Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yang-tshou - Yankee - Yankee doodle - Yankton - Yap - Yapock - Yapura - Yaqui - Yaraquy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger ved Juenho, som forbinder Jang-tse-kiang
med Søen Paojing, er omgivet af en 6 km lang
Mur, Distriktshovedstad (Fu), betydelig
Handelsstad. Paa Marco Polo’s Tid skal Y. have
haft 1 1/2 Mill. Indb.
M. V.
Yankee [’jäŋki] bruges i U. S. A. som
folkelig Benævnelse paa en Mand fra
Ny-Englands Stater, medens Ordet i Europa tit
anvendes om hele Befolkningen i U. S. A. Med en
nøjere bestemt etnografisk Betydning kan Y.
dog kun benyttes om de Ny-Englændere, der
stammer fra den ældste engelske
Kolonibefolkning fra før Frihedskrigen. Den sædvanlige
Forklaring af Ordet er den, at det var
Massachusetts-Indianernes Betegnelse for
Kolonisterne, hvis Navn »English« de udtalte paa denne
Maade (Yenghies, Yanghies, Yankees).
Benævnelsen blev hurtig optaget af de hollandske
Kolonister ved Hudson River i det nuværende
New York; de anvendte den som Øgenavn for
alle Kolonister i de nordlige engelske Kolonier.
1765 var Ordet Y. i Brug i Boston. Under
Uafhængighedskrigen blev det hurtig grebet af de
engelske Soldater. Nogle Forfattere har dog
tvivlet om denne Oprindelse af Ordet. Man har
endogsaa villet sætte det i Forbindelse med
det skotske yankin, livlig, og yank, et skarpt
Slag, der forklarer det som et oprindeligt
Slangudtryk, der betød »udmærket« og skal have
været i Brug i Cambridge omkring 1713. Den
førstnævnte Forklaring synes dog at være den
rigtige.
(H. P. S.). G. Ht.
Yankee doodle [’jäŋki-’du.də£], amerikansk
Nationalsang; den skal være komponeret
omkring 1750 af en engelsk Saarlæge Schuckburgh,
der befandt sig mellem de engelske Tropper,
som under Felttoget mod det af
Franskmændene besatte Crownpoint fik Forstærkning af
en Skare højst irregulære Tropper, hvis
fantastiske, brogede Udrustning og Mangel paa
Disciplin vakte den øvrige britiske Hærs Latter
og Spot. Schuckburgh, der maaske ogsaa er
Ophavsmand til Teksten, udgav Sangen for en
berømt Krigsmelodi; den blev modtaget med
Begejstring af den sammenløbne Skare
(»Yankees«), gjorde ofte Tjeneste som Slag- og
Sejrssang og blev efterhaanden De Forenede
Staters Nationalmelodi, men er siden fortrængt
af Starsprangled banner og Hail Columbia.
Teksten foreligger i øvrigt i forskellige
Versioner. De første 8 Takter blev senere
benyttede til en Børnevise: Yankee doodle came to
town. Y. findes første Gang trykt i 1 Hæfte af
Selection of Scotch, English, Irish and foreign
Airs (udgivet af Aird, Glasgow 1778).
(S. L.). W. B.
Yankton [’jäŋktən], By i det nordlige U. S. A.,
South Dakota, ligger 422 m o. H. paa venstre
Bred af Missouri, 11 km oven for Indmundingen
af Dakota-River. (1920) 5024 Indb. Y. ligger i
et frugtbart Agerbrugsdistrikt og har
Jernbaneværksteder, Bryggerier og Kornmøller samt en
livlig Flodskibsfart. V., der grundlagdes 1858 og
blev Købstad 1869, var Hovedstad i Territoriet
Dakota fra 1861, da det organiseredes, til 1889,
da det deltes i to Stater.
(H. P. S.). G. Ht.
Yap [jap], Jap, Eap, Ø i den japanske
Øgruppe Carolinerne, i det nordlige stille
Ocean, 212 km2 med (1927) 8439 Indb., hvoraf
97 Japanere og 4 Udlændinge, bestaar af to
ulige store Dele, forbundne ved en smal
Landtange. Sammen med de to smaa Naboøer
omgives Y. af et Voldrev, der kun paa et eneste
Sted, længst mod S., afbrydes af en sejlbar
Kanal, der giver de største søgaaende Skibe
Adgang til Farvandet bag Revet. Største Delen
af Øen er et Bjergland af vulkansk Oprindelse,
indtil 420 m højt, med stejle Klinter ud mod
Havet. Neden for disse findes imidlertid et
Bælte af frugtbart Lavland, der mod S. breder
sig ud til en lille Kystslette. Paa denne smalle
Strimmel Land bor næsten hele Befolkningen.
Inden for Strandbreddens Kokos- og
Pandanusvegetation følger de Indfødtes Frugthaver
og Plantninger af Bananer, Brødfrugttræer,
Bambus og Arekapalmer. Det bjergfulde Indre
er træløst, bevokset med smaa Buske, Græsser
og Bregner. Klimaet er tropisk. Indbyggerne
er af malajisk Type med fladt, bredt Ansigt,
flad Næse, skævtstaaende Øjne, lys Hudfarve,
svag Skægvækst og sort, glat Haar.
Klædningen bestaar af et Skørt, vævet af Bast. De
Indfødte paa Y. har ligesom de øvrige Indbyggere
paa Carolinerne forhen været i Besiddelse af
en temmelig høj Kultur, hvorom bl. a. talrige
Ruiner paa Øerne vidner. Under Spaniernes
Herredømme gik Kulturen imidlertid stadig
tilbage. I Slutningen af 19. Aarh. kom Handelen
mere og mere i Tyskernes Hænder. Efter
Spaniernes uheldige Krig med U. S. A. (1898)
solgte de Carolinerne og flere Øgrupper til
Tyskland; ved Freden i Versailles (1918)
afstødes Øgruppen til Japan. (Litt.: Flere
Afhandlinger i Journal de Museum Godeffroy).
M. V.
Yapock [’japåk], se Pungrotter.
Yapura [japu’ra], se Japura.
Yaqui [’jaki], Rio Y., Flod i det
nordvestlige Mexiko, udspringer paa Højsletten Ø. f.
Sierra Madre Occidental, i Staten Chihuahua,
strømmer først mod Nord og derefter mod
Vest og Sydvest, idet den gennembryder
Randbjergene og gennem Staten Sonora flyder
ud i den kaliforniske Havbugt Syd for
Guaymas. Y. har Navn efter Y.-Indianerne (ogsaa
kaldet Hiaqui eller Hiakui), der bebor Landet
om dens mellemste og nedre Løb. De er nær
beslægtede med deres sydlige Naboer Mayo
og Tehueco ved Rio Mayo og Rio del
Fuerte. Hele Gruppen kaldes ofte Cahita.
Y.-Indianerne er flittige og nationalbevidste
Agerdyrkere, der lever i Landsbyer, som ligger
spredt i det næsten ørkenagtige Land. Antallet
af Y.-Indianerne ansloges 1903 til c. 20000. De
har forsvaret sig energisk mod de Hvide og
Gang paa Gang gjort Oprør mod den
mexikanske Regering, saaledes 1825, 1832, 1840,
1867, 1885 og 1901. 1906—07 gik Regeringen
meget haardt frem mod dem, idet adskillige
Tusinde deporteredes til Tehuantepec og
Yucatan.
(H. P. S.). G. Ht.
Yaraquy [jara’kuj], Stat i Venezuela, med
(1920) 108022 Indb., frugtbart Bakkeland,
gennemstrømmet af Rio Y. Hovedstad er San
Felipe.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
