Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yonge, Charlotte Mary - Yonkers - Yonne (Departement) - Yonne (Flod) - Yorick - York (England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bonum (1880), Unknown to History. A Story of
the Captivity of Mary of Scotland (1882).
Desuden har hun skrevet en Række historiske
Arbejder særlig beregnede paa Ungdommen: The
Kings of England (1848), Landmarks of History
(3 Bd, 1852—57), History of Christian Names
and their Derivation (2 Bd, 1863), Stories of
English History for the Little Ones (1874), Aunt
Charlotte’s German History for the Little Ones
(1877), Aunt Charlotte’s Roman History (1878).
Desuden skrev hun The Life of C. I. C.
Patteson, Missionary Bishop of the Melanesien
Islands (1873).
(T. L.). I. O.
Yonkers [’jankəz eller jaŋkə], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger ved Hudson River,
umiddelbart N. f. Byen New York. (1920) 100176
Indb. Y. har en betydelig og mangeartet
Industri. I Philipse Manor Hall, en smuk Bygning
fra 17. Aarhundrede, findes et historisk
Museum med Genstande fra Kolonialtiden.
G. Ht.
Yonne [jån], Departement i det indre
Frankrig, omfatter Dele af de gamle Provinser
Bourgogne, Champagne og Orleans, begrænses af
Departementerne Aube, Côte d’or, Nièvre,
Loiret og Seine-et-Marne. Y. udgør 7461 km2 med
(1921) 273100 Indb. (mod 355364 Indb. i 1886).
I det nordlige findes høje Bakkekæder og i det
sydlige 600 m høje Udløbere fra Morvans
Højland; men største Delen er et Sletteland med
dybt nedskaarne Floddale, hvorigennem Floden
Y. og dens Bifloder bevæger sig. Y. hører til
Frankrigs gode Egne; 63 % af Arealet er
Agerland, 4 % er Enge, 5 % Vinbjerge og 21 %
Skove. Den frugtbare Jordbund frembringer
navnlig Hvede og Havre, i mindre Grad Rug og
Byg. Af Rodfrugter avles Kartofler, Sukkerroer
og Foderroer, og Frugthaverne er rige paa
Æbletræer. Kløver, Hamp og Raps er ogsaa
Genstand for Dyrkning. Vinbjergene yder hvid
Bourgognevin. Næst efter Agerbrug og Vinavl
er Kvægavlen den betydeligste Næringsvej, og
der holdes især Faar og Hornkvæg, i mindre
Grad Heste. Skovene leverer Tømmer og
Trækul; Industrien frembringer Maskiner og andre
Jernvarer, Læder og Skotøj, Kalk, Gips og
Cement, Vine og Roesukker. For Handelen med
Korn, Vin og Tømmer er Floden Yonne og dens
Kanaler af stor Betydning. Y. deles i 5
Arrondissementer: Auxerre, Avallon, Joigny, Sens
og Tonnerre. Hovedstaden er Auxerre.
(M. Kr.). E. St.
Yonne [jån], Flod i det indre Frankrig,
venstre Biflod til Seine, udspringer paa
Morvan-Højene, strømmer i nordlig, lidt vestlig
Retning gennem Departementerne Nièvre og Y.
og falder ved Montereau efter et Løb paa 293
km i Seine. Y. er sejlbar nedenfor Auxerre,
en Strækning paa 108 km. Den optager mange
Tilløb og er Seines egentlige Kildeflod.
Gennem Bourgognekanalen staar den i Forbindelse
med Saône og gennem Nivernais-Kanalen med
Loire, og ad disse tilføres der Paris dens
Forbrug af Tømmer.
(M. Kr.). E. St.
Yorick [’jårik], se Sterne og Ferrigni.
York [jå.ək], By i det nordøstlige England,
Hovedstad i Yorkshire og siden 1888 et
selvstændigt County. Byens Omraade udgør 15 km2
med (1921) 84052 Indb. Y. ligger i Hjørnet
mellem Yorkshires 3 Omraader East, West og
North Riding ved den store Romervej, der
forbandt Skotland med England. Den
gennemstrømmes af Ouse med Bifloden Foss. Y. er en
af Englands ældste og interessanteste Byer med
en Mængde middelalderlige Bygninger. De
gamle Bymure, byggede paa Fundamenter fra
Romertiden, omslutter endnu med en Længde af
4,5 km de ældste Bydele. De nuværende Mure
opførtes i 14. Aarhundrede, gennembrydes af
6 Porte og indrettedes 1861 til smukke
Promenader. Tæt ved Muren ligger det gamle Slot,
som ombyggedes 1826—36 og nu rummer
Retslokaler og Fængsel. Vigtigst blandt Fortidens
Bygninger er den pragtfulde gotiske Domkirke
Y. Minster eller Cathedral Church of St. Peter.
Den maaler 160 m i Længden, 76 m i Bredden
over Tværskibet og 31 m i Højden.
Midtertaarnet er 65 m højt, de 2 andre Taarne 61,5 m
høje. I Koret findes et Kæmpevindue (22,8 X
9,75 m) med Glasmalerier. En Gang forbinder
Domkirken med Kapitelhuset (14.
Aarhundrede). Kirken grundlagdes 627 af Kong Edvin af
Northumbria, men den 1246 fuldførte sydlige
Fløj af Tværskibet er nu Bygningens ældste
Del. Ildebrande 1829 og 1840 ødelagde det
indre, som dog er fuldstændig restaureret. — Af
de 41 Kirker, 17 Kapeller og 10 Klostre, som Y.
havde paa Henrik VIII’s Tid, er 23 Kirker og
11 Kapeller bevarede. Benediktinerabbediet St.
Mary (1089) ligger i Ruiner. St. Leonards
Hospital (1137) er indrettet til et Oldtidsmuseum
med smukke Fund fra Romertiden.
Fremtrædende Bygninger er Raadhuset (1446) og Lord
Mayors Embedsbolig, Mansion House (1725). En
ny katolsk Domkirke, St. Wilfred, byggedes
1866 tæt ved den gamle Katedral. Blandt Y.’s
mange Skoler nævnes The cathedral
grammar-school eller St. Peters school (1567), Archbishop
Holgates grammar-school (Henrik VIII’s Tid),
Y. and diocesan grammar-school, det katolske
St. Lawrence College, Bluecoat school (1705)
for Drenge og Greycoat school for Piger samt
flere tekniske Skoler. Blandt Museer nævnes
Yorkshire Philosophical Society museum (1830),
Y. Institute of Science and Art (1822) samt
Ærkebispens Bibliotek. — Der findes et stort
Hospital med Lægeskole samt en
Sindssygeanstalt og et Blindeinstitut. — Som aandeligt
Centrum har Y. forlængst udspillet sin Rolle, og
paa Handelens og Industriens Omraade er den
bleven overfløjet af heldigere beliggende Byer
som Leeds og Hull. Der findes Garverier,
Bryggerier, Dampmøller, Fabrikation af
Jernbanevogne, Landbrugsmateriel, Glasvarer,
Sæbe, Lærred, Handsker og Tapeter. Under Y.
Ærkestift hører 9 Bispedømmer: Carlisle,
Chester, Liverpool, Newcastle, Wakefield, Sodor
and Man, Durham, Ripon og Manchester.
Historie. Som Boplads gaar Y. tilbage til
Tiden før Romerherredømmet og var da
Hovedstad for Briganterne under Navnet Caer
Ebroc. Aar 79 blev Byen af Agricola gjort til
romersk Station og benævnedes Eboracum eller
Colonia Eboracensis. Y. var nu den
betydeligste Romerby i England og Sæde for
Regeringen. Her boede flere af de romerske Kejsere,
saaledes Hadrian (120), Septimus Severus og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
