
den oprindelige Indgangsdør sad højere oppe,
i 2. Stokværk, og man naaede hertil hen over
Ringmuren og ad et ydre Trægalleri. — Ikke
mindre vigtigt end disse Restaurationer af
Gaasetaarnet er det dog, at der siden 1889
under Nationalmuseets Ledelse og for offentlige
Midler er foregaaet ihærdige Undersøgelser
rundt om paa hele Slotspladsen. Først
derigennem er man ret naaet til Klarhed over
det hele storstilede Anlæg. Samtidig er de
blotlagte Murpartier bleven udbedrede, hvor
fornødent var. Som Ruinen nu præsenterer sig,
er den næst Hammershus Danmarks største og
anseligste Ruin fra Middelalderen. Der ses
betydelige Rester af den ydre Ringmur med dens
Halvtaarne og Rester af de to faste Taarne,
Ormetaarnet og Taarnet mod Sydvest; kun
enkelte Steder, navnlig mod Nordvest, er Muren
forsvunden. Ligeledes staar betydelige Rester
af Nye Slots Ydermure og Kældere og af
sammes Hjørnetaarne m. m. Kirketomten paa
Slotspladsens nordlige Del har været
fremgravet, men har igen maattet tilkastes. Det viste
sig, at Kirken, som foran nævnt, i sin
oprindelige Skikkelse hidrørte fra Slutningen af det
12. Aarh. og bestod af Skib og Kor med
Korrunding; men senere er Koret blevet udvidet
og forsynet med en Tilbygning mod Nord.
Under Kirkegulvet afdækkedes mangfoldige Grave
fra Middelalderen.
C. Ngd.
Vordingborgstenen, dansk Runesten fra
Tiden omkring Aar 950 e. Kr.; blev fundet i
Begyndelsen af 17. Aarhundrede i Vordingborgs
Akcisebod; 1652 flyttedes den til Kjøbenhavn,
hvor den nu er opstillet i Nationalmuseets
Runehal. Indskriften tolkes saaledes af
Wimmer: »Efter Adisl (Adels) »fige« (den djærve)
gjorde Rud dette viede Mindesmærke
(Gravminde) i Ty«. Ty skulde være et Stednavn,
som endnu genkendes i »Tybjerg Herred«.
Tydningen er dog ikke sikker. Paa den senere
fremdragne Runesten fra Gørlev
(Nordvest-Sjælland) findes þiauþui (Tydvi) som et
Kvindenavn, og som saadant maa »þiauþuui«
rimeligvis ogsaa tages her. (Litt.: Wimmer, »De
danske Runemindesmærker«, II, S. 403).
V. D.
Wordsworth [’wə dzwəþ], William,
engelsk Digter, f. 7. Apr. 1770 i Cockermouth i
Cumberland, d. 23. Apr. 1850 paa Rydal Mount
i Westmoreland. Paa mødrene Side tilhørte han
en gammel anset Westmorelandfamilie, medens
han paa fædrene Side stammede fra Yorkshire,
hvor Slægten kan følges helt tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
