Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 466 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wäggis - Vægmaleri - Wägner-Landquist, Elin Matilda Elisabet - Vægplader - Vægsten - vægstillet - Vægt - Vægt (ved Væddeløb) - Vægt (se falsk Maal og Vægt) - Vægtbarometer - Vægte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wäggis [’væges], se W e g g i s.

Vægmaleri, se Malerkunsten,
Pompeji, Freskomaleri. Artikler »Kunst«
under de forskellige Lande m. v.
A. Hk.

Wägner-Landquist [’væŋ’n_ər-’landkvist],
Elin Matilda Elisabet, svensk
Forfatterinde, f. i Lund 16. Maj 1882,
knyttedes tidligt til forskellige Blade, 1907 som
Redaktionssekretær ved »Idun«. S. A. udgav
hun sin første Novellesamling »Från det
jordiske museet«, og Aaret efter udkom
»Norrtullsligan« (1908), den Roman som slog
hendes Navn fast i Folks Bevidsthed, og den
efterfulgtes af »Nennskaftet« (1910), »Helga
Wisbeck« (1913), »Camillas äktenskap« (1915),
»Åsa-Hanna« (1918), en fortrinlig
Hjemstavnsskildring, som senere fulgtes af en lige saa
interessant Fortælling fra Efterkrigstidens Wien
»Den förödda vingården« (1920). W.-L. skriver
let og vittigt om sin Samtids Kvindetyper, og
det er hendes indgaaende Kendskab til de
moderne Forhold og moderne Kvinder, som har
skabt hende Venner ogsaa i Danmark, Holland
og Tyskland.
O. Th.

Vægplader til Opbygning af Pladevægge
kan være af meget forskelligt Materiale (se
compo-board, Korkplader,
Molersten), men hyppigst bruges Mørtelplader
fremstillede af Portlandcement og Slagger (se
Slaggebeton), Gips og Slagger (se
Slagge-Gips-Varer) eller Gips og
Kokostrævler (se Cocolitplader). Vægge af
Slaggeplader kan til Tider fremstilles billigere end
dobbelte Bræddevægge og kan ikke brænde,
men Pladerne maa være meget tørre ved
Opsætningen, hvis Væggen ikke skal revne.
Pladestørrelsen er ofte 80 X 40 cm, Tykkelsen 4—8
cm. En god Form er vist i Fig. 1. Pladerne
stilles oven paa hinanden med forløbne Stød og
med Cementmørtel i Fugerne; der findes gerne
een eller to lodrette Kanaler i hver Plade, og
ved Opstillingen kommer disse Kanaler til at
flugte, saaledes at de kan udstøbes fra oven
med Cementmørtel. For at holde sammen paa
Væggen indlægges der (hvis Pladernes Form
tillader det) et Stykke 5 mm Rundjern i
hveranden vandrette Fuge og i hveranden eller
tredie af de lodrette Kanaler; de sidstnævnte
Jern afskæres i Længder lig Pladehøjden og
anbringes med Halvdelen af deres Længde i
hver af Pladerne. Revnedannelse kan ogsaa
hindres ved at overklæbe Fugerne med
stormasket Lærred.
E. Su.

Vægplader.

Vægsten (Vegsten), se Talk.

vægstillet (bot.) kaldes en Ægstol (eller
Frøstol), som sidder paa Indersiden af
Frugtknudens (eller Frugtens) Væg.
A. M.

Vægt (fys.), et dobbelttydigt Ord, som dels
kan betegne den Kraft, hvormed et Legeme
drages ind mod Jorden (se Tyngde), dels
Legemets Masse (se Masse). Sammenlign
Vægte.
E. S. J.

Vægt. Ved Væddeløb spiller selv en ringe
Forskel i den V., Hestene bærer, en stor Rolle.
En Hest, som den ene Dag har sejret
overlegent, bliver slaaet den næste Dag, blot fordi
den har faaet nogle faa kg Tillæg i V.
Grunden til, at det forholder sig saaledes, maa
søges i, at det drejer sig om saa yderlige
Kraftanstrengelser, at selv Smaaomstændigheder faar
afgørende Indflydelse paa Udfaldet. Man hører
derfor undertiden to Væddeløbsheste
sammenlignede ved det Udtryk, at den ene er saa og
saa mange kg bedre end den anden, idet
Meningen er, at dersom den bedre Hest faar det
nævnte Antal kg Overvægt, vil de to Heste løbe
lige godt.

Efter aarelange Erfaringer har man fastsat
Vægtskalaer baade for Fladbanen og for
Forhindringsbanen, forskellige efter Aldersklasser,
Distancer og Aarstid. Paa
Væddeløbsprogrammerne er det i Reglen angivet, hvor meget de
forskellige Heste skal bære. Vægtskalaerne er
for omfangsrige til at gengives her, men for at
give et Begreb om Spillerummet kan anføres,
at 1927 i Danmark er i Fladløb den laveste Vægt
46 1/2 kg, den højeste 65 1/2 kg for Hingste og
1 1/2 kg mindre for Hopper og Vallaker. I
Hurdleløb og Steeplechase er de tilsvarende Vægte,
uanset Hestenes Køn, henholdsvis 63 og 78 og
62 og 78, naar der i Løbet kun rider
Gentlemen, men 5 kg mindre i Løb for Jockeyer. Før
og umiddelbart efter Løbet undersøges det, om
Vægten er rigtig. Herved vejes og medregnes
kun Rytteren og Sadlen med Tilbehør, men
ikke Hovedtøj, Pisk o. s. v. Hvis Rytter og
Sadel tilsammen ikke har den nødvendige V.,
forøges den ved Blyplader, der i Almindelighed
anbringes i Lommer paa Sadeldækkenet, eller
ved Hagl anbragte i Læderposer paa For- og
Bagsvidsel eller i et Bælte om Livet paa
Rytteren. Den V., Rytteren har paa sig selv,
kommer over for Hesten nærmest til at virke som
levende Vægt, og er altsaa lettere at bære end
den, der anbringes paa Sadlen som død V.
Man regner, at Rytteren ikke uden alt for store
Ulemper kan ride med mere end 5 kg anbragt
paa sig selv.
(C. G. B.). O. P.

Vægt, se falsk Maal og Vægt.

Vægtbarometer, se Barometer.

Vægte i Betydningen Vejningsredskab, se
Vejeredskaber, hvor Brevvægten,
Bismeren og Præcisionsvægten er
beskrevet. Af V. til spec. Brug kan nævnes:
Chameroy-V., en Decimalvægt med Løbevægt
paa den lange Vægtstangsarm og automatisk
Notering af Vægten; Guldvægten, hvorved
forstaas enten kun en fin V., der vejer
nøjagtig nok til Brug for Handel med særlig
kostbare Ting, eller ogsaa en V., indrettet til
samtidig Vejning og Sortering af Guldmønter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>