Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wullenwewer, Jürgen - Wulli - Vullum, Erik - Vullum, Rota Margreta - vulnerabel - Vulpecula - Vulpera - Vulpes - Vulpia - Vulpian, Edme Félix Alfred - Vulpius, Christian August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligt til Fordel for hans Bys Interesser,
hvorfor han ogsaa stillede sig køligt til de danske
Borgeres Tanke om at føre Kjøbenhavn og
Malmö som fri Stæder ind i Hansebundet. I
Marts 1534 vandt W. hele Magten i Lübeck
ved at trænge sine Modstandere ud af Raadet;
Byens Lejetroppefører, Grev Christopher af
Oldenburg, faldt i Maj ind i Holsten og gik i
Juni med sine Knægte i Land paa Sjælland.
Den i Danmarks og Lübecks Historie saa
betydningsfulde »Grevefejde« var begyndt. I
Efteraaret 1534 saa det ud, som om Lübeck ved
Tilslutning fra Borgere og Bønder, der i alle
Landsdele gjorde Opstand, allerede var Herre
i Danmark, men snart kom Tilbageslaget. Den
af den danske Adel valgte Konge, Christian III,
rykkede frem til Lands med sine holstenske
Tropper, og som Modtræk mod W.’s
dumdristige og udfordrende Politik var der dannet
et dansk-svensk-preussisk Forbund, der
besejrede Lybeckerne til Søs. Det hjalp intet, at W.
ved at tilbyde Hertug Albrecht af Mecklenburg
den danske Krone fik denne Fyrste til at
deltage i Krigen paa Lübecks Side.
Fra de andre Hansestæders Side blev der set
med Mistillid paa W.’s Foretagender, de tyske
Fyrster var i Almindelighed forbitrede paa
ham, og Modgangen i Danmark bevirkede, at
han mistede Fodfæstet i selve Lübeck. Allerede
inden Udgangen af 1534 var de afsatte
Raadsherrer paany rykkede ind i Byens Raad. I Juli
1535 paabød Rigskammerretten i Speyer den
fulde Genoprettelse af det gamle Styre, og 26.
Aug. nedlagde W. derefter sit Embede. Endnu
en lille Tid kunde han drive Politik, men paa
en Rejse med det Formaal at komme i
Forbindelse med nogle Lejetropper, sandsynligvis
i den Tanke at ville bruge dem til Undsætning
af det belejrede Kjøbenhavn, blev han fanget
af Ærkebiskoppen af Bremen, udleveredes
derpaa til dennes Broder, Hertug Henrik den
Yngre af Braunschweig, og nu fulgte
Fyrstehævnen over den oprørske Borgerhøvding.
Skønt W. forsikrede ikke at være Tyv, Forræder
eller »Gendøber«, blev han efter Dom
henrettet med Sværd, parteret og lagt paa Stejle og
Hjul. Rent juridisk var denne Medfart næppe
berettiget, men Historiens Dom over ham maa
vistnok blive den, at han var en storpolitisk
Spiller, der maatte finde sig i at betale for
det tabte Spil i Overensstemmelse med sin Tids
Sæder. Han var en hovmodig og pralende
Natur, og »sand Storhed var der ikke i ham«
(Dietrich Schäfer). (Litt: G. Waitz,
»Lübeck unter W. und die europäische Politik«,
I—III [1855-56]; C. Paludan-Müller,
»Grevens Fejde«, I—II [1853]; Dietrich
Schäfer i »Geschichte von Dänemark«, IV
[1893] og i »Allgemeine deutsche Biographie«).
Wulli, se Uli.
H. J-n.
Vullum, Erik, norsk Journalist, f. i
Dalenes Provsti 29. Deceber 1850, d. paa
Lillehammer 14. Marts 1916, blev Student 1869, var
nogle Aar Medarbejder ved »Dagbladet«, tog
derefter Ophold i Danmark og laa indtil 1877
stadig paa Rejser i Tyskland, Østerrig og Italien,
overalt optagen med Studium af Politik,
Økonomi, Historie, Litteratur, Kunst og Teater.
Han tog fra 1877 fast Ophold i Norge og
knyttedes paa ny til »Dagbladet« som Medarbejder;
fra Jan. til Septbr 1880 indehavde han
Stillingen som navngiven Redaktør. Han skrev i
denne Tid et meget stort Antal Artikler, fortrinlige
i Sprogbehandling og repræsenterende et
moderat Venstrestandpunkt, samtidig hermed var
han som Folketaler stadig paa Færde over
større Dele af Landet. Fra 1883 begyndte
han tillige at skrive i »Verdens Gang« dels
politiske, dels historiske og personalhistoriske
Artikler og droges mere og mere over til dette
Blad, efter at hans Forhold til »Dagbladet«
fra Udgangen af 1880’erne løstes. Fra 1890
opholdt han sig for længere Tid ad Gangen
uden for Oslo, til Dels ogsaa uden for Norge.
Særskilt udgav V. en Række historiske og
politiske Studier, som »Kristian Magnus Falsen,
Grundlovens Fader« (1881), »Henrik Wergeland
i Digt og Liv« (s. A.), »Leon Gambetta« (s. A.),
»Følgerne af 9. Juni (1883), »Unionen og dens
Fremtid« (1894), »Hvorledes Norge blev frit«
(1913). 1891 publicerede han Skuespillet
»Himlene aabne«.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Vullum, Rota Margreta, f. Lehmann,
foregaaendes Hustru, f. i Kjøbenhavn 14. Febr
1846, d. smst. 14. Aug. 1918,
Folkehøjskolebestyrerinde og Forfatterinde, oprettede
sammen med sin første Ægtefælle Dr. phil. G. B.
Rode (1830—78) Folkehøjskolen paa Skovgaard
ved Ordrup i Nordsjælland og kom 1879 til
Norge, hvor hun flittig deltog i Diskussionen
om Tidens Kunst og Litteratur. Hun overtog
under Forfatningskampen det af Redaktør O.
Thommessen ledede »Selskab til Udbredelse af
Folkeskrifter« (»Folkeskriftselskabet«), der
1880—84 udgav en Række politiske Smaaskrifter.
Selv udgav hun 1887 anonymt et
moralfilosofisk Skrift »Lykke«.
(O. A. Ø.). Wt. K.
vulnerabel (lat.), saarbar.
Vulpecula, se Ræven.
Vulpera, se Tarasp.
Vulpes, se Ræv.
Vulpia, se Egernhale.
Vulpian [vyl’pia], Edme Félix Alfred,
fransk Nervelæge (1826—87), studerede
Medicin ved de parisiske Hospitaler, blev 1860
Professeur agrégé ved det medicinske Fakultet i
Paris og 1867 Professor i patologisk Anatomi,
1872 Professor i eksperimentel Patologi, en
Stilling, der blev oprettet specielt for ham,
og som han indtog til sin Død. V. har i sine
forskellige Virksomheder skrevet en stor
Mængde Arbejder, navnlig vedrørende
Nervesystemets Fysiologi og Farmakologi. Hans
Doktordisputats i 1853 handlede om Kranienervernes
Udspring. V. har undersøgt Virkningen af
forskellige Gifte (Stryknin, Curare, Pilocarpin)
paa Nervesystemet, foretaget
Dyreeksperimenter, især paa det sympatiske Nervesystem. I
et stort Værk om Nervesystemets Sygdomme
har han navnlig indlagt sig Fortjeneste ved
Studiet af forskellige Rygmarvslidelser. I øvrigt
har V. skrevet Arbejder over Gigtsygdomme,
Tuberkulose og andre medicinske Sygdomme.
K. H. K.
Vulpius [’volpios], Christian August,
tysk Forfatter, f. i Weimar 22. Jan. 1762, d.
smst. 26. Juni 1827. Han studerede Filosofi og
Litteratur i Jena og Erlangen, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
