Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm-Müller, Jacob - Worm-Müller, Jacob Stenersen - Vormordsen, Frands - Worms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han blev Student 1852 og tog medicinsk
Embedseksamen 1860. Efter i nogle Aar at have
virket som praktisk Læge (til 1865) og et Par
Aar at have studeret forskellige medicinske
Specialiteter kastede han sig 1867 under en
Udenlandsrejse i Tyskland over det Studium,
hvor hans Livsarbejde kom til at ligge:
Fysiologien, særlig som Elev af Ludwig, Heidenhain
og Hoppen-Seyler. 1870 blev han
Adjunktstipendiat ved Universitetet i Oslo i Fysiologi,
men arbejdede for største Delen i Udlandet
(Tübingen og Kjøbenhavn), indtil der 1873 blev
oprettet et ekstraordinært Professorat for ham
i fysiologisk Kemi. Efter Chr. Hoeck’s Død blev
han udnævnt til ordinær Professor i Fysiologi
og Bestyrer af det fysiologiske Institut. Han
virkede her til sin Død. W. var en usædvanlig
alsidig og kundskabsrig Videnskabsmand og
energisk Arbejder. Hans fysiologiske
Undersøgelser strækker sig over store Omraader af
Fysiologien. I sine tidligere Aar beskæftigede
han sig med Blodets Gasarter, de galvaniske
Fænomener i Muskler og Nerver, Blodets
Regeneration (Transfusion og Plethora), i de
senere Aar koncentrerede han sig særlig om
Spørgsmaalene om Druesukkerets Paavisning
og kvantitative Bestemmelse i Urinen. Hans
Arbejder findes dels i tyske fysiologiske
Tidsskrifter (særlig i »Pflüger’s Archiv« og
Ludwig’s »Physiolog. Arbeiten«), dels i Arkiv for
Matematik og Naturvidenskab og i
Videnskabs-Selskabets Forhandlinger i Oslo.
(S. T.). Wt. K.
Worm-Müller, Jacob Stenersen, norsk
Historiker, foregaaendes Søn, f. i Oslo 25.
Decbr 1884, Student 1902, Dr. phil. 1919, s. A.
Docent i Historie ved Universitetet i Oslo. Har
udgivet »Norge gjennem nødsaarene«
(Doktorafhandling, 1918), en paa nye Synsmaader rig
og i stilistisk Henseende fremragende Skildring
af Norges Historie 1907—10. Senere er
udkommet »Christiania og krisen efter
Napoleonskrigene. Utarb. i anledning av Chra.
Sparebanks 100-aars jubilæum« (1922). Han er
Hovedredaktør af »Den norske sjøfarts historie fra
de ældste tider til vore dage« (1926 ff.) og har
f. T. (1928) under Forberedelse et bl. a. paa
hidtil ubenyttede Kilder bygget Værk om
Norges Historie i 1905. W.-M. har ogsaa deltaget
meget i Studenterlivet og lejlighedsvis i det
politiske Liv; han tilhører det radikale
Venstre, men har flere Gange taget Afstand fra
Partiets officielle Standpunkter, saaledes 1926
under Rigsretssagen mod Ministeriet Berge,
hvor W.-M. var et af Forsvarets Hovedvidner.
1926 overtog han Redaktionen af Tidsskriftet
»Samtiden«.
Wt. K.
Vormordsen, Frands, dansk Reformator,
f. 1491 i Holland, maaske Amsterdam, d. 19.
Novbr 1551. Om hans Ungdom vides intet. Han
var Karmelitermunk i Helsingør og sluttede sig
oprindelig nær til Helgesen, der fik ham gjort til
Lærer ved Kjøbenhavns Universitet, og i denne
Stilling udgav han 1528 med Helgesen’s Bistand
en dansk Oversættelse af David’s Salmer.
Samtidigt blev han grebet af Reformationen og
maatte saa i Febr 1529 forlade Kjøbenhavn.
Han kom til Malmö og sluttede sig til
Reformatorerne der, begyndte ogsaa at prædike og
blev samme Aar Leder af et nyoprettet
Gymnasium og af Byens Skole. Kort efter giftede
han sig. Ved Forhandlingerne i Kjøbenhavn 1530
var V. til Stede, og Aaret efter udgav han »En
kort Forklaring og Forskel paa den evangeliske
og den papistiske Prædiken og Lærdom«
(udgivet paa ny 1888) samt et Forsvar for
Præsteægteskab. Da Reformationen havde sejret, blev
V. draget stærkt frem. Han var med til at
udarbejde Kirkeordinansen, og 1537 blev han
Superintendent over Lunds Stift. Som saadan
udgav han den lille Katekismus med Forklaring
1537 og 1539 en udførlig Haandbog til Brug
ved Gudstjenesten. V. havde store
Vanskeligheder at kæmpe imod, men han arbejdede klogt
og utrættelig og udrettede overmaade meget til
Evangeliets Fremme. »En skøn Uden Bønnebog«
udgav han ogsaa; den vandt megen Udbredelse.
A. Th. J.
Worms [vårms], By i den hessiske Provins
Rhinhessen, Kredsstad i Kredsen W., ligger i
en frugtbar Egn (»Wonnegau«) ved venstre
Bred af Rhinen, danner et Knudepunkt for
flere Jernbanelinier og har (1925) 47015
Indbyggere, hvoraf c. 1/3 Katolikker. W. er Sæde
for en Kredsøvrighed, en Amtsret, et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og en
Militærkommando. W. er uregelmæssigt bygget og til
Dels endnu omgivet med gamle Mure og
Taarne. Hovedpladserne er Markt, Domplatz og
Lutherplatz, sidstnævnte med det prægtige
Luther-Mindesmærke, fuldendt efter Rietschel’s
Udkast 1868. Den betydeligste Bygning er den
katolske Domkirke til Skt. Peter og Poul. Den
er bygget som en mægtig Søjlebasilika i
romansk Stil i Begyndelsen af 12. Aarhundrede
paa samme Sted som en ældre fra Begyndelsen
af 11. Aarhundrede stammende Kirke. Da den
truede med Sammenstyrtning, blev den
genopbygget og atter indviet 1181. Bygningen er
særlig imponerende ved sine 2 Kuppelbygninger og
4 slanke, runde Taarne og har i sit Indre en
Længde af 138 m. I det gotiske Daabskapel
findes store, udmærkede Relieffer i Sandsten fra
Slutningen af 15. Aarhundrede. Den evangeliske
Trefoldighedskirke er bygget 1709—25. I den
østligere liggende Paulus-Kirke findes
Paulus-Museet med en righoldig Samling af Oldsager
særlig fra W. og Omegn. I Mainzer-Forstaden
mod N. ligger den sengotiske Liebfrauenkirche
(15. Aarhundrede), omkring hvilken den
berømte Vin Liebfraumilch vokser. Af andre
Bygninger nævnes Raadhuset, bygget 1908—10,
Friherre von Heyl’s Hus, bygget paa samme Sted
som den tidligere Bispegaard, i hvilken Luther
aflagde sin Bekendelse for Rigsdagen 1521, samt
et Folketeater og Festhus (1889) i romansk Stil.
Der findes et Gymnasium, en Realskole, en
Industriskole, et Stadsbibliotek samt
Luther-Bibliotek med et stort Antal første Tryk af
Luther’s Værker og en Samling sjældne Bøger
fra 16. Aarhundrede, saaledes Wormser Bibel
fra 1529. Betydelig Fabrikation af Læder,
Møbler, Klæde, Maskiner, Kunstuld, Kamgarn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
