Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yverbetændelse - Yverdon - Yverdun - Yves, Saint - Yves-Delage, Marie - Yvetot - Yvon, Adolphe - Yvorne - Yxhult Kalksten - Yxningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(se ogsaa Bekendtgørelse af 7. Maj 1925
angaaende Nedslagning ved offentlig
Foranstaltning af yvertuberkuløse Køer).
Til de kroniske Mastiter af specifik Natur
hører endvidere Botryomykosen (s. d.),
som ikke er sjælden i Hoppens Yver, og
Aktinomykosen (s. d.) hos Soen og Koen.
Y. kompliceres undertiden paa forskellig
Maade. Det hænder saaledes, at der under
Forløbet udvikler sig en Lamhedstilstand (Parese)
af kortere eller længere Varighed.
Sandsynligvis drejer det sig i slige Tilfælde ikke om
Infektion med en bestemt Bakterieform —
saaledes som det er blevet gjort gældende fra
enkelte Sider — men derimod om Optagelsen
af giftige Stoffer (dannede ved Bakteriernes
Stofskifte) i det syge Yver. Paa samme Maade
maa man sikkert ogsaa opfatte de
ejendommelige Led- og Seneskedebetændelser, som gaar
under Navn af »Forfangenhed«, og som saa
jævnlig udvikler sig hos Køer, der lider af Y.
Med Hensyn til Behandlingen gælder
det naturligvis først og fremmest om at
afværge Y. ved at holde Staldene og Dyrene, og
specielt disses Patter og Yvere, saa rene som
muligt. Er Lidelsen allerede kommet til
Udvikling, bliver flittig og omhyggelig Udmalkning
og Uskadeliggørelse af Sekretet for at hindre
videre Infektion af samme Ko eller dens
Naboer den vigtigste Side af Behandlingen.
Udfaldet af Forsøg paa Desinfektion af Kirtelen
ved Indsprøjtning af desinficerende
Opløsninger gennem Patten har hidindtil ikke svaret
til Forventningerne. Danner der sig Abscesser,
maa disse snarest aabnes; ligeledes kan man
i visse Tilfælde af brandig Y. med Fordel tage
Kniven til Hjælp, og Yverbotryomykosen hos
Hoppen lader sig kun behandle med Virkning
ved fuldstændig Fjernelse af den eller de
angrebne Kirtler.
(G. S.). F. N.
Yverdon [ivær’då], Yverdun [ivær’dö], tysk
Iferten, By i Schweiz, Kanton Waadt, ligger
28 km N. f. Lausanne ved den sydlige Ende af
Neuchâtel-Søen, 439 m o. H. (1920) 8865 Indb.,
der næsten alle er fransktalende og
Protestanter. Y., som driver en ikke ringe Jern-, Sæbe-
og Tobaksindustri samt Handel, foruden at den
er Jernbaneknudepunkt, har et Gymnasium, et
Oldsagsmuseum samt et 1135 bygget Slot, der
fra 1536 til 1798 var Sæde for Berns
Landfogder, og som 1805—25 husede Pestalozzi’s
berømte Opdragelsesanstalt, der har gjort Byen
Y. bekendt i Europa. Et Par km SØ. f. Byen
ligger Badet Y. (»Bain d’Y.«) med svovlholdige
Kilder; det var rimeligvis allerede benyttet i
Romertiden. Y. er Romernes Eburudunum, og
der vises endnu Murrester af den romerske
Borg. (Litt.: Crottet, Histoire et Annales
de la ville d’Y. [Geneve 1859]).
(H. P. S.). C. A.
Yverdun [ivær’dö], se Yverdon.
Yves, Saint [sæ’t-i.v], se Setubal.
Yves-Delage [’i.v-dö’la.з], Marie, se
Delage, Marie Yves.
Yvetot [iv’to], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine-Inférieure, ØNØ. f. le Havre, 7130
Indb. Y., der er Station paa Vestbanen, har en
Domstol, en Handelsret og Bibliotek.
Fabrikation af Bomulds- og uldne Varer. Indtil 1681
udgjorde Byen og dens lille Landomraade et
suverænt Fyrstendømme, der førte Titel af
Kongerige. Arrondissementet Y. (10 Kantoner,
168 Kommuner) har 89200 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Yvon [i’vå], Adolphe, fransk Maler, f.
1. Febr 1817 i Eschwiller, d. 11. Septbr 1893
i Passy ved Paris. Y. studerede under
Delaroche og bevarede fra sin Lærer Interessen for
den store Stil, men sluttede sig dog nøje til de
Horace Vernet’ske Traditioner. Det er ogsaa
som Slagmaler, han vandt Navn. Først efter en
Rejse til Rusland (hvor han malede
Folkelivsbilleder, »Tatarmoské i Moskva« etc.) med
Værker som »Slaget mellem Mongoler og Russere
ved Kulikovo« (1850), »Napoleon’s Overgang
over Alperne« (1853, Compiègne-Slottet) og
»Marskal Ney dækker den franske Hærs
Tilbagetog i Rusland« (1855, Versailles), derefter
og særlig ved omfangsrige Slagstykker fra
Krim-Krigen: »Stormen paa Malakoff«
(1857—1859) i tre forskellige Momenter. Disse og flere
andre Værker, der forherliger Napoleon III’s
Æra, (»Slaget ved Solferino« [1861] m. v.), kom
til Versailles-Museet. Hans senere Krigsbilleder,
som »Kyrasserangrebet ved Wörth« (1875),
fordunkledes ganske af det nyere franske
Militærmaleris Arbejder: Neuville’s, Détaille’s etc.
Andre Værker: »De syv Dødssynder« efter Dante
(Havre-Mus.), Allegorien »Cæsar« (1875) og
adskillige Portrætter; Carnot, Paul Bert m. m.;
en Del Studier af Y. i Louvre.
A. Hk.
Yvorne [i’vårn], Landsby i Schweiz, Kanton
Waadt, ligger 2 km N. f. Aigle 465 m o. H.
paa højre Side af Rhône-Dalen og har (1922)
806 Indb., der næsten alle er fransktalende og
Protestanter. Y. er bekendt dels for sin Vin,
der er en af de bedste schweiziske Sorter, dels
ved det Bjergskred, som 1584 ødelagde en stor
Del af Landsbyen og dræbte 122 Mennesker.
(H. P. S.). O. K.
Yxhult Kalksten [’yks-] fra Kumla i
Närke, Sverige, er en tæt Kalksten med 87 %
Kalciumkarbonat, uden Forsteninger. Den
bruges som Bygningssten i Danmark.
E. Su.
Yxningen [’yks-], Sø i Sydsverige i
Östergötlands og Kalmar Län, 39 m o. H., 17 km
lang, 5 km bred, Areal 33 km2. Afløb gennem
Gusumsån til Slätbaken.
M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
