Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yuan-shi-kai - Yucatan (Stat) - Yucatan (Halvø) - Yucca - Yueh-Chi - Yuensan - Yue-tsji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederick Mc. Gormick, The Flowery
Republic [1913]).
F. de F.
Yucatan [ju-], Stat i Mexiko, udgør den
østlige og nordlige Del af Halvøen Y. (s.
d.) og er 41287 km2 med (1921) 358221 Indb.
Befolkningen er næsten udelukkende
Maya-Indianere, der lever af Landbrug. Hovedstad er
Mérida.
(H. P. S.). G. Ht.
Yucatan [ju-], Halvø i Mellemamerika,
ligger paa Kontinentets Nordside mellem den
mexikanske Havbugt og Campêche-Bugten i N.
og V. og det caribiske Hav med
Honduras-Bugten i Ø. Fra Øen Cuba er Y. skilt ved det
220 km brede Y. Stræde, hvis største Dybde
er over 2000 m. I politisk Henseende hører
største Delen af Halvøen til Mexiko og er delt
mellem de to Forbundsstater Campêche og Y.
og Territoriet Quintana Roo. Mod S. og SØ.
maa til Y. regnes den britiske Koloni Honduras
samt Dele af Republikken Guatemala. Det
samlede Areal er 220000 km med c. 1/2 Mill. Indb.
Y. bestaar af Aflejringer fra Tertiærperioden,
og Halvøen er at karakterisere som et tertiært
Kalkplateau med en gennemgaaende jævn og
flad Overflade, der kun afbrydes af enkelte
Bakkedrag. Plateauets Højde er
gennemgaaende lidt over 200 m, ved Sydgrænsen dog
adskilligt højere. Kysterne er lave og ledsagede
af Sandbanker og Revler; mod Ø. findes flere
større Indskæringer og paa Nordkysten en
sammenhængende Række af Laguner. Af større
Øer ved Kysten fremhæves Turneffe og
Cozumel i det caribiske Hav. Den porøse Kalkbund
har givet Anledning til udprægede
Karstfænomener. Rindende Vand mangler. I Lavningerne
danner sig i Regntiden Søer, som atter
forsvinder, naar Vandet har faaet Tid til at synke
i Jorden. Ved Udvaskning i Kalken er opstaaet
mange Huller, saakaldte Cenotes, hvori findes
Vand, undertiden i meget betydelig Dybde.
Klimaet er tropisk med Sommerregn og tør
Vinter. Hovedstaden Mérida, i det nordlige Y.,
har i Middeltemperatur for Decbr 22,4°, for
Maj 28,5°, for Juli 27,2°. Middelekstremerne er
11,5° og 39,2°. Den aarlige Regnmængde er ikke
særlig betydelig, 84,1 cm, hvoraf 54,6 cm falder
Juni—Septbr. Langs Kysterne findes Skove med
Blaatræ (Hæmatoxylon campechianum), men i
det Indre har Vegetationen Karakter af
Savanner og Kratskove med Akacier, Kaktus og
Agaver. Majs er den vigtigste Kornsort. Af andre
Kulturplanter fremhæves Sukkerrør og især
Sisal-Agaver eller »Henequén«, der dyrkes over
uhyre Arealer og har bragt store Rigdomme
til de yucatekiske Godsejere. Sisal-Agavens
Taver anvendes som Hamp og udføres i Mængde.
Befolkningen er væsentligst den Dag i Dag
indiansk og falder kulturelt set i to Grupper,
de agerbrugende og civiliserede Mayaer og de
jagende og omstrejfende Stammer som
Lacandonerne i de sydlige indre Egne, der er
sproglig beslægtede med Mayaerne (se
Maya-Folk og Maya-Sprog).
Historie. Halvøen blev set 1506 af
Spanierne under Diaz de Solis og Pinzon, der
søgte en vestlig Gennemfart; de gjorde dog
ikke Landgang. Y.’s egentlige Opdager var de
Córdova, 1517. Det følgende Aar fortsatte Juan
de Grijalva Opdagelserne, sejlede ind i Rio
Grijalva V. f. Y. og kaldte Landet Nueva
España, hvilket Navn Cortez 1520 udstrakte til
hele Montezuma’s Rige. 1527 begyndte
Francisco de Montejo Erobringen af Y., men mødte
meget stærk Modstand. Endnu 1549 var kun
Halvdelen af Omraadet bragt under spansk
Herredømme, og derefter gik Erobringen i Staa.
Siden har Mayaerne adskillige Gange gjort
Oprør. 1839 rev de sig løs fra Mexiko og
bevarede deres Uafhængighed til 1843. 1847
udbrød atter en blodig Opstand mod de Hvide, og
største Delen af Halvøen var derefter
uafhængig i mange Aar. Under Porfirio Diaz’
Regering maatte Mayaerne atter underkaste sig; i
den sydvestlige Del af Halvøen, Territoriet
Quintana Roo, har de Indfødte dog stadig
opretholdt en praktisk Uafhængighed.
(H. P. S.). G. Ht.
Yucca [’ju-] L. (Palmelilje), Slægt af
Liljefamilien, nær Aloë, med træagtig Stamme,
der kan være forgrenet, og
aflangt-lancetdannede, stive og spidse Blade, der er samlede i
Spidsen af Stammen og Grenene, og ofte har
Torne langs Randene. De temmelig store,
kortstilkede og hængende Blomster er samlede i en
stor og mangeblomstret Top; de har temmelig
tykke, lancetdannet-ægdannede og længe
varende Blosterblade, som er fri eller
sammenvoksede ved Grunden og klokkeformet samlede.
Støvdragerne er kortere end Blosterbladene;
Griffelen har 3 Ar. Frugten er en Kapsel eller et
kødet Bær. C. 20 Arter i de sydlige Forenede
Stater, Mexiko og Mellemamerika. Y. gloriosa
L. har en 0,50—1 m høj Stamme, smalle,
pergamentagtige og ikke stikkende Blade og hvide
eller grønlige Blomster. Fibrene af Bladene
bruges i dens Hjemlande til Fletværk. Den er
indført i Haver som Prydplante paa Friland
og i Koldhus. Lignende gælder Y. aloëfolia L.,
der kan blive 5—6 m høj og har graagrønne,
savtakkede Blade samt hvide, gullige eller
rødlige Blomster, og Y. filamentosa L. med kort
Stamme, lange, ikke stikkende Blade, i hvis
Rande lange hvide Basttaver løsriver sig, og
hvide, udvendig grønlige Blomster. Y.-Arterne
sætter sjælden Frugt i Kultur. Y. draconis L.
har en indtil 12 m høj Stamme og henved
50 cm lange Blade; den vokser, ofte i
Ørkenegne, i det sydlige Nordamerika, og Veddet af
dens Stamme giver Papir.
A. M.
Y. formeres i Reglen med Rodskud. Som
Dekorationsplanter anvendes navnlig Y.
recurvifolia og en hvid- og rødbroget Varietet af
Y. aloëfolia, Y. a. quadricolor. De dyrkes i
Potter eller Baljer, som maa være godt drænede.
I Sommertiden kan de anbringes paa Friland,
i Vaser eller nedgravede med Potten, i
Grupper eller som fritstaaende i Plæner, men de
maa overvintres i Koldhus. Y. filamentosa, der
særlig dyrkes for de smukke, hvide Blomster i
høje Blomsterstande, kan under gunstige
Forhold og med let Dækning overvintre paa
Friland.
(L. H.). P. F.
Yueh-Chi, se Kushanerne.
Yuensan, se Gensan.
Yue-tsji, kinesisk Navn for de saakaldte
Indo-Skyther. I Tiden omkring 200 f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
