Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worms - Worms, Émile - Worms, Gustave Hippolyte - Worms, Henri de - Worms, René - Worms-Ediktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kemikalier, Mølledrift, Vindyrkning. — W.,
Romernes Borbetomagus, Hovedskuepladsen for
Nibelungenlied og andre berømte tyske Sagn,
hører til Tysklands ældste Byer, er af keltisk
Oprindelse og var allerede under den sidste Tid
af Romerherredømmet Sæde for en Biskop. Fra
8. Aarhundrede fandtes her en Kongsgaard, i
hvilken saaledes Karl den Store undertiden
holdt Hof. Under de senere Kampe mellem
Kirken og Kejseren tog Byen 1073 Parti for
Henrik IV imod Biskoppen, hvorfor Kejseren 1074
belønnede Byen med et Frihedsbrev. W. blev
saaledes en Fristad, hvor ofte vigtige Hof- og
Rigsdage blev afholdte, og havde i Begyndelsen
af 14. Aarhundrede 60000 Indbyggere. 1122
sluttedes her Worms-Konkordatet. 1495 afholdtes
her under Maximilian I Rigsdagen, paa hvilken
den evige Landefred vedtoges og
Rigskammerretten stiftedes. Paa Rigsdagen 1521 under Karl
V forsvarede Luther sine Sætninger. I
Trediveaarskrigen brandskattedes Ryen af Mansfeld,
Tilly, Spanierne og Svenskerne og blev 1689
næsten fuldstændig ødelagt af Franskmændene.
Ved Freden i Lunéville 1801 kom W. under
Frankrig, og ved Wien-Kongressen 1815 under
Hessen-Darmstadt; Byen havde da 5000
Indbyggere. (Litt.: Fuchs, »Geschichte der
Stadt W.« [Breslau 1868]; H. Boos, »Quellen
zur Geschichte der Stadt W.« [Berlin 1885—93];
Nover, »Das alte und neue W. in Schrift und
Bild« [W. 1895]).
(Joh. F.). O. K.
Worms [vårms], Émile, fransk
Nationaløkonom og Publicist, f. 23. Marts 1838 i
Frisange (Luxembourg) af franske Forældre,
studerede i Heidelberg og Paris, hvor han 1864
tog Doktorgraden og 1869 blev Agrégé i
Retsvidenskab. 1877—98 var han Professor i
Nationaløkonomi i Rennes, benyttedes i denne Tid
tillige ved en Række offentlige Hverv, saaledes
som Medlem af Kommissionen for en Revision
af Frankrigs Matrikulværk. Ved
Paris-Udstillingen 1900 var han Medlem af Juryen og
Rapportør i Gruppen for Socialreform. W. har
udfoldet en omfangsrig Forfattervirksomhed inden
for Økonomi, Retsvidenskab og
Administrationsvæsen, bl. a. leveret en Fremstilling af
Zollverein’s Historie (1874) og flere Haand- og
Lærebøger i Nationaløkonomi og
Finansvidenskab, og har desuden beskæftiget sig med fransk
Bank- og Børsvæsen.
C. T.
Worms [vårms], Gustave Hippolyte,
fransk Skuespiller, f. 26. Novbr 1836 i Paris,
d. 19. Novbr 1910 smst. W. blev som ung
Typograf uddannet paa Konservatoriet og
debuterede 1858 som Valère i »Tartuffe« paa Théâtre
Français, men da han ikke blev Sociétaire, tog
han Engagement ved Théâtre Michel i
Petrograd, hvor han i et stort klassisk og moderne
Repertoire udviklede sig, saaledes at han, da
han vendte tilbage til Paris, snart naaede frem
til fast Ansættelse ved Nationalscenen, hvor
han fra 1877 til 1901 virkede i et omfattende
Repertoire, f. Eks. Don Carlos i »Hernani«,
Misantropen, Titelrollen i »Markien af
Villemer«, André i »Denise« og Stanislaus i
»Francilion«. W. var en betydelig Kunstner med en
klar, nuanceret Diktion og en elegant,
charmerende Optræden. 1880 blev han Lærer ved
Konservatoriet, hvor hans Undervisning nød
stor Anseelse. Hans Hustru, Marie Heloise
Rose Blanche Baretta-W., kaldet
W.-Baretta, f. 1855 i Avignon, gennemgik
Konservatoriet og beklædte fra 1875 en smuk
Stilling ved Théâtre Français i klassiske og
moderne Roller som Antigone og Suzanne i
»Figaro’s Bryllup«. Hun har nu trukket sig tilbage
fra Scenen.
R. N.
Worms [wə.mz], Henri de, engelsk
Finansmand, f. 1840, d. 1903, Søn af den til
England indvandrede tysk-jødiske Bankier Salomon
Benedict de W. (1801—82), der var en
Dattersøn af Slægten Rothschild’s Stamfader, M. A.
Rothschild. Af Fag Bankmand og Advokat
valgtes W. 1880 som Konservativ til Underhuset,
idet han fortrængte Gladstone fra Kredsen
Greenwich, var 1885—95 valgt i Liverpool, var
1885—88 med en kort Afbrydelse
Understatssekretær for Handelsministeriet, 1888—92 for
Kolonierne. W. blev 1888 som den første Jøde
Medlem af Privy Council, ophøjedes 1895 til
Peer (Raron Pirbright).
H. J-n.
Worms [vårms], René, fransk Sociolog,
Søn af É. W., f. 8. Decbr 1869 i Rennes. Efter
at have gennemgaaet École normale supérieure
tog han efterhaanden Doktorgraden i
Retsvidenskab, Filosofi og Statsvidenskaber og blev
knyttet til Sorbonnes juridiske Fakultet som Agrégé
i Nationaløkonomi. 1891 blev han Advokat, men
har aldrig praktiseret. W.’s mangesidige
teoretiske Studier affødte en Række Gradual- og
andre Specialafhandlinger, hvoriblandt en
prisbelønnet Bog om La morale de Spinoza (1892),
Les théories modernes de la Criminalité (1894)
og La science et l’art en économie politique
(1896) samt nogle Lærebøger i Filosofi. Navnlig
har W. dog beskæftiget sig med Sociologi, dels
gennem egne Skrifter, men navnlig som
praktisk Organisator. Sine sociologiske
Grundanskuelser har han udviklet i to større Værker,
Organisme et société (1896) og Philosophie des
sciences sociales (3 Bind, 1903, 1904 og 1907), i
hvilke han fremtræder som Tilhænger af
Læren om Samfundets Sær-Eksistens som en fra
de menneskelige Individer abstraheret
Superorganisme. En betydningsfuld formidlende
Virksomhed har W. udfoldet som Redaktør af Revue
internationale de Sociologie og Bibliothèque
sociologique internationale. Hans Stilling til den
sociologiske Videnskab betegnes dels derved, at
han er Medstifter af det 1893 stiftede Institut
international de Sociologie, hvis Kongresser han
har forberedt, og hvis Annales han har udgivet,
dels derved, at han staar ganske uden for den
»franske sociologiske Skole« (se Sociologi)
og dens Bestræbelser.
(K. V. H.). J. D-n.
Worms-Ediktet. Rigsdagen i Worms 1521
betegner et vigtigt Punkt i Reformationens
Historie, fordi der her fra Statens Side gjordes
det første og til en vis Grad det alvorligste
Forsøg paa at slaa den lutherske Lære ned,
samtidig med, at Luther blev lyst i Band i
Rom. Da han 26. April havde forladt Worms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
