Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zilliacus, Konrad (Konni) Victor - Zimapán - Zimbaoe - Zimbrer - Zimmer - Zimmer, Heinrich - Zimmermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdedes han videnom, idet han bl. a. opholdt sig
i Amerika, Japan og Ægypten, og udgav
derefter adskillige skønlitterære Værker. Af disse
er de mest kendte »Utvandrarehistorier« (1892)
og »Nya utvandrarehistorier« (1897). I
1899—1900 hørte Z. til »Nya Pressen«’s Redaktion.
Han tog ivrig Del i Udgivelsen og Udbredelsen
af den »underjordiske« Presse, som netop tog
sin Begyndelse ved Aarhundredskiftet paa Grund
af den Bobrikoff’ske Undertrykkelse. I 1899
gjorde han en Rejse til Kanada for at
undersøge, hvorvidt Forholdene dér egnede sig for
finsk Kolonisation. Z. blev landsforvist og
udgav i Sverige, i Begyndelsen sammen med A.
Lille, »Nordisk revy« og arbejdede paa en
Sammenslutning af revolutionære og andre i
Opposition mod Enevoldsmagten i Rusland
staaende Partier og Grupper. Ved disses første
Kongres i Paris (1904) var han Præsident. Z.
har bl. a. udgivet følgende statsretlige Værker:
»Det revolutionära Ryssland«, »Från Finlands
nyaste historia« og »Revolution och
kontrarevolution i Ryssland« (1912). Under
Verdenskrigen deltog han virkningsfuldt i alle de
Bestræbelser, som tilsigtede Finlands Løsrivelse
fra Rusland.
Eva M.
Zimapán [sima’pan], By i Mexiko, Stat
Hidalgo, ligger 100 km NV. f. Pachuca, 1780 m
o. H. C. 15000 Indb. Z. ligger i en øde Egn,
men har Guld-, Sølv- og Blyminer.
(H. P. S.). G. Ht.
Zimbaoe, se Simbabje.
Zimbrer, italiensk Cembri, hedder
Tyskhedens sydligste Udløber, Indbyggerne af de nu
omtrent helt forvælskede tyske Bygder S. f.
Tyrol. Navnet Z. (Tømrere) fik de, fordi de
ryddede og opdyrkede Skovdale. I
Middelalderen, især i Hohenstaufertiden, indvandrede
talrige tyske Nybyggere til italienske Alpeegne,
saaledes i Piemont (»Silvières«) og Friaul.
Blandt disse var ogsaa Z., hvis Hovedbygder
er de 13 Kommuner N. f. Verona og de 7
Kommuner N. f. Vicenza (tredeci communi, sette
communi); deres Forposter naaede saa langt
som til Højdedraget Monti Berici S. f. Vicenza.
og i selve denne By skal deres Sprog have
været stærkt udbredt. Z. kom under Venezias
Herredømme; deres Opbud, som ved Aar 1598
talte c. 10000 Mand, var meget skattet i den
venetianske Hær, og derfor fik Z. en gunstig
Stilling: de styrede sig selv som en lille
Fristat og kunde kalde deres Præster fra
Tyskland o. s. v. Men da den katolske
Mod-Reformation tog fat, saa den i Z.’s tyske
Nationalitet et farligt Angrebspunkt for luthersk Smitte;
derfor forbødes Indkaldelsen af rigstyske
Præster, og den indfødte Gejstlighed fik det Løsen,
at Z. skulde forvælskes. Resultatet er, at det
zimbriske Tysk nu kun tales af c. 8000
Mennesker; Z. er fuldstændig afskaaret fra det
tyske Sprogomraade i Tyrol og har ingen tysk
Nationalitetsfølelse, saa at deres
Denationalisering snart vil være en fuldbyrdet
Kendsgerning. — Hos de Lærde har Z. været Aarsag til
mange Spekulationer. I Renaissancetiden holdt
man det for givet, at de var Rester af de af
Marius overvundne Cimbrer fra den cimbriske
Halvø (Jylland), og da den danske Konge
Frederik IV Aar 1709 rejste til Italien, gæstede
han derfor Z., som skal have modtaget ham
med Hilsenen »Leve vor Konge!«. Senere
mente man, at Z. var Goter eller Longobarder
(s. d.). I Virkeligheden er Z. dog af bayersk
Rod. Deres Dialekt staar til Dels paa
Oldhøjtyskens Trin med Vedligeholdelse af fulde
Endevokaler (Kroana = Krone); i Stedet for
w sætter den en Lyd, der skrives b; herfra
stammer f. Eks, vore Folkevisers Bern =
Verona. (Litt.: Schmeller, »Sogenanntes
cimbrisches Wörterbuch« [Wien 1855]; Chr.
Schneller, »Deutsche und Romanen in
Südtirol und Venetien« [Petermanns Mitteilungen,
Bind 23, S. 365, med Sprogkort]).
G. S-e.
Zimmer [’semər], Talmaal, i Skindhandelen
= 4 Deger = 40 Skind.
H. J. N.
Zimmer [’tsemər], Heinrich, tysk
Sprogforsker, f. 1851 i Castellaun, d. 1910 i
Hahnenklee i Harz, blev 1876 Dr. phil., 1878
Privatdocent ved Universitetet i Berlin, 1881
Professor i Sanskrit og indoeuropæisk
Sprogvidenskab ved Universitetet i Greifswald, 1901
Professor i keltisk Filologi i Berlin. Z.’s
videnskabelige Virksomhed bevæger sig paa det
germanistiske, indiske og keltiske Omraade, men
det er dog særlig som Keltolog, at Z. har
vundet Navn, og hans Undersøgelser paa dette
Omraade kan betragtes som banebrydende.
Hans vigtigste Afhandlinger er offentliggjorte
i Tidsskrifterne »Zeitschr. für vergl. Sprachf.«,
»Zeitschr. für deutsches’ Altertum«, »Zeitschr.
für celtische Philologie«, »Sitzungsberichte der
preussischen Akademie der Wissenschaften«
m. fl.; særskilt har han bl. a. udgivet Glossæ
hibernicæ (1881), »Keltische Studien« (2 Bind,
1881—84), Nennius Vindicatus (1893) og
»Pelagius in Irland« (1901). I Aaret 1903 ødelagde
en Ildebrand hele Z.’s Bibliotek, medens han
selv opholdt sig langt borte fra Berlin for at
søge Helbredelse for en dyb Nevrasteni, hvoraf
han var blevet angrebet. Han overvandt denne
frygtelige Ulykke og fortsatte sin Produktion;
men Sygdommen vendte senere tilbage og
voldte hans Død.
Holg. P.
Zimmermann [’tsemərman], 1) August
Albert, tysk Maler, f. 1808 i Zittau, d. 1888
i München. Z., Elev af Akademierne i Dresden
og München, virkede som Professor i Milano
og Wien, senere i Salzburg og München. Han
er en af tysk-østerrigsk Kunsts betydeligste
Dyrkere af det heroisk-historiske Landskab (ofte
mytologisk Staffage, udført af B. Genelli) og
har skabt en Række storstillede
Bjerglandskaber af rig Lysvirkning. I Münchens Pinakotek
ses bl. a. »Bjerglandskab med Kamp mellem
Kentaurer og Tigre«, i Frankfurts Städelske
Museum »I Højalperne«, i Wiens Hofmuseum
»Druknet Hyrde«, i Stuttgarts Galleri bl. a.
»Obersee ved Berchtesgaden«, i
Schack-Galleriet i München bl. a. »Golgatha-Landskab«, i
Dresdens Galleri »Pløjescene« o. s. fr.
Brødrene og Eleverne 2) August Max (1811—78),
3) August Robert (1818—64) og 4)
Richard August Z. (1820—75), var ligeledes
Landskabsmalere, den første tillige bekendt ved
sine mange Raderinger; August R. Z. (af hvem
der findes adskillige Værker i Münchens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
