- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Västmanlands Län - Vætt - Vætte - Vættelys - Vættenyrer - Vättern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N.—S. ligeledes 100 km. V., der tidligere
kaldtes Västerås Län, har et Areal paa 6756
km2, hvoraf 318 km2 Vand og 6438 km2 Land,
med (1926) 165005 Indb. eller 26 pr. km2.
Folkemængden er i Løbet af de sidste hundrede
Aar fordoblet. I Henseende til Folkekarakter er
der en ret udpræget Forskel mellem de
vestlige, naturskønne Bjergegnes Beboere, der
udmærker sig ved Selvfølelse og
Hjemstavnskærlighed, og de østlige Sletteboere, der er mere
upersonlige og mindre energiske. Den sydlige
Del af V. L. er en frugtbar og veldyrket
Slette, hvor Agerbrug og Mejeribrug er højt
udviklet. Den nordlige Del har mager Jordbund,
ringe Agerbrug, men betydelig Bjergværksdrift.
Af Arealet er 0,2 % Have, 25,8 % Agerland,
1,8 % naturlig Eng, 64,2 % Skov og 8 %
uproduktivt Omraade. Høstudbyttet var (1925) 14419
t. Hvede, 23262 t Rug, 4841 t Byg, 56464 t
Havre, 13804 t Blandsæd, 4701 t Bælgsæld, 43273 t
Kartofler, 25931 t Foderroer, 215781 t Agerhø,
6837 t Enghø, 129201 t Halm. Høstens Værdi
39,3 Mill. Kr. — Husdyrbestanden var (1919)
25807 Heste, 78559 Stkr. Hornkvæg, deraf 54331
Køer, 27511 Faar, 1132 Geder, 18924 Svin,
120973 Stkr. Fjerkræ, samt 4233 Bistader.
Baade af Jordbrugs- og Kvægavlsprodukter har
Länet et Overskud til Udførsel. Derimod giver
Skovbruget ikke Anledning til nogen betydelig
Udførsel, da Bjergværksdrifter forbruger saa
meget. Bjergværksdriften er meget
betydelig, og V. L. indtager i denne Henseende
Fjerdepladsen blandt Länene. De vigtigste
Gruber ligger i Norbergs og Skinskattebergs
Sogne. Der udvandtes 1924 227716 t Jernmalm og
fremstilledes 80433 t Raajern. Skønt der nu
ikke brydes ret meget Sølvmalm nogen Steder
i V. L., fremstilles der dog betydelige
Kvantiteter Sølv i Sala Sølvværk, men mest af Malm,
som er indkøbt fra andre Steder. Desuden
brydes en Del Kobbermalm og Svovlkis. Industrien
er hovedsagelig indrettet paa
Bjergværksdriften og Metalindustri. Der fabrikeres navnlig
elektriske Apparater og Maskiner
(Allmänna svenska elektriska aktiebolaget, Västerås)
samt Messingvarer. — Bjergværksdrift og
Industri sysselsatte 1924 12056 Arbejdere i 362
Fabriksvirksomheder. Værdien af de tilvirkede
Fabrikata udgjorde 108,9 Mill. Kr. —
Handelsflaaden bestod 1924 af 11 Dampere paa 883
Nettotons og 1 Sejlskib paa 21 Nettotons. Länet
gennemskæres af Strömsholms kanal. Af
Jernbaner fandtes 1925 556 km, hvoraf 135 km
normalsporet Statsbane, 362 km normalsporet
Privatbane og 59 km smalsporet Privatbane. I
retslig Henseende deles Länet i 4 Domsagor og
6 Tingslag; administrativt deles det i 4
Fogderier og 13 Landfiskalsdistrikter. Västerås er
Hovedstad og Residens for Landshøvdingen.
Desuden findes endnu 3 Købstæder, nemlig:
Sala, Köping og Arboga, 1 Flække (Kungsör
Köping), 2 Municipalsamhällen og 65
Landkommuner. — I gejstlig Henseende hører mere end
3/4 af V. L. til Västerås Stift, 1/5 til Uppsala
Stift og Resten til Strängnäs Stift. Det deles
i 8 hele samt Dele af 2 Provstier, 58 Pastorater
med 65 Landmenigheder, 6 Bymenigheder og 1
Militærmenighed i Sala. Historie, se
Västmanland. (Litt.: »Sverige. Geografisk,
topografisk, statistisk beskrifning«, Bd V [Sthlm
1915]).
M. H-n.

Vætt (ældre Form Vett), Vægt i
Almindelighed. V. betyder ogsaa ifølge de islandske
Fristatslove en Vægt af 40 kg, noget, der har
holdt sig indtil Nutiden, da V. skal være 50 kg.
Dog har denne Bestemmelse endnu næppe
fuldstændig fortrængt den gamle Bestemmelse om
V. som 40 kg. Ved Vurdering af
Jordejendomme i »Hundreder paa Landsvis« betyder V.
ogsaa 20 Alen eller 40 Fiskværdier (se
hundrað).
B. Th. M.

Vætte, i nordisk Betegnelse for et
overnaturligt Væsen i Almindelighed, bruges dog især
om lysende Smaavæsener, der skal færdes i
Nærheden af Mennesker; opfattes dels som
beslægtede med, dels rent ud som de samme som
Elverfolk (s. d.). »Vættelys« er
Benævnelse dels paa Lysfænomener (»Lygtemænd«),
dels paa Forsteninger, der i nogle Egne
opfattes som Tordensten. Børns Smaavabler paa
Fingre eller paa Brystet opfattes som en Følge
af, at V. har suget dem. (Litt.: Feilberg,
»Jysk Ordbog«, III, S. 1122; A. Olrik og H.
Ellekilde
, »Nordens Gudeverden«, 3.
Hæfte).
(A. O.). H. El.

Vættelys, se Belemniter, samt under
Vætte.

Vættenyrer, Frøene af Pusætha, som med
de store oceaniske Strømninger føres ind til
Nordeuropas Kyster (se Pusætha).
A. M.

Vättern [’vætərn], Vettern, Sveriges
næststørste og Europas fjerdestørste Indsø,
ligger i Sydsverige mellem Östergötland i
Ø., Småland i S., Västergötland i V. og
Närke i N. Arealet er 1899 km2, Højden
over Havet 88 m. Den danner et
NNØ.—SSV. gaaende langstrakt Bassin, 128 km langt
og indtil 31 km bredt. Længst mod N. findes
en Slags Skærgaard med talrige Holme, blandt
hvilke de største er Stora og Lilla Aspen samt
Stora og Lilla Röknen. Noget sydligere ligger
Klipperne Fjuk og Jungfrun og i Søens sydlige
Del den eneste større Ø, Visingsö (s. d.),
paa en undersøisk Klipperyg, Getryggen.
Ejendommelig for V. er den jævnt forløbende
Kystlinie, der kun paa faa Steder brydes af mindre
Indskæringer som Alsen og Kärrefjarden i N.
og Sandviken, Vårviken og Motalaviken i NØ.
Dette staar i Forbindelse med Søens
Dannelsesmaade, idet V. paa lignende Vis som det
døde Hav, det røde Hav og de østafrikanske
Søer er opstaaet som en Gravsænkning mellem
flere Brudlinier, gaaende i Retning SSV.—NNØ.
Forkastningerne langs disse Linier kan særlig
tydelig iagttages langs Østkysten, hvor man f.
Eks. ved Gränna og Omberg træffer stejle
Skrænter. Ved Gränna er Springhøjden ved
Forkastningen 360 m (273 over og 87 m under
Søens Spejl). Rimeligvis er dog Springhøjden
endnu større, da Bunden her dækkes af
Visingsöformationens Aflejringer. Tidspunktet for
Forskydningerne menes at ligge efter
Aflejringen af den prækambriske Visingsöformation,
men før de kambro-siluriske Lags Dannelse.
Sandsynligvis har der ogsaa senere fundet
Forskydninger Sted, men Hovedforandringerne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free