Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zigeunere - Zigeunermetoden - Zigeunermusik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog øvet en mægtig Indflydelse paa det, især
med Hensyn til Ordforraadet. Over det
oprindelige indiske Ordforraad har der i Tidens Løb
lagt sig forskellige Lag af Fremmedord, der
viser, hvilke Folkeslag Z. efterhaanden har
været i Berøring med. Persiske Ord som pošom
»Uld«, veš »Skov«, (am)brol »Pære«;
armeniske som pativ »Ære«, grast »Hest«,
morti »Hud« fortæller om deres Ophold i
Persien og Armenien. At de i Europa først har
opholdt sig i græsktalende Lande, viser de
overalt tilstedeværende græske Ord som drom
»Vej« (δρόμος), petal(os) »Hestesko«
(πέταλον), klidi »Nøgle« (κλειδί), foros »By«
(φόροσ). Særlig kan mærkes, at
Talordene 7, 8 og 9 overalt hos de europæiske Z.
er græske: efta, ochto, enja, medens de
gamle Former findes bevarede hos de asiatiske
Z. Dernæst findes der slaviske, rumænske og
magyariske Ord i Mængde; de spanske Z.
bruger for »Verden« det rumænske lume, de
norske for »Synd« det slaviske grikko, o. s.
v. Dog mangler rumænske Ord hos de
syditalienske Z., magyariske hos de sydrussiske. I
hver enkelt Dialekt er desforuden det
omgivende Sprog stærkt repræsenteret; de tyske Z.
siger f. Eks. un(d) »og«, bruno, štulo
»Stol«, pulvra o. s. v. Ogsaa selve Sprogets
Bygning er flere Steder paavirket af andre
Sprog. Infinitiv findes ikke undtagen hos de
spanske Z., hvor den dannes paa -ar som i
spanske Verber, men erstattes af
Konjunktionssætninger ganske som i Græsk og
Balkan-Sprogene. De tyske Z. siger f. Eks. me has
te keláva »jeg kan danse«, egentlig »jeg
kan at jeg danser«. I de fleste Tilfælde er
Verbet i at-Sætningen uforanderligt i 3. Person,
hvorved der i Virkeligheden er dannet en ny
Infinitiv; de men te shal »giv os at spise«,
de i grajen té shal »giv Hesten at spise«.
Medens dai »Moder« i Reglen i Pluralis
hedder daia, siger de spanske Z. dais med s
som Flertalsmærke efter spansk Mønster.
Sammenblandingen med andre Sprog er videst
fremskreden i Spanien og England. I
sidstnævnte Land er al Bøjning omtrent opgivet
og engelske Konstruktioner traadte i Stedet for
zigeuneriske. Men ellers er Sprogbygningen ens
overalt. Baade hos tyske, bøhmiske og ungarske
Z. findes f. Eks. 6—7 Kasus bevarede i
Nominalbøjningen med væsentlig de samme
Endelser. (Det rotvældske Sprog [se Rotvælsk]
har ikke noget med Zigeunersproget at gøre,
men er et lavet Sprog).
Om nogen egentlig Zigeunerlitteratur er der
ikke Tale. Z. har som andre Folkeslag en
Mængde Eventyr, Sagn og Viser, men det er
yderst vanskeligt at afgøre, hvor meget deraf
stammer fra andre Folk. Deres lyriske Digte
kan som al Folkepoesi indeholde store
Skønheder, men ogsaa være meget trivielle og
platte. Forfatterne er naturligvis altid ukendte.
Dog fortæller Wlislocki i sin Bog »Aus dem
inneren Leben der Zigeuner« (Berlin 1892) om
en Zigeunerinde, der var en stor digterisk
Begavelse, og som forfattede og selv nedskrev
over 250 Digte.
Det kan her tilføjes, at Z. og deres Liv ofte
er blevet digterisk behandlet af andre
Folkeslags Digtere, f. Eks. af Jókai i
»Zigeunerbaronen«, af Mérimée i »Carmen«, af Cervantes
i La Gitanilla de Madrid, af Serberen
Čubranovič i »Jegjupka«, af Wolf i »Pretiosa« o. s. v.
(Litt. om Z. er overordentlig omfattende,
saa der har dannet sig en hel »Zigeunerfilologi«,
der har et særligt Organ i det engelske
Journal of the Gipsy lore Society (1. Serie
1888—92, 2. Serie 1907—16, 3. Serie 1922 ff.). Af de
langt over 1000 forskellige Arbejder om Z. kan
mærkes følgende Hovedværker: Pott, »Die
Zigeuner in Europa und Asien«, I—II
[1844—45]; Miklosich, »Ueber die Mundarten u.
Wanderungen der Zigeuner«, I—XII [i
»Denkschriften der Wiener Akad.«, 1872—80];
samme, »Beiträge zur Kenntniss der
Zigeunermundarten«, I—IV [i »Sitzungsberichte der
Wiener Akad.« 1874—78]; Paspati, Études
sur les Tchinghianès [Konstantinopel 1876];
Colocci, Gli Zingari, Storia d’un Popolo
errante [Torino 1889; indeholder en udførlig
Bibliografi]; Borrow, The Zincali, I—II
[London 1841]; Dyrlund, »Tatere og
Natmandsfolk i Danmark« [1872]; Leland, The
English Gypsies and their language [sidste
Udgave London 1894]; Finck, »Lehrbuch des
Dialekts der deutschen Zigeuner« [Marburg
1903]; Ješina, »Románi čib oder die
Zigeuner-Sprache« [Leipzig 1886]; Wlislocki,
»Die Sprache der transsilwanischen Zigeuner«
[Leipzig 1884]; Ærkehertug Josef, Czigány
nyelvtan [Budapest 1888; »Zigeunergrammatik«,
oversat paa Tysk 1902, ogsaa som 7. Bind af
»Ethnologische Mitteilungen aus Ungarn«]; Fr.
Liszt, Des Bohémiens et de leur musique en
Hongrie [Paris 1859, ogsaa i tysk Oversættelse
som 6. Bd af »Gesammelte Schriften von Fr.
Liszt«, Leipzig 1883]; J. Miskow, »Rejsende«
[Danske Studier«, 1904, S. 129 ff.], »Mere om
Romanier og Rejsende« [smst. 1909, S. 104 ff.];
J. Miskow og V. Brøndal. »Sigøjnersprog
i Danmark« [smst. 1923, S. 97 ff.]).
K. S.
Zigeunermetoden [si’gåj’nər-] eller
Zigeunersystemet kaldes i Alm. de
forskellige Metoder, paa Grundlag af hvilke man
uden egentlige eller grundige Studier, men ved
Hjælp af visse praktiske Kunstgreb paa kort
Tid kan opnaa en vis musikalsk Færdighed.
Paa Dansk foreligger en af Musiklærer A.
Møller udgivet Vejledning i Zigeunersystemet
(Kbhvn., 2. Udg. 1891).
(S. L.) W. B.
Zigeunermusik [si’gåj’nər-]. Blandt de for
Zigeunerne (s. d.) ejendommelige Egenskaber
eller Evner er den musikalske Sans en af de
mest fremtrædende; deres Musik og deres
Udtryksmaade er noget for sig og røber i
Indhold og Form Afstamningen fra Orienten, fra
den indiske Folkemusik. Dens særlige
Ejendommeligheder ligger dels i de for den
europæiske Musik usædvanlige Intervaller,
særlig den forstørrede Kvart (som Ledetone til
Kvinten) og den formindskede Sekst; i
Rytmens evige Vekslen, dens brogede Rigdom
og Mangfoldighed, der skifter fra den vildeste,
heftigste Lidenskab til den blideste Vemod,
uden formidlende Overgange — ligesom disse
ogsaa i harmonisk Henseende mangler ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
