- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
581

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zapolska, Gabryela - Zápolya - Zaponlak - Zapoteca - Zapotlán el Grande - Zappi, Giovanni Battista Felice - Zar - Zara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en af en yderst skarp Iagttagelsesevne, et
lidenskabeligt Temperament og en varm kvindelig
Følelse, men ogsaa af et vist Hang til
Sensation og stærk Smag for teatralske Effekter,
karakteriseret Kamp mod al Slags
menneskelig Usselhed og forskellige sociale
Kræftskader. Hun behandler saaledes bl. a.
Prostitution, veneriske Sygdomme og forskellige
erotiske Spørgsmaal med en sjælden Dristighed og
Aabenhed; hun dvæler gerne ved Kampen
mellem Kønnene og tager derved Manden
»Kærlighedens Ahasverus«, ordentligt i Skole, men
gennemhegler ogsaa Kvindens Forfængelighed,
hendes Mangel paa Hjerte og Hjerne; hun
brændemærker den borgerlige Moral, særlig i
sit berømteste Drama, den ubarmhjertige,
delvis efter levende Model skrevne satiriske
Komedie »Fru Dulskas Moral« (1907). Under
Pseudonymet I. Maskoff skildrer Z. ogsaa i
nogle Romaner og Dramaer det russiske
Systems og de russiske Magthaveres Excesser;
opførte efter den russiske Evakuation 1915
havde et Par af disse Dramaer, der ligesom alle
hendes Stykker udmærker sig ved intim
Fortrolighed med Scenens Krav, en stormende
Succes.
A. K.

Zápolya [’za.polja], ungarsk Magnat- og
Kongeslægt. Som dens Hjemsted nævnes Byen
Zapolya i Kroatien, og dens Magt grundedes
af Emerik Z., d. 1487. — Hans yngre
Broder, Stefan Z., en navnkundig Feltherre
under Matthias Corvinus, arvede Broderen og
øgede Slægtgodset. Meget paa Grund af hans
Dygtighed lykkedes det at erobre Wien og
Nedreøsterrig, hvor han blev Statholder. Efter
Corvinus’ Død 1490 satte han Jagellonen
Vladislav II paa Ungarns Trone. 1492 blev han
Palatinus og døde 1499. — Hans Søn, Johan
Z.
(1487—1540), Fyrste i Siebenbürgen, Konge
af Ungarn, vandt, ved den Kraft, hvormed han
kuede Georg Dosa’s Bondeopstand, et stærkt
Parti af Adelen, som efter Ludvig II’s Fald i
Slaget ved Mohacz 1526 valgte Z. til Ungarns
Konge. Men et Modparti valgte s. A. Ludvig’s
Svoger Ferdinand til Konge, og fordreven af ham
flygtede Z. til Polen. Men med Sultan Soliman’s
Hjælp erobrede Z. igen Ofen, og under tyrkisk
Overhøjhed beholdt han efter et Forlig med
Ferdinand 1538 Titlen Konge af Ungarn og
Østdelen af Riget til Theiss samt Siebenbürgen.
— Z. efterlod ved sin Død Sønnen Johan
Sigismund Z.
, Fyrste af Siebenbürgen
(1540—71), født kun nogle Uger før Faderens
Død. Hans Moder Isabella, Datter af Kong
Sigismund af Polen, opgav som Formynderinde
for Sønnen hans Titel som Konge af Ungarn.
Siden herskede han som Fyrste i
Siebenbürgen, vanskelig stillet mellem Østerrig og
Tyrkiet. Med ham uddøde Slægten Z. 14. Marts
1571.
(J. L.). H. J-n.

Zaponlak, en Opløsning af Celluloid i
Amylacetat, Aceton eller Blandinger af disse o. a.
Opløsningsmidler. Baade Z. og lignende
Opløsninger af Nitrocellulose bruges meget som
Metallak, f. Eks. til Karrosserier.
K. M.

Z., en Opløsning af Celluloid i Amylacetat,
anvendes i Fotografien til Lakering af
Negativer og positive Billeder.
C. E. A.

Zapoteca [sapå’tæka], Zapoteker,
Indianerfolk i Mexiko, beboede før Erobringen
og bebor til Dels endnu Bjerglandet i Staten
Oaxaca samt Stillehavskysten ved Tehuantepec.
Sammen med de vestligere boende
Mixteco-Indianere og enkelte andre Folk udgør de en
særlig Sprogæt, den Zapotekiske. Z. var et højt
udviklet Kulturfolk, der havde modtaget
stærke Impulser fra Maya-Kulturen. Betydelige
Levninger af zapotekisk Arkitektur, Skulptur
og Keramik findes i Z.-Landet. De vigtigste
arkæologiske Lokaliteter er Monte Alban
— hvor en hel Bjergtop er jævnet eller
terrasseret og forvandlet til et System af Pladser,
omgivne af Pyramider, som engang har
baaret Templer — samt det berømte Mitla
(s. d.), hvor de zapotekiske Konger
begravedes, og hvis prægtige, velbevarede Ruiner
vidner om stærk Indflydelse fra Aztekerne, der
synes at have erobret Mitla i Slutningen af 15.
Aarhundrede.
G. Ht.

Zapotlán el Grande [sapå’tlan-æl-’grandæ],
Ciudad Guzman, By i Mexiko, Stat
Jalisco, ligger 145 km SSV. f. Guadalajara, 1286 m
o. H. samt NØ. f. Nevado de Colima. C. 25000
Indb. Z. e. G. har et Seminarium og megen
Tekstilindustri.
(H. P. S.). G. Ht.

Zappi [’tsap.i], Giovanni Battista
Felice
, italiensk Digter (1667—1719), var
Jurist og Embedsmand, men levede for en stor
Del optagen af litterær Virksomhed, der
paaskønnedes stærkt af hans Samtid. Z. var en af
Grundlæggerne af Accademia degli Arcadi og
en af de mest typiske Repræsentanter for den
»arkadiske« Poesi. Vel gav hans metriske
Kunstfærdighed sig ogsaa af med alvorligere
Emner og brugte pompøse Vendinger; men
hans egentlige Omraade er Amorinpoesien, de
kælne, kokette Situationer og Stemninger, som
han behandler med en vis Rokoko-Gratie.
Særlig bekendt er hans tre Sonetter: Giuditta,
Mosè og Lucrezia romana. Z.’s samlede Digte
udgaves tillige med hans Hustrus i Venedig
1723.
(E. G.). E. M-r.

Zar [’tsarj], d. s. s. Tsar.

Zara [’tsara] (serbokroatisk Zadar, lat.
Jadera), italiensk Omraade i Dalmatien, ligger
paa en smal Landtunge ved Zadarski Kanal,
der skilles fra Adriaterhavet ved Øerne Uljan
og Pasman, og har (1921) 18623 hovedsagelig
italienske Indbyggere. Hovedstaden Z., der
1925 havde 13127 Indbyggere, har en
rummelig og sikker Havn, 4 Porte, af hvilke
Marineporten (Porta marittima) med
Levninger fra Romertiden. Blandt Torvene nævnes
Piazza dei Signori med Hovedvagten,
Raadhuset og Loggia publica, hvor det offentlige
Bibliotek Paravia er anbragt. Domkirken er
bygget i 13. Aarh. af Dogen Dandolo i
lombardisk Stil som en treskibet Basilika med en
smuk Façade og er et af de mærkeligste
Bygningsværker fra Middelalderen i Dalmatien. I
Kirken San Simeone hviler den hellige Simeon,
Byens Skytspatron. Z. udgør en Del af den
italienske Provins Venezia Giulia. Der findes en
med et ærkebiskoppeligt Seminarium forenet
teologisk Læreanstalt, et græsk-orientalsk
Seminarium, et italiensk Statsovergymnasium,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free