Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wordsworth, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelm Erobreren. Hans Fader, der var Sagfører
for Jarlen af Lonsdale, døde, da W. var 14 Aar
gammel — Moderen var allerede død 1778 —
og efterlod sine 5 Børn, hvoraf W. var Nr. 2,
som Arv et Tilgodehavende hos Jarlen, som
denne dog nægtede at betale. Efter Moderens
Død var W. sammen med Broderen Richard
— senere
Master of Trinity
Coll., Cambridge
— blevet sendt
i Skole i
Hawkshead,
hvor han blev
i næsten 10
Aar — Aar,
der (The
Prelude, I, 300 etc.)
fik den
allerstørste Betydning for hans
Udvikling; det
var her. han
samlede Stoffet
til en meget
stor Del af de
jævne
Menneskeskildringer, der betyder saa meget i hans
Digtning. I Oktbr 1787 kom han til St. John’s
College, Cambridge, hvor han 1791 tog B.
A.-Graden. Sammen med en Universitetsven havde
han i Sommeren 1790 foretaget en Fodtur over
Frankrig til Schweiz med Hjemrejse ned ad
Rhinen til Holland. Hvad der her først og
fremmest optog ham, var Søerne (f. Eks. Como)
og Bjergene. Som saa mange af Englands unge
var han heftig optaget af de politiske
Begivenheder i Frankrig, og reelt for at komme dem
paa nært Hold, officielt for at lære Sproget,
drog han atter i Novbr 1791 til Frankrig, hvor
han tilbragte lidt over et Aar, dels i Orléans,
dels i Blois (The Prelude, IX. X, XI). I
sidstnævnte By mødte han en ung, frihedsbegejstret
fransk Officer Michel Beaupuis — en
Descendent af Montaigne —, der — ved Siden af
Coleridge — sikkert er den, som har øvet størst
Indflydelse paa ham (W. har givet et Billede
af ham i Digtet The Happy Warrior og i The
Prelude, IX, 288 etc.). Under hans Indflydelse
blev W. mere og mere optaget af
Revolutionsideerne og har øjensynlig endog tænkt at slutte
sig aktivt til Bevægelsen som Medlem af
Girondinernes Parti. I Blois mødte han ogsaa en
ung Dame — den 4 Aar ældre Annette Vallon;
— de blev heftig forelskede i hinanden, og den
15. Decbr 1792 fødte hun ham en Datter, der
fik Navnet Caroline W. Hvorfor Forholdet ikke
legaliseredes gennem Ægteskab, ved vi ikke;
rimeligvis har W.’s økonomiske Stilling og
senere de politiske Forhold hindret det.
Forbindelsen mellem dem holdtes stadig vedlige,
omend efter W.’s Ægteskab i England
hovedsagelig gennem Søsteren Dorothy. Om de følgende
Aar ved vi kun lidt; hans republikanske og
meget frireligiøse Meninger og hans radikale
Omgang — Holcroft, Tom Paine, Godwin
(mærkes i Dramaet The Borderers) o. a. — samt
Forholdet til Annette bragte ham i Unaade hos
Familien og gjorde hans daarlige økonomiske
Stilling endnu vanskeligere. I 1793 udkom hans
første Arbejde: Descriptive Sketches during a
Pedestrian Tour in the Italian, Swiss and
Savoyard Alps. Digtet, der skildrer hans
Iagttagelser og Stemninger paa Fodturen i 1790, var
udarbejdet under hans sidste Ophold i
Frankrig, medens det omtrent samtidig udgivne: An
Evening Walk, an Epistle in Verse maaske
allerede er blevet til i Cambridge. I 1795 døde en
af hans Venner Raisley Calvert og efterlod W.
en Sum af 900 £ St., hvorved han sattes i Stand
til at leje et Hus i Racedown i Dorsetshire,
hvor han boede i næsten to Aar sammen med
sin trofaste og meget fint forstaaende Søster
Dorothy. Han traf her Coleridge, med hvem han
sluttede et meget intimt Venskab, og sammen
udgav de i 1797 Digtsamlingen Lyrical Ballads,
der er det afgørende Brud mellem det 18. og
det 19. Aarhundredes Digtning i engelsk
Litteratur. Samlingen rummede i sin første Udgave
23 Digte, hvoraf 4 — først og fremmest The
Rime of the Ancyent Marinere — var af
Coleridge. I en ny Udgave (1800) fremsætter W. i
en Fortale, der ofte sidestilles med Sir Philip
Sidney’s Defence of Poesy, sine poetiske Teorier
og Krav til den nye Digtning, som han mener
skal behandle det daglige Liv i saa
usammensatte, typiske Forhold som muligt, derfor helst
Landlivet, og skildre det i et jævnt ligefremt
Sprog uden kunstig Udpyntning. »Den
simpleste Blomst«, siger han i et senere Digt, »kan
give mig Tanker, der ofte ligger for dybt for
Taarer«. Samtidig med Udgivelsen af Lyrical
Ballads rejste W. sammen med sin Søster og
Coleridge til Tyskland, hvor de i Hamburg traf
den gamle Digter Klopstock. Største Delen af
dette Halvaarsophold tilbragte W. og Dorothy
i Goslar, hvor W. skrev de skønne Lucydigte
— om hvis Udspring vi intet ved — samt Dele
af The Prelude. Nogen Tid efter Hjemkomsten
bosatte W. sig med Søsteren i Grasmere i
Sødistriktet, og her og senere i Rydal Mount blandt
sin Barndoms Bjerge — og i de første Aar
med Vennen Coleridge i det nære Keswick —
henlevede han Resten af sine Dage. I Aarene
lige efter Aarhundredeskiftet gennemgik W.’s
politiske Sympatier en Krise, der i Hovedsagen
sluttede med Krigens Genopblussen i 1803.
Trods alt havde hans Følelser for Frankrig som
Frihedens Vaabendrager holdt sig levende, men
efterhaanden som Frankrig bøjede sig under
Napoleon’s Herredømme, kølnedes hans
Sympatier, og mere og mere kunde han vende sig
i Fortrøstning mod sit eget Land som
Frihedens Hjem og Bolværk. — Den gamle Jarl
af Lonsdale var død, og i Juni 1802 meddelte
hans Søn. at han ønskede at betale Faderens
Gæld til Familien W.; W.’s Økonomi fik derved
lidt fastere Grund, og han kunde nu tænke
paa at gifte sig med Mary Hutchinson, som
han længe — om ikke havde elsket — saa dog
var kommet til at sætte stor Pris paa; men
først maatte Forholdet til Annette helt
afvikles, og han og Søsteren rejste derfor til
Frankrig, hvor de i Calais tilbragte nogle Uger
sammen med hende og Datteren. Det var den
endelige Afsked med hans Ungdoms Sturm
 |
| W. Wordsworth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
