Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Zigeunermusik
- Zigøjnerfugl
- Zihl
- Zija Gøk Alp
- Zilcher, Hermann
- Zillen, Johannes Vilhelm
- Ziller, Tuiskon
- Zillertal
- Zillertal-Duxerkvæg
- Zilliacus, Konrad (Konni) Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgangen fra en Tonart til en anden —; og
ikke mindst ved den orientalsk-prægede, yppige
Ornamentik, de fyrværkeriagtige Fioriturer,
Løb, Triller, Forslag, Passager, Mordenter o. s.
v., hvormed Zigeuneren udstyrer og
overbroderer Melodien. Z. er i egentligste Forstand en
Improvisationens Kunst; den erkender ingen
Dogmer, bindes ikke af Love og Regler og
kender saaledes ikke til skrevne Vedtægter;
Zigeuneren spiller aldrig efter Noder. Hans
Yndlingsinstrumenter er Violin og Hakkebræt
(Cymbal), der ogsaa spiller Hovedrollen i et
Zigeunerorkester; det er dem, der fører Melodien,
udvider eller fremskynder den, og udstyrer den
med alle de Forsiringer, som Øjeblikkets
Indskydelse indgiver, medens de andre
Instrumenter — i Reglen nogle faa
Blæseinstrumenter (Klarinet, Fløjte, Horn), en Kontrabas,
en Violoncel og nogle Sekondvioliner — kun
tjener til Ledsagelse, til Fordobling af
Harmonien, Markering af Rytmen o. s. v. Det, man
i Alm. forstaar ved ungarsk Musik, synes
ogsaa i alt væsentligt at skylde Zigeunerne sin
Oprindelse, medens der ogsaa er dem, som
hævder Magyarerne en ikke uvæsentlig Andel i den
ungarske Folkemusiks Ejendommeligheder,
særlig den udstrakte Anvendelse af Synkopen, det
hyppig anvendte rytmiske Motiv
 |
|
Accentueringen af den anden Ottendedel i 2/4
Takt o. s. v. Z.’s Betydning maa endvidere
søges i de rige Impulser, den har givet
adskillige af de store europæiske Komponister ved
Benyttelsen af den ungarske Folkemusiks
Ejendommeligheder, lige fra Haydn (Rondo all’
ongarese), Beethoven, Schubert (Divertissement à la
hongroise), til Liszt, Brahms og Joachim. (Litt.:
Liszt, Des Bohémiens et de leur musique en
Hongrie [overs. paa Tysk af L. Ramann i
»Liszts saml. Skr.«, Leipzig 1883]; K.
Abranyi, »Die Eigenschaften d. ungarischen
Lieder und Musik« og Coloççi, »Gli zingari«).
(S. L.). W. B.
Zigøjnerfugl [si’gåj’nər-], se Hoatzin.
Zihl [tsi.l], se Thièle.
Zija Gøk Alp, tyrkisk Forfatter, hedder
egentlig Zija Bey, f. 1875 i Diarbekir, 1912
Professor i Sociologi ved Universitetet i
Konstantinopel. Han er en Skaberne af den
»turanske« Bevægelse, Tanken om en Genfødelse
af den tyrkiske Nation ved en Tilbagevenden
til de middelalderlige Minder; Z. er en begejstret
Idealist, men overspændt og fanatisk, og han
kæmper ofte med Vanskeligheden ved at finde
de rette Ord; hans Hovedværk er det tunge,
men tankerige symbolske Digt Qyzul elma (»det
røde Æble«), der fremstiller, hvorledes han j
tænker sig sit Folks nationale Fornyelse.
J. Ø.
Zilcher [’tselkər], Hermann, tysk Komponist,
f. 18. Aug. 1881 i Frankfurt a. M.; han
uddannedes som Pianist, foretog Koncertrejser i
Europa, Amerika (bl. a. som Akkompagnatør for
berømte Virtuoser) og blev siden
Konservatorielærer, nu Direktør for Konservatoriet i
Würzburg. Z. er en meget produktiv Komponist, hans
formsikre og klangskønne Arbejder nærmest af
nyromantisk eller efter-Brahmsk Retning, har
vundet megen Anerkendelse og Udbredelse i
Tyskland, men synes lidet spillede ud
derover; Z. har komponeret Instrumentalværker
(Symfonier, Suiter, Koncerter — for Violin,
Klaver og for Cello — Kammermusik og
Klaverstykker), men ogsaa et Par sceniske
Værker, nogle Kantater (bekendtest »Die
Liebesmesse«, 1913) og navnlig en Mængde Sange.
(Litt.: H. Oppenheim, »H. Z.« 1921).
W. B.
Zillen, Johannes Vilhelm, dansk
Dyremaler, f. i Byen Slesvig 4. Jan. 1824, d. i
Kjøbenhavn 14. Marts 1870. Fra 1845—47 Elev af
Kunstakademiet og af H. V. Bissen; udførte
som Billedhugger en Del smaa Kopier efter
Thorvaldsen’s Værker; rejste 1854 til Düsseldorf,
hvor han studerede i to Aar. Fra 1857
udstillede han indtil sin Død en Mangfoldighed af
Dyrebilleder, mest efter Geder og Faar i
landskabelige Omgivelser. Mellem de ældre danske
Raderekunstnere var Z. en af de mest
produktive.
(S. M.) P. J.
Ziller [’tselər], Tuiskon, tysk Filosof og
Pædagog (1817—82), Professor i Leipzig, har
skrevet »Einleitung in die allgemeine
Pädagogik« (1856), »Die Regierung der Kinder« (1857),
»Grundl. v. Lehre vom erziehenden Unterricht«
(1865), »Allgemeine philosophische Ethik« (1880,
2. Oplag 1886), hvori han klart og udførligt
udvikler sine pædagogiske Teorier i nøje
Tilknytning til Herbart, ligesom han ogsaa har
udfoldet en stor prakisk Virksomhed i samme
Aand.
W. N.
Zillertal [’tselərta.l], højre Sidedal til
Inn-Dalen i østerrigsk Tirol, skiller Tuxer-Alperne
fra Kitzbühler-Alperne og Zillertaler-Alperne.
Den egentlige Z. strækker sig med en Længde af
c. 30 km fra Inndalen til Mayrhofen og ligger i
en Højde af 560—630 m. Den gennemstrømmes
af Ziller, er bred og ensformig, og Dalbunden
er paa Grund af det ringe Fald og de store
Aflejringskegler foran Sidebækkenes Dale, der
opstemmer Vandet, temmelig sumpet. Der
dyrkes Majs og Hvede, og Dalen er ret tæt
befolket (50—75 pr. km2). Ved Mayrhofen
indmunder i Z. 4 »hængende« Sidedale, højere
liggende Dale, der med et stejlt Trin falder ned imod
Hoveddalen. De kaldes her »Gründe«. Den
største og smukkeste er Zemmtal, der danner
Fortsættelsen af Z. mod SV. De andre er
Zillergrund, Stillupgrund og Tuxertal.
Hovederhvervet er Kvægavl, og Befolkningen har her
bevaret mange gamle Skikke og ejendommelige
Dragter, ligesom den racemæssigt, ved lavere
Vækst og mørkere Lød, adskiller sig fra
Beboerne af den egentlige Z. Overbefolkning i
Forbindelse med Anlæg for Handel driver
mange af Zillertalerne bort som Læder- og
Kvæghandlere. — Saa sent som i 1837 tvang
den religiøse Fanatisme hos Katolikkerne 400
protestantiske Zillertalere til at udvandre til
preussisk Schlesien.
O. K.
Zillertal-Duxerkvæg [’tselərta.l-’doksər-],
se Kvægracer, S. 63.
Zilliacus [si-], Konrad (Konni) Victor,
født 18. December 1855, død 19. Juni 1924,
finsk-svensk Forfatter og Politiker. Z. blev
Student 1872, studerede derpaa en Tid Jura og
levede nogle Aar som Landmand. 1889—98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0624.html