Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zara - Zaragoza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Privatgymnasium, en italiensk
Statsunderrealskole. Den vigtigste Industrigren er
Fabrikation af den verdensberømte Likør Marachino,
tilvirket af Kirsebær (Marache); endvidere
findes Møllebrug og Glasfabrikation. Havnen
ligger ved den nordøstlige Side af Staden og er
tilgængelig for middelstore Skibe. Der udføres
Fisk, Vin, Likør, Olie, Skind og Huder. Siden
1838 har Byen sin egen Vandledning. Blandt
Cisternerne er Cinque Pozzi (1574) den
mærkeligste, og oprindelig bygget som
Forraadskammer. Fra den offentlige Have, der ligger
paa en Høj SØ. f. Byen, har man en prægtig
Udsigt over Byen, Kanalen og de
nærliggende Øer. Z. var oprindelig Hovedstad i
Liburnien og blev under Kejser Augustus romersk
Koloni. I Middelalderen hørte Byen til det
østromerske Rige, indtil den paa Grund af
tyrkiske Sørøveres Plyndringer c. 1000 gav sig ind
under venetiansk Beskyttelse. 1105 maatte Z.
anerkende det ungarske Herredømme. 1118
sejrede her den ungarske Kong Stefan II over
Venetianerne, men 1202 blev Byen
tilbageerobret af Venetianerne ved Hjælp af den franske
Korshær. Derefter vekslede venetiansk og
ungarsk Herredømme, indtil Venetianerne 1409
købte Grevskabet Z. for 100000 Dukater af
Kong Vladislav af Napoli, Prætendent til den
ungarske Krone. 1797 kom Z. med Venezia
under Østerrig, 1805 blev den atter af dette
afstaaet til Frankrig, men kom 1813 igen under
Østerrig. Efter Verdenskrigen kom Z., ved
Traktaten i Novbr 1920, til Italien.
(Joh. F.). N. H. J.
Zaragoza [þara’gåþa], Saragossa, 1)
Provins i det nordøstlige Spanien, udgjorde
sammen med de nuværende Provinser Huesca
og Teruel tidligere Kongeriget Aragonien,
grænser mod NØ. til Huesca, mod Ø. til Lerida og
Tarragona, mod S. til Teruel og Guadalajara,
mod V. til Soria og mod NV. til Navarra. Z.
har et Areal paa 17424 km2 med (1920) 494000
Indb. eller 28 paa 1 km2. Provinsen omfatter
den største Del af Ebro-Dalen, der
gennemgaaende er jævn, men øde og skovløs. Den
nordlige Del hører til Pyrenæernes Forterrain
med Sierra de la Peña og Peña de Santo
Domingo, og den sydvestlige Del støder op til
det iberiske Bjergsystem ved Sierra del
Moncayo (2349 m), hvis Top er sneklædt 8—9
Maaneder af Aaret, og som i visse skyggefulde
Lavninger endogsaa kan bevare Sneen Sommeren
over. De mest udprægede Partier af
Ebro-Bassinet er de saakaldte Llanos, der danner jævne,
tørre steppe- eller ørkenagtige Flader, og af
hvilke nævnes Llano de Plasencia mellem
Sierra del Moncayo og Floderne Ebro og Jalon,
Las Bardenas i den vestlige, Llano de Violada
i den midterste og Los Monegros i den østlige
Del af Provinsen. Til Trods for sin Tørhed er
Z. rig paa Vandløb, der udspringer paa de
nærliggende Bjerge og munder i Ebro, hvilken
Flod gennemstrømmer Provinsen fra NV. til
SØ. Ebros vigtigste Tilløb i Z. er Arba, Jalon,
Huerva, Gallego, Aguas samt Martin,
Guadalope og Segre. Disse Floder spiller dog ikke
saa stor en Rolle for Overrislingen, som man
kunde vente, dels fordi de om Sommeren kun
fører en ringe Vandmængde eller endogsaa er
udtørrede, dels fordi deres Lejer er saa dybt
indskaarne, at det er overordentlig
vanskeligt at føre Vandet ud over Markerne. De
vigtigste Kanalanlæg udgaar fra Ebro og er den
aragonske Kejserkanal samt Tauste-Kanalen.
Den førstnævnte begynder i Provinsen Navarra
ved Tudela og har i Z. en Længde af 88 km
foruden Forgreninger; den følger højre
Flodbred og vander i alt 28000 ha, foruden at den
spiller en Smule Rolle for Trafikken.
Tauste-Kanalen, der følger venstre Flodbred, gaar fra
Cabanilla i Navarra til Remolinos og tjener til
Overrisling af 6000 ha. Klimaet er udpræget
kontinentalt; i Hovedstaden Z. er den aarlige
Middeltemperatur 14,8°, Vinterens 6,4°,
Sommerens 23,6°; den højeste iagttagne
Temperatur er 42° og den laveste ÷ 8,5°. Den aarlige
Nedbør er kun 32 cm. Den hyppigste Vind er
Nordvestvinden, som Indbyggerne kalder
cierzo, medens de benævner Sydøstvinden
bochorno, Søndenvinden fagueño og Nordenvinden
guara, fordi den kommer fra Sierra de Guara.
Skovene indtager et Areal af c. 4700 km2, men
de er som Regel i en daarlig Forfatning. Det
vandede Areal (tierras de regadio) er
overordentlig frugtbart (huertas, vegas) og
benyttes især til Hvedeavl, men ogsaa det ikke
vandede Land kan benyttes til Kornavl og
Dyrkning af Hamp, Oliven og Vine samt
Morbærtræer. Kvægavlen beskæftiger sig især med Faar
og Geder. Mineralrigdommen er ikke stor, og
den udnyttes i ringe Grad, idet der kun
udvindes lidt Stensalt, foruden at nogle
mineralske Kilder finder Anvendelse. Industrien er
ubetydelig, og om Handelen gælder omtrent det
samme. Af Jernveje findes 270 km, der alle
udgaar fra Byen Z. Befolkningen bestaar
næsten udelukkende af de selvbevidste og tapre,
men overtroiske Aragoniere. Oplysningen er
ringe. Z. deles i 13 Distrikter.
2) Hovedstaden Z. ligger 275 km NØ. f.
Madrid i en Slette paa højre Bred af Ebro
184 m o. H. og er Centrum for Baner til
Madrid. Pamplona og Barcelona. (1920) 141350
Indb. Z. ligger i en frugtbar, fra
Kejserkanalen vandet Huerta med Oliven- og
Morbærbeplantninger, og den omgives af gamle Mure
og Taarne, naar bortses fra Vestsiden, der
dækkes af det gamle Citadel (Castillo de
Aljaferia), der fordums tjente som Residens for
de mauriske og de kristne Konger, og som
senere tjente til Sæde og Fængsel for
Inkvisitionen. Yderligere beherskes Byen af
Batterierne om det tidligere Kloster Santa Engracia.
Ogsaa den paa den venstre Flodbred liggende
Forstad (Arrabal) er befæstet, og den
forbindes med Z. ved en Stenbro, der hviler paa 7
Buer. Med Undtagelse af de Dele af Byen, der
efter Ødelæggelsen 1808 og 1809 er genopførte
med regelmæssige Gader og moderne Huse,
har Z. et Virvar af snævre og mørke Gader,
gennem hvilke Hovedgaden, Calle de Corso,
snor sig, og der hviler over den største Del af
Byen et sørgeligt Præg af Forfald og
Fattigdom. De fornemste Kirker er den store gotiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
