Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vättern - Vättersborg - Vätö - Væv (botanik) - Væv (Anatomi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog afgjort sket i ovennævnte Tidsrum.
Motalaviken i NØ. hører egentlig ikke med til selve
det tektoniske Vätterbækken, men er snarere
at betragte som en overskyllet Del af
Östgötasletten, hvorpaa den forholdsvis ringe Dybde
(48 m) tyder. Nogle tilsyneladende umotiverede
Bølgebevægelser, der undertiden pludselig
optræder i Søen med stor Voldsomhed, er
tidligere blevet forklaret som Følge af tektoniske
Bevægelser, idet Omegnen af V. hører til
Sveriges stærkest seismiske Egne. Andre har ment,
at Bevægelsen skyldes de kraftige undersøiske
Tilløb fra Kilder. Fænomenet synes dog
nærmest at maatte tydes som Seiches-Bevægelser
af lignende Art, som kendes f. Eks. fra
Genfersøen, skotske Søer o. a. Bevægelserne skyldes
da staaende Bølger, opstaaet ved Interferens
af Bølger, dels fremkaldt af Vinden, dels af
Lufttryksvariationer. Bevægelserne registreres
nu af flere Limnografer, opstillede i Jönköping,
Hästholmen, Motala og Bastedalen. V.’s største
Dybde træffes mod SØ. i den 100—119 m dybe
Rende mellem Visingsö og Gränna. Den
nordlige Del af Søen er ikke nær saa dyb, kun et
enkelt Sted ud for Stora Aspen har man maalt
93 m. V., hvis Vand udmærker sig ved sin
Klarhed, modtager kun faa og smaa Tilløb. De
vigtigste er Huskvarnaån og Röttle ström fra
Ø. og Skyllbergsån fra NØ. Afløb har V. mod
Ø. gennem Motala ström. Det synes, som om V.
gennem Afløb og Fordampning mister mere
Vand, end den modtager gennem oversøiske
Tilløb, saa man maa antage, at der tilføres den
betydelige Vandmængder gennem undersøiske
Kilder. For Trafikken spiller V. en betydelig
Rolle, idet Götakanalen indmunder ved
Karlsborg og atter forlader den ved Motala. Hertil
kommer ogsaa den betydelige Industri i
Jönköping, Huskvarna og Motala. Ved Bredderne
ligger mod Ø. Byerne Motala, Vadstena og
Gränna, i S. Huskvarna og Jönköping, i Vest
Hjo og Karlsborg og i N. Askersund. V. er
ligesom Vänern en »Reliktsø«, der i
postglacial Tid udgjorde en Del af Sundet gennem
Melkmsverige. Herom vidner bl. a. Søfaunaen
med Former af Fisk og Krebsdyr, som
oprindelig var hjemmehørende i Havet, men nu er
afpassede efter Livet i det ferske Vand.
Eksempler herpaa er Hornulken (Cottus
quadricornus) og en Tanglus (Idothea entomon).
Rødingen eller Fjeldørreden (Salmo alpinus), der
nu hører hjemme i Sveriges nordligste Elve,
findes ligeledes i V. samt en anden af
Östergötlands Søer, Sommen. (Litt.: Lovén, »Om
några i V. och Vänern funna crustacéer« i
»Kungl. Vetensk. Akad. Forhandl.« [1861], Vol.
XVIII [Sthlm 1861]; R. Credner,
»Reliktenseen: Die Seen des südlichen und mittleren
Schwedens, Wener-See und Wetter-See« i
Petermann’s Mitteilungen, Ergänzungshäft 1888
[Gotha 1888]; G. Nerman, »Om V.’s
hydrografi« [Ymer 1898]; S. Ekman,
»Sedementering, omsedementering och
vattenströmmingar i V.« [Ymer 1914]; Folke Bergsten,
The Seiches of Lake Vetter [Sthlm 1926]).
M. H-n.
Vättersborg [vætərs’bärj], gammelt Navn
for Vadstena Slot (se Vadstena).
M. H-n.
Vätö [’væ.tøj, Ø i Stockholms Län NØ. f.
Norrtälje, Sverige. Begrænses i N. af
Bagghusfjärden, i Ø. af Björkö- og Lidöfjärden, i S. af
Norrtäljeviken og skilles i Vest fra Fastlandet
af det smukke 3—400 m brede V. Sund
(Færgeforbindelse). 34 km2, c. 1300 Indb. Kysterne
er klippefulde og skovbevoksede, medens de
mellemliggende Dele af Øen er opdyrkede og
frugtbare.
M. H-n.
Væv (bot.) eller Cellevæv kaldes en
Forening af sammenhørende Celler; inden for eet
og samme Vævsystem er Cellerne til en vis
Grad ens og har i Overensstemmelse dermed
samme Funktioner (Korkvæv, Styrkevæv,
Dannelsesvæv, Grønvæv, Hudvæv o. m. a.); hos alle
højere udviklede Planter, Mosser,
Karkryptogamer og Frøplanter beror Vævdannelsen paa
meget faa Undtagelser nær paa
Celledeling, paa gentagen Tvedeling af en
Urmodercelle og dens Afkom; hos Løvsporeplanter kan
Vævdannelsen ogsaa foregaa paa andre
Maader.
(V. A. P.). A. M.
Væv er i Anatomien Betegnelsen for alle
ved Sammenslutning af Celler opstaaede
Dannelser hos de flercellede levende Væsener,
saavel Planter som Dyr. Ogsaa den imellem
Cellerne aflejrede Intercellulærsubstans regnes
med til V., og i Overensstemmelse hermed
betegnes ogsaa oftest Blodet som et V. Derimod
regnes ikke de af Kirtler og Epithelier
afsondrede og til Udstødelse af Legemet bestemte
Sekreter, saa lidt som Tarmkanalens Indhold
af Fødemidler og disses Omdannelsesprodukter
med til V. Skønt Betegnelsen V. fra første Færd
af naturligvis er fremgaaet ved en Betragtning
af, hvorledes Nerve- og Muskeltraade,
Bindevævsfibriller o. s. v. er »indvævede« mellem
hverandre i Organismen, omfatter Betegnelsen
dog i sin anatomiske Brug mange Haande
Dannelser, der ikke ligner V. i almindelig
Forstand (f. Eks. Epithelvævet, der snarest kan
sammenlignes med en Brolægning o. s. v.). —
V. inddeles i forskellige Klasser ud fra
forskellige Synspunkter. Saaledes skelnes, fra et
funktionelt Synspunkt, mellem det germinative
V. eller Forplantningsvævet (nemlig
Æg og Sæd) og det somatiske Væv (den
øvrige Del af Organismen, der ikke direkte
tjener til Artens, men til Individets
Opretholdelse). Med Henblik paa Fosterudviklingen skelnes
hos Dyrene mellem ektodermale,
mesodermale og entodermale V., alt efter
som vedkommende V. har udviklet sig af
yderste, mellemste eller inderste Kimblad (se
Foster). De ektodermale V. er Overhuden med
de deraf udviklede Dannelser (Hudkirtler, Haar,
Negle), samt hele Nervesystemet. Det
mesodermale V. omfatter Musklerne, Bindevævet,
Endothelcellerne (de epithellignende Celler, der
beklæder Væggene i de serøse Hulrum), samt
største Delen af Urin- og Kønsorganerne og
endelig Rygstrengen (chorda dorsalis). De af
Entodermen opstaaede Væv er Epithelet i
Tarmkanalen og de derfra udgaaede Organer
(Lunge, Lever, Bugspytkirtel, Tarmkirtlerne).
— Med Hensyn til Bygning og Sammensætning
deles de somatiske Væv i følgende Grupper: 1)
Epithelvæv, Overhudsvæv (se Epithel),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
