- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
518

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yard - Yard of land - Yare - Yarey de Jibara - Yari - Yarkand - Yarmouth, Great - Yarmouth South - Yarrell, William - Yarrow - Yaska - Yasna - Yass - Yatagan - Yates, Edmund Hodgson - Yatrem - Yawl - Yawry-Bugten - Yaws - Yayati - Yazoo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Yard [ja.əd], engelsk og nordamerikansk
Længdemaal = 3 Fod = 91,4399 cm (se
England, S. 252), ogsaa som tilladt Tøjmaal
(yarda) i tidligere spansk Amerika.
(N. J. B.). H. J. N.

Yard of land [’ja.əd-əV-£änd], engelsk og
amerikansk Flademaal = 30 Acres = 12,14
Hektar.
(N. J. B.). H. J. N.

Yare [jæ.ə], Flod i det sydøstlige England,
Norfolk, optager Waveney og udmunder efter
et Løb paa 70 km i Nordsøen ved Great
Yarmouth. Y. er sejlbar op til Norwich, en
Strækning paa 40 km, og udvider sig oven for
Great Yarmouth til Braydon Water.
(M. Kr.). M. H-n.

Yarey de Jibara [’jaræj-ðæ-’kiwara], se
Jibara.

Yari [’jari], d. s. s. Jary.

Yarkand [jar-], d. s. s. Jarkand.

Yarmouth, Great [’greit-’ja.əməþ, se Great
Yarmouth
.

Yarmouth South [’ja.əməþ-’sa^uþ], Fiskerby
og Søbadested paa den engelske Ø Wight i
Kanalen, beliggende paa Nordvestkysten ved
The Solent. (1921) 847 Indb. I Nærheden findes
flere Forter.
(M. Kr.). M. H-n.

Yarrell [’järi£], William, engelsk Zoolog,
f. 3. Juni 1784, d. 1. Septbr 1856, var ligesom
sin Fader Indehaver af et Aviskontor i London,
men tilbragte saa meget af sin Frihed i
Natviren, at han erhvervede sig Ry som en
ualmindelig dygtig Jæger og Fisker og fin
Naturiagttager. Foruden en Række mindre Bidrag til
Kundskaben om Englands Fauna har han
udgivet de to store Værker The History of
British Fishes
(2 Bd, 1836) og The History of
British Birds
(2 Bd, 1843), der begge senere
udkom i adskillige Oplag, og som roses for deres
godt tegnede Figurer og velskrevne Tekst.
R. H. S.

Yarrow [järou], Flod i Skotland,
Selkirkshire, udspringer paa Grænsen mellem Peebles,
Selkirk og Dumfries Counties, strømmer mod
NØ. og udvider sig til Søerne Loch of the
Lowes og St. Marys Loch. 3 km oven for Byen
Selkirk optages den af Ettrick Water, der
løber til Tweed. Længde 30 km. Floden og Dalen
er ofte besungne i skotsk og engelsk Poesi.
Her findes Ruiner af flere gamle Slotte med
Tilknytning til Skotlands Historie.
M. H-n.

Yaska, en gammel indisk Grammatiker, som
antages at være ældre end Panini; han er
Forfatter til en gammel Kommentar, Nirukta,
til de gamle Lister over vanskelige Veda-Ord
(de saakaldte Nighantu’er); se Vedanga
og indisk Filologi.
D. A.

Yasna, d. s. s. Jasna.

Yass [jäs], lille By i det australske
Forbundsdistrikt Y.-Canberra, hvori Hovedstaden
Canberra ligger.
M. V.

Yatagan [ja-], d. s. s. Jatagan.

Yates [jeits], Edmund Hodgson, engelsk
Forfatter, f. 1831 i Edinburgh, d. 15. Maj 1894 i
London, havde en Stilling ved Postvæsenet,
men blev ved Siden af en produktiv og meget
læst Forfatter. 1854 udgav han sammen med
Frank Smedley Digtsamlingen Mirth and Metre
by two Merry Men
, og en Samling Skitser: My
Haunts and their Frequenters
. Senere var han
Medarbejder ved Dickens’ All the Year round
og blev indviklet i en Fejde med Thackeray,
der mente sig fornærmet af ham. I 1855
indførte han i Illustrated Times en Afdeling for
pikante, personlige Artikler, der var den første
Begyndelse til den moderne Journalistiks mere
eller mindre indiskrete Petitartikler. Han
udviklede Genren yderligere i Tour Talk 1858.
Af hans mange Romaner kan nævnes: Broken
to Harness
(1865), Running the Gauntlet (1866),
Black Sheep (1867), The Rock ahead (1868),
Wrecked in Port (1869), Dr. Wainwright’s
Patients
(1871), Nobody’s Fortune (1872), The
impending Sword
(1874). Desuden skrev han:
Personal Recollections and Experiences (2 Bd,
1885).
(T. L.). I. O.

Yatrem, en Blanding af c. 3 Dele
Jodoxykinolinsyre med c. 1 Del Natriumbikarbonat,
er et lysegult Pulver af svagt sødlig Smag,
ret let opløseligt i Vand. Det er et
Desinfektionsmiddel af betydelig Anvendelighed, der
særlig har fundet Anvendelse i
Veterinærkirurgien paa lignende Maade som Jodoform, men
som dog ogsaa bruges indvortes til
Desinfektion af Tarmindholdet. Endelig tjener det som
Bestanddel af forskellige Vakciner.
E. K.

Yawl [jå.£], et fra det engelske Sprog
indført Udtryk for en Kutter (i Reglen bestemt til
Lystsejlads eller Fiskeri). Y. er forsynet med
en Kuttermast samt en lille kort
Papegøje-Mast med et firkantet eller trekantet
Papegøje-Sejl helt agter ude. (Se Skibstyper).
(C. L. W.). C. B-h.

illustration placeholder
Yawl.


Yawry-Bugten, se Sierra-Leone.

Yaws [jå.z], se Frambøsi.

Yayati er i den indiske Sagnhistorie en
berømt Konge af den saakaldte »Maaneslægt«,
Søn af Nahusha (s. d.) og Stamfader til de to
Linier af Slægten, Yadava’erne og Puruiderne,
idet han med to forskellige Hustruer,
Devayani og Çarmistha, avlede Sønnerne Yadu og
Puru (jfr. Çukra).
D. A.

Yazoo [jä’zu. eller ’jäzu.], Flod i U. S. A.,
udspringer under Navnet Goldwater River i den
nordlige Del af Staten Mississippi, optager i
venstre Bred Tallahatchie og Yalobasha River,
gennemstrømmer under et stærkt bugtet, men
overvejende sydligt Løb en frugtbar Egn med
stor Bomuldsavl og udmunder i Mississippi,
lidt ovenfor Vicksburg.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free