Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Z
- Zaandam
- Zaardam
- Zabaikal
- Zabaleta, Juan de
- Zabarella, Francesco
- Zabarella, Giacomo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Z
Z er det 25. eller (hvis w regnes med) det
26. Bogstav i vort Alfabet. Dets Historie er
omtrent som y’s. Oprindelig gjorde Romerne
slet ikke, eller kun rent undtagelsesvis, Brug
af Z; men paa Cicero’s Tid optog de
Bogstavet (zeta) fra Græsk; det brugtes dog kun i
græske Ord, hvor det rimeligvis har været
udtalt som dz. Som et fremmed Tegn fik Z den
sidste Plads i Romernes Alfabet, ligesom det
ogsaa i Nutiden slutter Bogstavrækken hos de
allerfleste Folk, hvis Sprog skrives med det
latinske Alfabet. I Nutiden bruges det især med
to Lydværdier: som stemt s (Lydskriftens z)
og som Affrikaton (se Affrikata) ts. —
Stemt s betegner Bogstavet z altid i Hollandsk
og Engelsk samt i Tschekkisk og Polsk (om
tschekkisk ž se Tschekkoslovakiet S.
872; om polsk z, sz, cz, rz se Polen, S. 323).
Ogsaa i Fransk betegner z som Regel stemt s:
zéro, topaze, gaz; kun i nogle Navne (som
Berlioz) betegner det ustemt s; stumt Tegn er det
i 2. Person Flertal af Verberne: donnez, og i
enkelte andre Ord som assez, chez, nez. I
Spansk betegner z foran a, o, u den samme
Lyd, som c har foran e og i, d. e. Lyden þ
(engelsk ustemt th): caza, zorra, i Slutningen
af Ord derimod dz: feliz, nuez. I Italiensk er
z Tegn baade for ts (zia, bellezza) og for dz
(zelo, pranzo, magazzino). I Tysk betegner z
(tz) altid ts; sz dog samme Lyd som ss.
I de nordiske Sprog anvendtes z forhen
meget i Ind- og Udlyd af hjemlige Ord (manz =
Mands, gammelsvensk ezøre = Ed), hvad der
endnu er Tilfældet i Islandsk (beztur, islenzka),
hvor det nu udtales som s. I nuværende Dansk,
Norsk og Svensk bruges z derimod kun, og
endda mindre og mindre, i Fremmedord, hvor
det som Regel udtales som s.
V. D.
Zaandam [’za.ndam], Zaardam, By i
nederlandsk Provins Nordholland, 10 km NV. f.
Amsterdam og 2 km oven for Udmundingen af
Zaan i Het Y (IJ) samt ved Jernbanelinierne
Amsterdam—Helder og Z.—Enkhuizen. (1925) 30530
Indb. Z. har et meget ejendommeligt Udseende
paa Grund af Beliggenheden paa de gamle
Diger ved Zaan. Den bestaar af 2 Hovedgader
med mange smaa Træhuse og flere
Vindmøller, som dels driver Korn-, Olie-, Cement- og
Papirkværne, dels Savværker og Pumpeanlæg.
Der findes Skibsbyggeri, Papir-, Tobak- og
Limfabrikker samt Røgerier. Siden
Udpumpningen af Het Y har fundet Sted, er
Skibsfarten taget stærkt af.
1697 boede Czar Peter den Store her en kort
Tid under Navnet Peter Michailov, medens
lian paa Mynheer Kalf’s Værft studerede
Skibsbygning og Papirfabrikation. Huset, hvor han
boede, staar endnu (Czaar Peter Huisje). Her
lod Czar Alexander I 1814 opsætte en
Marmortavle over Kaminen med Indskriften: »Petro
magno — Alexander«. Huset købtes 1886 af
Czar Alexander III. — Ved Landingspladsen
rejstes 1911 et af Czar Nikolaj II skænket
Bronzemindesmærke for Peter den Store.
M. H-n.
Zaardam [’za.rdam], se Zaandam.
Zabaikal [zabaj’ka£], d. s. s.
Transbaikalien.
Zabaleta [þawa’læta], Juan de, spansk
Forfatter, Midten af 17. Aarh. Denne Mand,
der skildres som ualmindelig grim og i sine
sidste Aar var blind, besad et betydeligt
Talent baade som Dramatiker og endnu mere som
Prosafortæller. Han var i Besiddelse af megen
Kultur, fin Sprogsans og fornøjeligt Vid. Disse
Egenskaber har han især lagt for Dagen i de
to Bøger Dia de fiesta por la mañana (1654) og
Dia de fiesta por la tarde (1659), hvori han
skildrer det samtidige Liv i Madrid. En nyere
Udgave af disse Fortællinger udkom i
Barcelona 1885. Som dramatisk Forfatter virkede
han ofte i Kompagniskab med andre Digtere,
deriblandt Calderón; deres Troya abrasada
udgaves af G. T. Northup i Revue hispanique
1913, Bind XXIX.
E. G.
Zabarella [tsaba’ræl.a], Francesco,
italiensk Retslærd og Kardinal (1360—1417),
virkede nogle Aar i Firenze, men blev derefter
1390 Universitetslærer i sin Fødeby Padova. 1410
blev han Biskop i Firenze og Aaret efter
Kardinal. Z. deltog i Koncilierne i Pisa 1409 og i
Konstanz 1414 ff. Navnlig i Konstanz spillede
Z. en betydelig Rolle baade i
Pavespørgsmaalene og i Processen mod Hus og Hieronymus
af Prag. Han har skrevet en Række Skrifter
om Kirkeretten. (Litt.: A. Kneer, »Kardinal
Z.« [1891]).
A. Th. J.
Zabarella [tsaba’ræl.a], Giacomo,
italiensk Filosof (1532—89), er en af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0571.html
