Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Vulkanisering - vulkanske Stenarter - Wullenwewer, Jürgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filippinerne), paa den amerikanske paa
Fastlandet, særlig i Mexiko, Mellemamerika,
Ecuador og Chile; endelig Sandwich-Øerne og
talrige andre Øgrupper i Stillehavet. Den højeste
V. er Cotopaxi (5950 m), som dog væsentlig
skylder sin Højde, at den ligger oven paa
Andes-Bjergene; langt mægtigere er i
Virkeligheden Mauna Loa paa Hawaii, som fra
Havdybder paa over 4000 m naar en Højde af
4168 m o. H.
De vigtigste Vulkantyper er følgende:
1) Cinders- eller Askekeglerne har
regelmæssig Kegleform med 30—38° Hældning
og Krateret i Toppen; Keglen bestaar væsentlig
af løse Udbrudsprodukter, der ligger i
regelmæssige, udadhældende Lag, undertiden
afvekslende med Lavastrømme, og den fures
radialt af Regn og Vandløb; Vesuvs Askekegle
og Fusijama i Japan er udprægede Eksempler.
2) De flade Lavakegler med kun 2—8°
Hældning (Trölladyngja paa Island, Mauna
Loa) er helt opbyggede af Lavastrømme; de
skyldes V. med særlig letflydende Lava, som
under Udbruddene udsender deres Vanddampe
uden synderlige Eksplosioner, og næsten uden
at der produceres løse Udbrudsprodukter. 3)
Stejle Lavakupler er sjældnere; de
opstaar ved Udbrud af særlig tykflydende Lava,
som ophober sig i eller tæt ved Krateret
(Santorin, Martinique). 4)
Eksplosionskraterne bestaar enten kun af et Kratersvælg
eller af et saadant, der er omgivet af en i
Forhold til Kraterstørrelsen lav Ringvold af løse
Udbrudsprodukter; de opstaar ved stærkt
eksplosionsmæssige Udbrud, hvor selve
Dampudviklingen spiller Hovedrollen, og hvor der som
Regel slet ingen Lava kommer frem.
Eksplosionskratere med faa Hundrede Meters
Tværmaal ses mange Steder i Mellemeuropa (Eifel,
Württemberg) som Levninger af en forhistorisk i
Vulkanvirksomhed; til samme Gruppe hører
ogsaa mange store, ja Jordens største Kratere:
Krakataus er over 8 km i Tværmaal, og det
store Eksplosionskrater eller »Caldera« paa
Palma (Azorerne) endog 10 km. Mange
udslukte Kratere af denne Type rummer
maleriske Søer (Laacher See i Eifel, Nemi- og
Avernersøen i Italien).
De vulkanske Fænomeners
Forklaring er for selve Udbrudsfænomenernes
Vedkommende lykkedes Spallanzani og andre
Geologer for mere end 100 Aar siden. Før den
Tid ansaa man V. for Følger af underjordisk
Kulbrand e. l. Men under V. foregaar i
Virkeligheden ingen Forbrænding: Udbruddet kan
opfattes som en Kogning af den glødende og
sejgflydende Lavamasse i Krateret; thi Dampene,
der oftest i kvantitativ Henseende er Udbruddets
Hovedprodukt, udvikler sig af selve
Lavamassen, og de løse Udbrudsprodukter (Aske,
Lapilli o. s. v.) er i Virkeligheden Lavastænk,
opstaaede ved den eksplosionsmæssige
Dampudvikling. Om de dybereliggende Aarsager, om
den »vulkanske Kraft«, der bringer de
glødende Masser fra Jordens Indre op gennem
Jordskorpen, vides kun lidt. v. Buch tilskrev
denne Kraft saa stor Betydning, at han mente,
den ikke alene havde hævet mange
Vulkanbjerge (Teorien om Hævningskratere,
1819), men ogsaa alle Jordens Bjergkæder.
Senere viste alle Vulkanbjerge sig at være
Dynger af løse Udbrudsprodukter, og mange gik
nu saa vidt, at de antog de glødende Masser i
Dybet for helt passive, saa at der kun blev
vulkanske Udbrud, naar der af andre Kræfter
dannedes en Revne, der naaede dybt nok ned.
Iagttagelsen af V.’s Uafhængighed af Revner
har imidlertid vist, at de glødende Masser
virkelig udøver saa stort et Tryk, at de kan bane
sig Vej til Overfladen. Ved Studiet af
Jordskorpen maa det anses for godtgjort, at V.
ikke direkte næres fra de sammenhængende
glødende Masser under Jordskorpen, men fra
»Lavareservoirer«, som under de vulkanske
Omraader findes i forholdsvis ringe Dybde i
den faste Skorpe. Efter en gammel og i den
nyeste Tid ivrigt af Arrhenius forsvaret Teori
maa man endvidere tænke sig, at det er
Havvandets Nedtrængen gennem den svagt porøse
Jordskorpe til de glødende Masser, som
fremkalder det til Udbruddet nødvendige Tryk og
den voldsomme Dampudvikling; andre antager
derimod, at Dampene fra først af er til Stede
i de glødende Masser i Jordens Indre. (Litt.:
P. Scrope, Volcanoes [Lond. 1858]; Fuchs,
»Die vulkanischen Erscheinungen der Erde«
[Leipzig 1865]; Haas, »Der Vulkan« [Berlin
1903]; F. v. Wolf, »Der Vulkanismus«
[Stuttgart, begyndt 1913, ikke fuldendt];
Thoroddsen, »Vulkaner og Jordskælv paa
Island« [1897]; Ussing, »Vulkaner og
Jordskælv« [1904] samt de almindelige geologiske
Lærebøger).
(N. V. U.). O. B. B.
Vulkanisering, se Kautsjuk.
vulkanske Stenarter, de ved den vulkanske
Virksomhed frembragte Stenarter, se Lava,
Vulkaner og Tuf.
Wullenwewer [’volənve.vər], Jürgen,
Borgmester i Lybeck, f. 1492 eller 1493 i
Hamborg, d. 24. Septbr 1537 i Wolfenbüttel. En
Broder til ham, Joachim W., var en Tid dansk
Foged paa Færøerne. Om W.’s Liv ved
man kun lidt, indtil han som Borger i Lübeck
begyndte at gribe ind i denne Bys Politik. Han
var førende i det demokratisk-lutherske Parti,
der omkring 1530 gennem en
Forfatningsændring greb Magten i Byen, og blev 1533 en
af dens 4 Borgmestre. W. var ikke blot
magtsyg, uhyre forfængelig og ærgerrig, men
ogsaa, som det synes, et stort Stykke af en
politisk Fantast, og han blev Lederen af et sidste
fortvivlet Forsøg paa at hævde Lübecks
Stilling i Norden i en Tid, da Hollændernes
Konkurrence var begyndt at blive ødelæggende for
Hansestædernes Handel. Han fik iværksat en
Krig mod Hollænderne (1533—34), som
afbrødes, da det ikke var muligt for Lübeck at faa
Hjælp fra Danmark og Sverige, og da der
under de Forhold, som udviklede sig i Danmark
efter Frederik I’s Død, syntes at frembyde sig
andre Muligheder for W.’s Politik. Paa en
diplomatisk Rejse til Kjøbenhavn i Juni 1533
traf han Aftale med Ambrosius Bogbinder og
Jørgen Kock om at støtte en borgerlig
Regering i Danmark. Det blev det erklærede Maal
at befri Christian II, Lübecks gamle Fjende, men
fra W.’s Side var det utvivlsomt blot Hensigten
at udnytte en Omvæltning saa godt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
