Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vægte - Vægten - Vægtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kornvægten, der tjener til Bestemmelse
af Kornets Kvalitet, er omtalt under
Rumvægt. I Bismerbrovægten benyttes en
lignende Kombination af Vægtstænger som i
Decimalvægten.
A. W. M.
Vægten (Libra), 1) det 7. Tegn i
Dyrekredsen, hvori Solen gaar ind 23. Septbr, og som
den forlader 24. Oktbr. 2) Stjernebillede paa
den sydlige Himmel mellem Jomfruen og
Skorpionen og S. f. Slangen (dens Hoved), hvori
Solen befinder sig fra 1. til 23. Novbr. I Aaret
820 f. Kr. gik Solen ind i V. ved Høstjævndøgn.
I Oldtiden hørte dette Stjernebillede sammen
med Skorpionen. Efter Backhouse indeholder
V. 89 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf de 2 klareste er af 3. Størrelse. Af
Dobbeltstjerner kan mærkes μ af 6. og 7. Størrelse,
rød og blaa; Burnham har fundet 3 Ledsagere
til, saa den nu er kendt som 5-dobbelt, ι1 er
efter Burnham 4-dobbelt. α er baade optisk og
spektroskopisk dobbelt. Af andre
spektroskopiske Dobbeltstjerner kendes hidtil ε samt
Algolstjernen δ, hvis Foranderlighed blev paavist af
Schmidt 1859. Den har en Periode paa 2,33
Dage og forandrer sin Lysstyrke fra 5,0 til 5,9
i Løbet af 6 Timer. De øvrige 30 hidtil kendte
foranderlige Stjerner i V. er alle teleskopiske.
Der kendes en Algolstjerne til og muligvis
en af β Lyrætypen. Der findes en Del svage
Stjernetaager i V.; af Stjernehobe kan nævnes
den globulare, der er 4° N. f. γ Scorpii.
J. Fr. S.
Vægtere, Mænd, hvem det paalaa om
Natten at vaage over Fred og Orden i Gaderne og
i Ildebrandstilfælde at gøre Alarm. Dette sidste
var særlig Taarnvægternes eller
Kurernes Hverv, medens de langt talrigere
Natvægteres nærmeste Opgave var at
være Politi.
Sikkert nok har man allerede i
Middelalderen, da Gaderne om Natten laa hen i et til
Misgerninger indbydende Mørke, i alle større
Stæder følt Trang til et saadant stadigt Tilsyn,
som V. gav. De kunde behøves ikke blot til
Afværgelse af Indbrud og Vold mod vejfarende
Mand eller til at hindre glade Nattevandrere i
ved alt for stor Lystighed at forstyrre andres
Hvile og Byens Ro, men ogsaa til at hjælpe
vildfarende til Rette. I Kjøbenhavns ældste
Stadsretter (den ældste fra 1294) omtales V.
Det nævnes som deres Hverv at tage sig af
dem, der vanker om paa Gaden om Natten, og
der sættes strenge Straffe, som kan gaa lige
til at miste sin Hals, for den, der slaar en V.
I Ildebrandstilfælde eller under store Tumulter
skulde V. klemte med Klokken. Hvis
Kjøbenhavn i Slutningen af Middelalderen har haft et
Vægter korps, saa er det senere forsvundet,
og Borgerne har selv paa Omgang besørget
Nattevagten ligesom al anden Vagttjeneste. Et
Par Gange under Frederik II og Christian IV
har der vistnok været Tilløb til en Ordning
med en fast, lønnet Nattevagt, men hver Gang
er man efter nogle Aars Forløb kommet bort
derfra igen, og først under Christian V fik
Kjøbenhavn et fast Vægterkorps ved Frd. 26.
Juli 1683, der nærmere fastsatte dets Pligter,
som saa senere videre udformedes i en Række
Forordninger og Reskripter. Dog var disse
Pligter i Hovedsagen til alle Tider de samme.
For det første skulde V. tænde og slukke
Lygterne paa de Tider, da dette skulde ske (ikke,
naar det var Maaneskin, og ikke fra 1. Maj
til 30. Aug.). Dernæst skulde de afværge
Slagsmaal, Tyveri og Stratenrøveri og bemægtige sig
de skyldige til Indsættelse i Stadens Arresthus.
Endvidere skulde de opagte og forhindre, at
Urenlighed udbares og udkastedes paa
Gaderne eller i Kanalen. Endelig skulde V. under sin
Vagt udraabe hvert Timeslag ved Afsyngelse
af Vægtervers (s. d.), der i al deres
Jævnhed rummer saa megen Poesi, og som for
øvrigt i Tidens Løb undergik forskellige
Forandringer. V.’s Vaaben var en dygtig Kaarde
og en Morgenstjerne eller en halv Lanse; han
var iført Kappe og en svær Kabuds, om Livet
havde han et Bælte, der senere, efter at
Kaarden var falden bort, kunde finde Anvendelse
ved Transporten af fulde Folk til at fastbinde
dem med paa Stigen. Endelig var han forsynet
med en Haandlygte og Vægterpiben, der langt
ned mod vor Tid under Ildløs skingrede
gennem Gaderne, medens det dog oprindelig kun
var paabudt i Tilfælde af Ildsnød at banke paa
Dørene og gaa de Brandlidte til Haande med
Flytning af deres Gods. Deres Pligter i
Ildebrandstilfælde fastsattes for øvrigt nærmere
ved Frd. 1. Novbr 1805 og Reglement 1. Maj
1818. Som Hverv, der senere kom til at
paahvile dem, kan endnu nævnes, at de skulde til
nærmeste Barberstue henbringe de Syge, som
om Natten findes paa Gaden, og opbringe
Betlere, der om Aftenen træffes paa Gaderne. At
de ogsaa skulde opbringe de Personer, som om
Natten gjorde Spektakler, var det vel egentlig
overflødigt at indskærpe; derimod har der
sikkert været god Grund til 1725 udtrykkelig at
fastsJaa, at de ej med Hug og Slag maatte
begegne nogen, medmindre han satte sig til
Modværge eller dertil i andre Maader gav
skellig Aarsag, en Bestemmelse, der 1784 yderligere
indprentedes dern. Thi vistnok skulde V. have
Borgerskab, og vistnok maatte de aflægge Ed
paa trolig og flittig at gøre deres Pligt, men
saa daarlig lønnet og lidet anset Stillingen var,
kunde man umulig faa udsøgte Folk til at
beklæde den. Og hertil kom, at det — for slet
ikke at tale om ligefremme Overfald — altid
blev anset for en ypperlig Spas at tirre og
drille de stakkels V., der unægtelig hyppig nok
selv kunde opfordre dertil.
Korpset talte ved sin Oprettelse (de 4
Taarnvægtere i Frue og Nikolaj Kirke indbefattede)
68 Mand, men forøgedes senere, efterhaanden
som Byen voksede. Lønnen, som opkrævedes af
V. selv i Husene efter en vis Takst, var
oprindelig kun 6 Mark om Ugen, men steg lidt
efter lidt; 1818 fastsattes den til 3 à 4 Rdl. Sølv
ugentlig. For at bøde paa dens Ringhed havde
V. Ret og Adgang til ogsaa paa anden Maade
at tjene noget. Saaledes fik de 1784 Tilladelse
til med egne Hænder at drive deres Profession,
hvad der allerede flere Aar i Forvejen var
indrømmet Brandfolkene. Endvidere benyttedes
de til Opvartning i Bryllupshuse eller andre
Selskaber, og deres Betaling herfor bestemtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
