Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wordsworth, William - Vore - Worel, Karl - Worels' Farvefotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
und Drang — og i Oktbr 1802 stod Brylluppet
med Mary Hutchinson. Fra nu — skønt ikke
uden Sorger, hans elskede Broder John
druknede, og to Børn døde næsten samtidig 1812 —
er hans Liv paa det jævne i Omgang med
Egnens simple Folk: Fragtmænd, Hyrder, Tiggere
eller Smaabønder paa de spredte Gaarde. Han
har nu ogsaa sin Udvikling bag sig, og det stille
kontemplative Liv, han fører, gør ham til en
politisk og religiøst konservativ Mand, for hvem
Fred og Selvfordybelse bliver det højeste Gode.
Hans følgende Digtning bliver da ogsaa dels
simple, hyppigt meget skønne Skildringer fra
Hverdagslivet, dels filosoferende Digte, der
undertiden forflades til spidsborgerlig Prosa. Skønt
næsten alt det værdifuldeste i hans Digtning
er blevet til før 1815, er det først fra c. 1820,
at hans Anseelse som Digter naar ud over den
snævreste Kreds, og selv nu kommer
Anerkendelsen langsomt. 1839 hædrede Oxford
Universitetet ham ved en straalende Modtagelse; i
1842 hædrede Staten ham ved Tildeling af en
aarlig Statspension, og i 1843 udnævntes han
til Poet Laureate.
Som de vigtigste af hans Digtsamlinger maa
nævnes: The Excursion, en lang og hyppig meget
smuk Prædiken mod Pessimisme (1814); The
White Doe of Rylstone (1815); The Waggoner
(1819); Sonnets on the River Duddon (1820);
Ecclesiastical Sonnets (1822); Yarrow Revisited
and other Poems (1835). Desuden udgav hans
Enke: The Prelude, et selvbiografisk Digt, der
sammen med The Excursion og The Recluse,
først udgivet 1888, danner Dele af et stort
anlagt Digt, i hvilket W. vilde nedlægge sin
Livsbetragtning. — W.’s Betydning for engelsk
Litteratur har været og er stadig meget stor;
1880 stiftedes et W.-Selskab. Imellem de
talrige Udgaver af W.’s Værker kan nævnes: J.
Morley, Works of W. (1888); en Udgave ved
Knight (1889); ved Dowden (1890) samt
Oxford-Udgaven ved Th. Hutchinson (1905). En samlet
Udgave af W.’s Prosaskrifter, bl. a. Memorials
of a Tour on the Continent (1822) og
Description of the Scenery of the Lakes (1822), udgaves
1876 af Grosart. (Af Litteratur om W., der
er overordentlig omfattende, kan som de
vigtigste nævnes: Chr. Wordsworth,
Memoirs of W. W. [1851]; G. Mc Lean
Harper. W. W. his Life, Works and Influence
[2 vol. 1816; nu Standardbiografien]; W.
Knight, Letters of the W. Family from
1787—1855 [1907]; samme, Wordsworthiana [1889];
Dorothy W.’s Journals ed. by W. Knight [2 vol.
1897]; Legouis, The Early Life of W.
1770—1798 [1897]; samme, W. W. and Annette
Vallon [1922]; G. M. Harper, W.’s French
Daughter [Princeton Univ. Press.]; F. W. H.
Myers, W. [English Men of Letters]; Sir
W. A. Raleigh, W. [1903]).
I. O.
Vore (Voer), Herred i det sydøstlige
Nørrejylland, Aarhus Amt (Skanderborg
Amtsraadskreds), begrænses mod SV. af Nim
Herred, fra hvilket det til Dels skilles ved Hansted
Aa, mod Vest og NV. af Tyrsting Herred,
hvor Grænsen paa et Stykke dannes af
Gudenaa, mod N. af Hjelmslev Herred, hvor
Herredet berører Mos Sø og ellers har Taaning
Aa og en Del af Skanderborg Sø til Grænse,
mod Ø. af Hads Herred og mod S. af Horsens
Fjord og Vejle Amt (Hatting Herred).
Herredets største Udstrækning er fra SØ. til NV.
25 km med en største Bredde af 18 km; dets
hele Areal er 303,2 km2, og 5. Novbr 1925
fandtes der 14605 Indbyggere (1916: 13834, 1901:
12965, 1850: 11251, 1801: 7058), altsaa 48 pr.
km2. Overfladen er som Helhed
højtliggende; navnlig det store Højdeparti i den
nordvestlige Del, som indeholder Landets højeste
Punkt, Ejer Bavnehøj (172 m), og mange andre
Punkter paa betydeligt over 100 m. Fra dette
Parti sænker Terrainet sig til alle Sider,
stærkest mod Nord og Vest; i den sydøstlige Del
hæver det sig igen noget, og et Punkt Ø. f.
Tvingstrup naar 103 m. Jorderne er af
forskellig Beskaffenhed, dog overvejende
lermuldede; kun paa Affaldene, særlig mod Nord og
Vest, er de sandede. Det hører til
Amtsraadskredsens højest boniterede Herreder, idet der
i Gennemsnit gaar 8,4 ha paa 1 Td. Hartkorn.
— Af hele Arealet var 1919 25391 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 203 ha Mose til
Tørveskær, 2502 ha Skov og Plantage, 236 ha
Lyngbakker, 809 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. og 1169 ha Vandareal. Det
dyrkede Areal benyttedes 1924 saaledes: til
Kornsorter 11057 ha (af Vintersæden var henimod
1/3 Hvede), til Rodfrugter 4296 ha (hovedsagelig
Kaalrabi og Runkelroer), andre Høstarealer
194 ha, Brak 1037, til Grønfoder, Høslæt og
Græsning 5950 ha. Desuden var der 1168 ha
Høslæt uden for Agermarken. — Af de
vigtigste Husdyr fandtes der 1924 4292 Heste,
23770 Stkr Hornkvæg, 1028 Faar og 22646 Svin.
V. Herred hører til V. og Nim Herreders
Provsti (Aarhus Stift). I verdslig Henseende
hører det til 47. Retskreds (Bjærge-Hatting
Herreder med V.-Nim Herreder samt
Stensballegaards Birk) og til 37. Politikreds
(V.-Nim Herreder samt Stensballegaards Birk og
Tyrsting-Vrads Herreder) med Tingsted,
Dommer og Politimester i Horsens. Gennem
Herredet gaar den østjyske Længdebane mellem
Horsens og Skanderborg samt Privatbanerne
Horsens—Bryrup og Horsens—Odder. (I de
statistiske Oplysninger er her medregnet V.
Ladegaards Sogn, som af Statistisk Departement
behandles som Del af V. Herred, men ligger i
Tyrsting Herred). — V. Herred, i Valdemar
II’s Jordebog kaldet Horæhæreth
(Oræhæreth), hørte i Middelalderen til Løversyssel,
senere til Skanderborg Len og fra 1660 til
Skanderborg Amt, indtil Aarhus Amt oprettedes (se
Skanderborg Amtsraadskreds).
(H. W.). M. S.
Worel [’vo.rəl], Karl, tysk Kemiker og
Fysiker, f. 2. Septbr 1844 i Brandeis an der
Elbe; paaviste visse æteriske Oliers
sensibiliserende Evne paa organiske Farvestoffer og
opfandt den efter ham opkaldte Metode til
Fremstilling af farvede Fotografier.
C. E. A.
Worels’ Farvefotografi, en fotografisk
Kopieringsmetode til Fremstilling af et farvet
Billede efter et farvet Glasbillede. Se
Farvefotografi.
C. E. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
