Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Ole - Worm, Pauline - Worm, Villum - Vormen - Worm-Müller, Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kundskab, som nu ellers ingensteds kan findes,
og med alle dets Mangler vil det altid blive en
Hovedkilde om Danmarks Runemindesmærker.
Ikke mindst er det W.’s Fortjeneste klart at
have vist sin Samtid den nationale Opgave, der
forelaa. Det var paatænkt at flytte en større
Del af Runestenene til Kjøbenhavn, og Ordre
herom udgik til Lensmændene 1652. Forskellige
Forhold bevirkede dog, at Indsendelsen kun i
ringe Udstrækning virkelig fandt Sted, og
desværre forsømtes de, der virkelig blev
oversendte, 10—11, efter W.’s Død, saaledes at de fleste
nu er gaaet tabt.
Ogsaa for den islandske Litteratur havde W.
megen Interesse, og han ydede paa forskellig
Maade de islandske Studier Støtte og
Opmuntring.
Sit Museum vilde W. give Meddelelse om i et
monumentalt Værk. I hans egen Levetid
udkom dog kun mindre Kataloger, men Aaret
efter hans Død udgaves det af Sønnen, Villum
W., under Titlen Historia rariorum Musei
Wormiani (hos Elzivir i Leyden). Hans
omfattende Brevveksling besørgedes af Rostgaard og
Gram udgivet 1728, senere, da næsten hele
Oplaget brændte i Udgivelsesaaret, 1751
nyudgivet af »danske Selskab«. Samlingerne
overgik til Kongen og optoges i Kunstkammeret,
hvorfra de siden er fordelte til de moderne
Museer; ikke faa Genstande kan endnu
paavises.
Et bekendt Maleri i Nationalmuseet i
Kjøbenhavn viser W. omgivet af sin talrige Familie.
Han var en ejendommelig Personlighed, hildet
i sin Samtids Fejl og paa mange Maader
bundet af dens aandelige Milieu. Men hans Omhu
for Detailundersøgelsen og en vis, kun for ofte
tilbagetrængt Sans for nøgterne Aarsagsforhold
og saa hans umaadelige Flid hævede ham højt
over Samtiden. For de næste Aarhundreder
blev hans Runebøger som Iliader, lige til ind
i 19. Aarhundrede, og dets Værd som
Kildeskrift vil bestandig sikre Monumenta en
Hædersplads i dansk Litteratur.
H. A. K.
Worm, Pauline, dansk Forfatterinde, f.
29. Novbr 1825, d. 13. Decbr 1883. Hun var en
Præstedatter fra Jylland, 1847—50
Huslærerinde i Præstø, havde derefter en mindre
Pigeskole i Randers og senere en lignende i Aarhus,
men begge Steder uden Held. Siden 1865 var
hun i en lang Aarrække Lærerinde i Randers.
Hendes første offentlige Optræden var med et
smukt Digt i »Fædrelandet« (28. Jan. 1848) til
den ny Konge, Frederik VII. 1851 skrev hun
»Fire Breve om Clara Raphael« og 1857 en
stor Roman. »De fornuftige«, der stærkt
hævdede Kvindernes Ret til selvstændig Tænkning
og Handling i Modsætning til Slægtninges
smaalige »Fornufthensyn«. Tidlig var hun blevet
grebet af Tanken om Kvindernes Ligestilling og
kæmpede for den indtil det sidste. W. var 1865
den første danske Kvinde, som vovede at holde
et offentligt Foredrag, og udgav senere flere
Smaaskrifter, samt talrige Artikler og Digte i
Blade og Tidsskrifter som varm Talsmand for
Modersmaalet, Fædrelandet og dets Forsvar.
En Digtsamling, »Vaar og Høst«, udkom 1864
(2. Udgave 1874). (Litt.: Andr. Dolleriis,
»Pauline W.« [1921]).
(E. E.). J. Cl.
Worm, Villum, dansk Embedsmand, Søn
af ovennævnte O. W., f. i Kjøbenhavn 11. Septbr
1633, d. smst. 17. Marts 1704. W. deponerede
1650 og foretog, efter 1653 at have taget
Magistergraden, en 10-aarig Udenlandsrejse til
Holland, Tyskland, Frankrig og Italien, hvor
han 1657 i Padua blev Dr. med. og Bibliotekar
for den germanske Nation. 1662 blev han
udnævnt til Professor i Fysik ved Universitetet i
Kjøbenhavn, blev senere Prof. med. og samlede
i de løbende Aar en stor Mængde Embeder og
Bestillinger i sin Haand. 1671 blev han
Griffenfeld’s Efterfølger som kgl. Bibliotekar — et
Embede, han efter Werlauff’s Udsagn af
Mangel paa Tid formodentlig kun har betragtet
som en »underordnet Genstand« —, 1673 fik
han Overinspektionen over det kgl. Kunst- og
Modelkammer, 1679 blev han Assessor i
Højesteret, Justitiarius smst. 1690 efter sin
Morbroder, Michael Vibe. Ved Siden af sin Stilling
som Dommer virkede han fra 1684 som
administrativ Embedsmand i »Danske Kancelli« og
blev 1694 Konferensraad. Efter sin Indtræden
i Højesteret var W. blevet kgl. Historiograf;
som en litterær Frugt af denne sin Virksomhed
efterlod han sig i Manuskript en annalistisk
Fremstilling af Christian IV’s Regeringstid,
hvoraf Uddrag er offentliggjorte i »Danske
Samlinger«, 2. Rk., 3. Bind. Ellers levnede W.’s
omfattende praktiske Virksomhed ham ikke Tid
til litterær Syssel. I Universitetets Anliggender
spillede W. en stor Rolle, Regeringen benyttede
ham i udstrakt Maalestok til Arbejde i
Kommissioner. Sammen med Vinding, Moth,
Schöller, Scavenius og Poul Nielsen Rosenpalm blev
han saaledes Medlem af den den 23. Jan. 1683
nedsatte danske Kommission til Revision af den
norske Kommissions Udkast til Christian V’s
norske Lov; sammen med Ole Borch fik han
1685 det Hverv at revidere Resen’s Atlas Daniæ.
Efter sin Fader havde W. arvet en kostbar
Samling af nordiske, især islandske
Haandskrifter, der muligvis er gaaet i Arv til hans
ovennævnte Søn, Biskop Christen W., og da er gaaet
til Grunde med dennes Bibliotek i Kjøbenhavns
Ildebrand 1728.
Fz. D.
Vormen, betydelig Elv i Akershus Fylke,
danner Afløbet for Mjøsen (s. d.); fra Minne
ved Mjøsens Sydende løber V. i sydøstlig
Retning c. 35 km, indtil den ved Vormsund i Nes
Herred falder i Glommen (s. d.). Dampskibene
paa Mjøsen trafikerer V. mellem Minne og
Eidsvold Jernbanestation. Ved Svanefoss er
der bygget en Dam for at regulere
Mjøsen. V. har ingen Betydning som Kraftkilde,
men er af stor Vigtighed for Flødning og
Færdsel. V. flyder gennem et aabent, venligt
Landskab. Bredderne bestaar væsentlig af tilvoksede
Lerbakker. Ved Minnesund, Eidsvoll og Nes er
der Broer.
(N. S.). M. H.
Worm-Müller, Jacob, norsk Fysiolog,
Professor i Fysiologi ved Oslo Universitet, f. i
Bergen 23. Decbr 1834, d. i Oslo 11. Jan. 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
